Rusland indkalder russiske tech-firmaer i kampen mod Telegram

4. september 2018 kl. 13:181
Rusland indkalder russiske tech-firmaer i kampen mod Telegram
Illustration: Garry518/Bigstock.
Russiske myndigheder tester Deep Packet Inspection-teknologi i forsøg på at udvikle system, der kan blokere for den krypterede beskedtjeneste Telegram.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Russiske myndigheder har genstartet jagten efter en gylden model, der blokerer den krypterede beskedtjeneste Telegram uden også at blokere en lang række andre tjenester.

Den russiske kommunikationsmyndighed Roskomnadzor har blandt andet inviteret russiske tech-firmaer til at indsende deres Deep Packet Inspection-teknologi til test i et nyt, mere præcist blokeringssystem.

De har dog endnu ikke haft held, skriver Reuters på baggrund af notater fra et møde.

Striden mellem Telegram og Roskomnadzor skyldes, at Telegram nægter at udlevere dekypteringsnøgler til myndigheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I april forsøgte Rusland så at blokere for tjenesten ved at blokere IP-adresser, som de formodede, at Telegram benyttede sig af. I forsøget ramte de dog en lang række urelaterede tjenester, heriblandt opkald på beskedtjenesten Viber, cloud-baserede applikationer til Volvo-biler samt apps, der kontrollerer kameraer fra Xiaomi.

Også Google, Twitch, Amazon og Spotify oplevede driftforstyrrelser som følge af blokeringerne.

Fiaskoen førte ifølge Reuters til en pause i aktiviteterne fra Roskomnadzors side, men siden 6. august har de sammen med Ruslands føderale sikkerhedstjeneste FSB testet nye systemer, der skal kunne blokere mere præcist end de tidligere.

I de tidligere forsøg blokerede Roskomnadzor IP-adresser styret af Amazon, Google og andre, der hoster Telegrams traffik. Problemet er, at disse IP-adresser også hoster traffik fra andre tjenester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye systemer, som russerne nu tester, bruger i stedet en teknologi kaldet Deep Packet Inspection, der analyserer nettraffik og identificerer data flow fra en bestemt tjeneste, som derefter kan blokeres.

I alt blev ni russiske tech-firmaer inviteret til at indsende deres Deep Packet Inspection-teknologi til test, viser et dokument som Reuters har set. En af disse, medejeren af virksomheden Protei, Anton Pinchuk, bekræfter invitationen, som hans virksomhed dog takkede, nej, til.

Unavngivne direktører fra to af de andre virksomheder på listen fortæller Reuters, at de foreløbige test endnu ikke har været succesfulde, fordi andre tjenester end de tilsigtede stadig bliver ramt af blokeringer.

»Indtil videre har ingen succesfuldt klaret testproceduren,« siger en af disse ifølge Reuters.

Deadline for testperioden var oprindeligt sat til den 20. august, men er nu blevet skubbet, fortæller direktørerne.

Roskomnadzor fortæller Reuters, at de ingen oplysninger har om testene, mens hverken Telegram eller FSB har villet give en kommentar til nyhedsbureauet.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
4. september 2018 kl. 16:55

"Striden mellem Telegram og Roskomnadzor skyldes, at Telegram nægter at udlevere dekypteringsnøgler til myndigheden."

Nej grunden til at Telegram ikke vil udlevere nøgler, heller ikke efter en dommerkendelse er at det kan de ikke. De har ikke nøglerne.

Vi snakker om e2e kryptering med helt private nøgler. Dette forsøg og mangle på result er nok mere god reklame for Telegram.

Hvis det lykkes for Roskomnadzor vil man som bruger nok finde andre løsninger.

Man kan også spørge hvorfor skal GNU/KGB IKKE have adgang. Når man mener at de 5 skal.

https://www.version2.dk/artikel/usa-fire-andre-regeringer-skal-bagdoere-krypterede-enheder-1086111