Rusland fjerner mindesmærke for Steve Jobs efter Apple-chef sprang ud

Rusland har tilsyneladende store problemer med at acceptere homoseksualitet. I hvert fald er et mindesmærke for Apple-stifteren Steve Jobs blevet fjernet.

Et mindesmærke for Apple-stifteren Steve Jobs i St. Petersborg er blevet fjernet, efter at manden, der afløste ham på posten, Tim Cook, er sprunget ud som bøsse. Det skriver Reuters.

Det to meter høje monument, som er formet som en iPhone, blev rejst uden for en læreanstalt i januar 2013 af en russisk gruppe kaldet ZEFS.

ZEFS citerede behovet for at adlyde loven om at bekæmpe homoseksuel propaganda i et statement mandag, hvor de fortalte, at skulpturen var blevet fjernet fredag.

»I Rusland er homoseksuel propaganda og andre seksuelle perversioner blandt mindreårige forbudt ved lov,« skrev ZEFS, som noterede, at mindesmærket havde været 'i et område med direkte adgang til unge studerende'.

Steve Jobs var ikke homoseksuel, men alligevel har man altså i Rusland fundet det nødvendigt at fjerne mindesmærket.

Spørgsmålet herfra er, om de også vil forbyde unge mennesker at købe iPhones efter Tim Cooks afsløring ...

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Lyne Amorsen

Som altid fordrejer RT sandheden så meget som muligt. Men som selv RT må indrømme:

"In a press release, the company explained the dismantling, citing a Russian law against gay propaganda to minors, Russian media reported. "

At den skulle have været taget ned midlertidigt for at blive fikset er rimeligt ligegyldigt. Meningen var at den skulle sættes op igen, og det bliver den ikke nu fordi Putin er homofob.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere