Rusland overvejer indførelse af 'krypto-rubel'

Illustration: Dean Drobot/Bigstock
For at omgå de hårde internationale sanktioner overvejer Rusland ifølge Financial Times at skabe en national kryptovaluta.

Rusland overvejer at indføre skabe en statslig kryptovaluta - en såkaldt kryptorubel - for at omgå de internationale sanktioner, som der er mod landet.

Det skriver Finans.

Oplysningen kommer fra det internationale medie Financial Times (bag hård betalingsmur), som fortæller, at overvejelsen blev luftet på et regeringsmøde af Vladimir Putins økonomiske rådgiver, Sergei Glazev.

»Dette instrument passer os rigtig godt til følsomme aktiviteter på vegne af staten. Vi kan afregne mellemværender med vores modparter i hele verden uden hensyn til sanktioner,« skulle rådgiveren angiveligt have udtalt.

Der er i dag særdeles skrappe regler for, hvordan man i USA og EU må handle med Rusland. Disse regler stammer primært fra sanktioner, som det vestlige samfund indførte, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Vladimir Putin har tidligere afholdt møder med en af skaberne af kryptovalutaen ethereum, russeren Vitalik Buterin, hvorefter Putin besluttede, at markedet for kryptovaluta skal reguleres.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere