Rusland ramt af massive cyberangreb: Staten forsøger at holde hånden under it-sektoren
Russiske hjemmesider oplever et hidtil uset omfang af cyberangreb, og ministeriet med ansvar for digitalisering forsøger i øjeblikket at filtrere udenlandsk internettrafik fra for at imødegå den store aktivitet.
Det skriver Reuters.
Tidligere har Kreml, luftfartselskabet Aeroflot og banken Sberbanks hjemmesider været ramt af nedbrud.
»Hvis deres effekt i spidsbelastningsperioder tidligere nåede 500 gigabyte, så er den nu på 1 terabyte. Det er to til tre gange mere effekt end de mest alvorlige hændelser af denne art, der tidligere er blevet rapporteret,« meddeler ministeriet med ansvar for digitalisering.
Samtidig forsøger de russiske myndigheder at holde hånden under landets it-sektor ved at tilbyde gunstige skatte- og lånemuligheder.
Det russiske nyhedsbureau Interfax skriver onsdag aften, at staten har tilbudt sektoren tilskud for 14 milliarder rubler, der for nuværende svarer til godt 900 millioner kr. Skrivelsen er endnu ikke verificeret af Reuters.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.