Russisk anti-terror-datalov vil koste 249 milliarder kroner

Illustration: Bigstock
En ny datalov i Rusland skal tvinge teleselskaber til at gemme data fra telefoner som sms’er og opkald i seks måneder. Lovgivere ønsker loven udsat til 2023, men kommunikationsministeren siger nej.

Den russiske regering vil om et år, 1. juli 2018, indføre en ny anti-terror-datalov, hvor alle brugergenererede data såsom sms’er og opkald gemmes i seks måneder.

Flere russiske lovgivere mener, at det ikke vil kunne lade sig gøre, og indførelsen af loven derfor skal udskydes. Det er den russiske minister for kommunikation, Nikolai Nikiforov, ikke enig i.

Det skriver Reuters.

Implementeringen af dataloven har russiske teleselskaber estimeret til at koste 2.200 milliarder rubler, svarende til knap 240 milliarder danske kroner. Det mener flere vil være umuligt for teleselskaberne at skaffe. Derfor foreslås det at udskyde lovens totale indførelse til 2023.

Det mener kommunikationsministeren er kontraproduktivt. Han er dog ikke afvisende overfor, at der kan komme til at ske en gradvis implementering af den nye lov. Som et kompromis foreslår han en periode på 2-5 år til, at implementeringen skal være total.

Dataloven er en del af et bredere tiltag fra sidste år, der blev iværksat på baggrund af en voksende terrortrussel i Rusland.

Læs også: Russisk efterretningstjeneste: Vi kan overvåge al kommunikation på sociale netværk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Sørensen

Det er vel også nedadgående hvor meget indhold der er af traditionelle SMSer og taleforbindelser da folk går mere og mere over til løsninger der blot kræver data, f.eks. WhatsApp, Skype osv. Særligt hvis vi snakker 2023, så er der næppe ret mange SMSer og taleminutter tilbage at logge og så er opgaven relativt overkommelig.

Specielt må man antage at dem som myndighederne mest er ude efter at kunne overvåge også er dem der har mest fokus på at holde deres kommunikation krypteret, så virker det lidt tosset at bruge så mange penge på det her. Selvfølgeligt kan de med det her fange nogen kriminelle som ellers ville være sluppet fri, men til den pris så skal de fange rigtigt mange før pengene ville være bedre givet ud andre steder.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere