Rusland benægter G-20 spionage med gratis mobilopladere

Rusland er under skarp kritik for angiveligt at have spredt malware under et storpolitisk møde via gaver til de delegerede. Eksperter undersøger nu sagen, som Rusland afviser.

Rusland er under anklage for at have udleveret malware-inficeret hardware til delegerede fra 19 lande. Det skriver LA Times.

Under septembers G-20 møde udleverede værtsnationen gaver i form af USB-sticks og mobilopladere. Ifølge det italienske medie La Stampa, der var først ude med historien, var det EU-rådets formand, Herman Van Rompuy, der først blev mistænksom over for de russiske gaver.

Formanden sendte dem til teknisk analyse, og de første resultater fik ham til at informere G-20 lederne om, at de udleverede USB-drev og opladere var 'egnede til hemmelig overvågning af computer-data og mobiltelefoni'.

Rusland afviser kategorisk beskyldningerne, og Dimitri Peskov, der er talsmand for Kreml, afskriver det som et forsøg på at dæmpe opmærksomheden på den amerikanske overvågning af verdensledere.

»Dette er ikke andet end et forsøg på at lede opmærksomheden fra de problemer, der dominerer agendaen mellem USA og EU, og over på problemer, der ikke eksisterer,« udtaler Dimitri Peskov.

Eksperter er nu i gang med at foretage yderligere undersøgelser for at afgøre, om der er hold i anklagerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Men et eller andet sted vil jeg hellere overvåges af Russerne end af amerikanerne. Kan jeg evt. skrive kontrakt med dem om at de så samtidigt holder "verdenspolitiet" ude af mine systemer, til gengæld for fuldstændig overvågning af mit liv?

</sort humor>

Desværre ser jeg ikke ret mange andre mulighede for et ungt menneske på 18 år. Nej, jeg kan ikke forlade Facebook når min skole publicerer materialle der, og nej jeg kan ikke sparke Microsoft permanent ud når skolen forlanger Microsoft Office i undervisningen, samt deres ordbogs software ikke kan køre på andet end Windows og Mac.

Så det er total overvågning af individet, uanset hvad...

  • 4
  • 0
Claus Jacobsen

Det kan være vi så bare skal til at hjælpe dem lidt? - når vi laver et dokument, så husk at få det gennem google translate til engelsk OG russisk, og læg dem sammen med dit DK-dokument. så er det meget lettere for dem at hitte ud af. Til gengæld kunne jeg forestille mig russerne var til at handle med hvis man ikke har nogen backup og man lige står og mangler sit dokument. :-) - Modsat receptionisterne hos NSA som ikke aner noget som helst.

Noget andet er - USB-nøgle "egnet" til hemmelig overvågning???? - øh ja - en hvilken som helst lagringsenhed er "egnet" til hemmelig overvågning - men han er sikkert blevet fortørnet over det ikke var russisk caviar og vodka der var i de goodybags!

  • 0
  • 0
Michael N. Jensen

Ikke direkte relateret, men alle de "charging" stations man ser rundt omkring i lufthavne/konferencer/etc, jeg fatter ikke folk bruger dem, oplagt sted at placere overvågning, når man ikke kan se hvad der sidder i den anden ende af lade kablet. (selv hvis det er låste iphone/android telefoner, f.eks med http://www.cellebrite.com/mobile-forensics/products/standalone/ufed-touc...)

  • 0
  • 0
Jimmy Christiansen

Kald det personlig smag

Desværre ser jeg ikke ret mange andre mulighede for et ungt menneske på 18 år. Nej, jeg kan ikke forlade Facebook når min skole publicerer materialle der, og nej jeg kan ikke sparke Microsoft permanent ud når skolen forlanger Microsoft Office i undervisningen, samt deres ordbogs software ikke kan køre på andet end Windows og Mac.

Så det er total overvågning af individet, uanset hvad...

Naturligvis kan du undgå Facebook hvis du vil. Det kan ikke passe at samme information ikke er tilgængelig på skolens intranet eller fysiske opslagstavle. Naturligvis kan du sparke Microsoft ud, for det kan ikke være lovligt at kræve MS Office. OpenOffice, LibreOffice... kan også gemme i MS Office kompatible formater. Er opsætning vigtig så inkluder også en PDF når opgaver afleveres. Kan deres ordbogs software ikke køre på andet og heller ikke bringes til at virke med Wine. Så må de jo stille pc'er til rådighed på skolen til fri afbenyttelse. Ellers så find et andet ordbogsprogram og brug i stedet på det operativsystem du ønsker at anvende.

  • 2
  • 0
Allan Olesen

Nu citerer jeg også den udenlandske artikel som omtales. Her står cable, ganske som jeg har copy-pasted, ik?!

Hvorfor er det lige, at du finder ordet "kabel" så vigtigt? Mener du ikke, at der er plads til at indbygge den nødvendige elektronik i et kabel?

Logitech har i mange år solgt trådløse mus, hvor modtageren er en lille USB-dims, der kun rager 3-4 mm ud af computeren. Dvs. at den fylder langt mindre end det USB-stik, der sidder på et USB-ladekabel. Hvorfor er det så så utænkeligt, at USB-stikket på et USB-ladekabel kan indeholde skjult elektronik?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere