Rusland følger Kinas eksempel: Vil forbyde bitcoin-handel

12. oktober 2017 kl. 11:214
Mens valutaen fortsætter med at stige i værdi, står den til at miste lovligheden på endnu et marked.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rusland arbejder på at forbyde handel med bitcoin. Ifølge landets nationalbank er bitcoin en kriminel valuta, og derfor skal dens udbredelse bremses, skriver CNBC.

»Vi kan ikke længere stå inde for den lette adgang til en så suspekt valuta, som bitcoin er,« siger vicedirektør i den russiske nationalbank Sergei Shvetsov til Reuters.

Dermed gør Rusland alvor af den kritik, landets præsident Vladimir Putin tidligere har rettet mod bitcoin ved slet og ret at lukke de steder og websider, der handler med valutaen i Rusland.

»Vi er overbeviste om, at vores borgeres brug af kryptovalutaer som denne (bitcon, red.) medfører en urimelig stor risiko,« fortsætter Sergei Shvetsov.

Følger Kinas eksempel

Det er kun en lille måned siden, at Kinas to største forhandlere af bitcoins blev lukket ned af den kinesiske regering med nogenlunde den samme begrundelse: at valutaen er skummel og tjener skumle formål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gør det naturligvis ikke umuligt for kinesere at handle med den digitale valuta, men det gør det betydeligt sværere. Hvis den russiske regering vælger at følge trop, risikerer valutaen at miste noget af adgangen til endnu et betydeligt marked.

Præcis hvordan blokeringerne skal iværksættes, er endnu ved at blive besluttet i et samarbejde mellem den russiske anklagemyndighed og nationalbanken, skriver det russiske medie RBC.

Ifølge det russiske medie TASS skulle den russiske regering være klar med ny, konkret lovgivning om kryptovalutaer ‘senere i oktober’.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
20. oktober 2017 kl. 03:07

Answered Feb 7, 2014 It's very common practice in Russia to ban everything, just as a precaution. Second very common practice is to ignore all those bans altogether. As Saltykov-Shchedrin said it back in 19th century “the severity of Russian laws is alleviated by the lack of obligation to fulfill them”.https://www.quora.com/Did-Russia-ban-Bitcoin

3
15. oktober 2017 kl. 20:39

...Når regeringsmagterne ikke længere kan kontrollere valutamarkedet er det jo klart de spænder ben for de alternativer som kan sikre mere fri og sikker betaling. Innovation er desværre et meget nyt koncept for politikerne, og så er det sgu ligemeget om det er et globalt koncept som kryptovaluta, som f.eks bitcoin og etherum, deleøkonomi med f.eks www.Airbnb.com eller det lokale www.Flyttetilbud.dk.

Hvis ikke staten kan "profitmaksimere" på en eller anden måde, så erklærer de bare noget for ulovligt. Derfor tror jeg desværre også at markedet for kryptovaluta er en bobbel. Bliver det nogensinde stort nok til at være et seriøst alternativt har det sgu nok været ulovligt i et par måneder allerede... Trist, men sådan er det jo desværre

2
15. oktober 2017 kl. 04:03

Version2: "Rusland arbejder på at forbyde handel med bitcoin. Ifølge landets nationalbank er bitcoin en kriminel valuta, og derfor skal dens udbredelse bremses, skriver CNBC."

CNBC: "We can not stand apart. We can not give direct and easy access to such dubious instruments for retail (investors)," Shetsov said, according to the news agency.

Det handler om at beskytte investorer mod en formodet usikkerhed som instrumentets forventet at have p.g.a. volatilitet.

Det er således intet belæg for at projicere kriminelle problemstillinger over på dette forslag til en regulering fra Shetsov.

“We think that for our citizens, for businesses the usage of such crypto-currencies as an investment object carries unreasonably high risks,” he said.

I øvrigt vil russerne også forbyde VPN og Jehovah's Witnesses og sikker også alt muligt andet som kina hvor blomster, facebook og google er forbudt.

1
12. oktober 2017 kl. 20:16

I lande hvor befolkningen tvivler på samfundets stabilitet, er der en tendens til at flytte værdier ud af landet. Bitcoins er den smarte måde at gøre det på, såfremt man tænker sig om. For gjort rigtigt så forsvinder pengene uden at kunne spores ... til gavn for Schweiz, Bahames, Jersie, Panama, etc.

I kleptokratier søger diktatoren at kun at redde egne og venners penge og det kan gøres med det almindelige financielle system (hvem i Rusland har mod til at starte en efterforskning af Putins transaktioner?). Bitcoins demokratiserer kleptokratiet fordi alle kan rende med kassen uden spor ... det kan ikke overraske at der er modstand.