Rusland har etableret sin egen TLS certificate authority for at omgå internationale sanktioner.
Det skriver Bleeping Computer.
»Det vil erstatte det udenlandske sikkerhedscertifikat, hvis det tilbagekaldes eller udløber. Ministeriet for Digital Udvikling vil levere et gratis nationalt sidestykke. Tjenesten leveres efter anmodning til hjemmesideejere inden for fem arbejdsdage,« fremgår det af Gosuslugi, der er en russisk statsdreven informationsportal.
Læs også: Tidligere ICANN-chef: Sanktioner skal indgå i administration af internettet
De nuværende certifikater kan ikke fornyes, da sanktionerne betyder, at en stor del af internationale virksomheder ikke tager imod betaling fra Rusland. De manglende certifikater medfører, at brugere af gængse browsere som Google Chrome, Safari, Microsoft Edge og Mozilla Firefox bliver mødt af en advarselsmeddelelser, hvis de forsøger at tilgå hjemmesiderne.
Det kan få flere brugere til at holde sig væk. Derfor er russiske brugere blevet anmodet om at bruge russiske browsere fra Yandex og Atom.
Læs også: Invasionen i Ukraine skaber usikkerhed om cyberforsikringers dækning
Derudover vurderer Bleeping Computer, at det er usandsynligt, at de mest udbredte browsere vil anerkende det russiske sikkerhedscertifikat som sikkert.
Tilmeld dig V2 Security 2022 | Danmarks største messe om cybersikkerhed

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.