Rusland vil have Apples og SAP's kildekoder udleveret

For at sikre sig mod at blive spioneret mod vil Rusland have udleveret kildekoderne fra to af de vestlige teknologi-giganter.

Rusland har foreslået Apple Inc og SAP at give landets regering adgang til deres kildekoder for at sikre, at deres meget brugte produkter ikke er instrumenter, som bliver brugt til at spionere mod statsinstitutioner. Det skriver Reuters.

Forslaget om, at to af verdens største teknologivirksomheder skal udlevere nogle af deres mest sensitive forretningshemmeligheder, kommer, mens USA og Europa debatterer deres hårdeste sanktioner mod Rusland indtil videre for landets rolle i Ukraine.

Tirsdag pålagde USA Rusland en ny række sanktioner, som rammer tre russiske banker inkluderende landets andenstørste bank, VTB. EU nåede tirsdag til enighed om deres første brede økonomiske sanktioner, hvilket indleder en ny fase i den største konfrontation mellem Moskva og Vesten siden Den Kolde Krig.

Russisk krav kan true virksomhederne

Russernes forslag blev udtalt i sidste uge, da kommunikationsminister Nikolai Nikiforov mødte Apples landechef i Rusland, Peter Engrob Nielsen, og SAP's russiske direktør, Vyacheslav Orekhov. Det har det russiske kommunikationsministerium skrevet i en udtalelse.

De skriver, at forslaget var designet til at sikre brugernes rettigheder, at personlig data forbliver privat, ligesom statslige sikkerhedsinteresser bliver det.

Reuters skriver, at mens Rusland taler om at beskytte borgernes privatliv, ser det anderledes ud fra softwarefirmaernes side. Ethvert russisk forsøg på at tvinge virksomhederne til at udlevere koden til deres software vil udgøre en stor trussel mod virksomhedernes levedygtighed, fordi de så mister kontrollen med kildekoden.

Efterdønninger på Snowden-afsløringer

»Edward Snowdens afsløringer i 2013 og amerikanske efterretningstjenesters offentlige statements omkring styrkelse af overvågning af Rusland i 2014 har rejst et stort spørgsmål om tillid til international software og hardware,« siger Nikolai Nikiforov i sit statement og henviser til Snowdens afsløringer af NSA, hvor det viste sig, at sikkerhedstjenesten havde fået lagt aflytningsmuligheder ind i forskellige populære teknologiprodukter og services. Eksperter har siden afsløringerne konkluderet, at standarter for softwarekryptering bakket op af den amerikanske regering har åbnet bagdøre, som NSA kunne spionere igennem.

Rusland står ikke alene med at udfordre teknologivirksomheder til at gøre rent bord, når det kommer til deres praksis omkring privatliv.

Regeringer fra Tyskland, Brasilien, Kina, Indien og mange andre lande har deres teknologipolitiker op til revision i lyset af NSA-afsløringerne, selvom de fleste ikke er gået så langt, som at bede teknologivirksomhederne udlevere deres kildekoder.

»Naturligvis skjuler virksomheder, som udleverer deres kildekoder til deres programmer ingenting. Men de, der ikke har intentioner om at etablere et samarbejde med Rusland i dette tilfælde, kan have udefinerede kapaciteter i deres produkter,« siger den russiske kommunikationsminister.

SAP og Apple har endnu ikke ønsket at kommentere sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dennis Krøger

Den har de allerede fået.

Microsoft has apparently already gone through this process and emerged unscathed, at least in terms of Russia's opinion of its products. Redmond was presumably satisfied that the process the ministry uses to investigate source code didn't provide opportunities for industrial espionage.

http://www.theregister.co.uk/2014/07/31/russia_to_sap_apple_hand_over_so...

MS har så vidt jeg ved længe givet adgang til sin source til regeringer og store firmaer. Det sjove er at tilladelsen ikke gælder at bygge sin egen Windows ud fra koden, så der er ingen garanti for at det er den source der rent faktisk er brugt...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere