RUC styrker forskning i digitalisering og velfærd

5. juli 2022 kl. 09:06
Portrætfoto af Brit Ross Winthereik og Morten Hertzum
Illustration: Pressefoto/Roskilde Universitet.
Med to professorater på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet styrker universitetet forskningen i digitalisering og velfærd.
Artiklen er ældre end 30 dage

Roskilde Universitet (RUC) styrker forskningen i digitalisering og velfærd med ansættelsen af Brit Ross Winthereik og Morten Hertzum, der tiltræder professorater på Institut for Mennesker og Teknologi 1. september 2022.

Det skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Regeringen nedsætter ekspertgruppe til håndtering af tech-giganter: Demokratisk kontrol skal styrkes

Brit Ross Winthereik kommer fra en stilling som professor og centerleder på IT-Universitetet i København. Hun forsker i, hvordan offentlige digitale infrastrukturer påvirker borgerne og vice versa. Hun er optaget af, at digitale systemer er bæredygtige, og at der ikke automatiseres unødigt rundt om borgerne, hvis data det drejer sig om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten Hertzum kommer fra en stilling som professor og forskergruppeleder på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Han har især arbejdet med IT og sundhedssystemer, brugerdeltagelse i systemudvikling og evaluering af IT-systemer.

Læs også: Datatilsynet afslutter omdiskuteret sag om SAS: Annullerede bookinger skyldtes ikke teknisk fejl, men »ordinære arbejdsprocesser«

»Forskerne arbejder med teknologier i krydsfeltet mellem organisationer og politiske, sociale og psykologiske dynamikker - dvs. lige ned i hjertet af Institut for Mennesker og Teknologis kerneperspektiver. Det er fantastisk, at vi nu ansætter to så stærke profiler, som både styrker vores grundforskning og RUC's samarbejder med Region Sjælland. De arbejder begge med afgørende samfundsmæssige spørgsmål og tilsammen komplementerer de hinanden og Roskilde Universitets i forvejen stærke forskningsmiljøer på området,« siger dekan for Teknologi og Sundhed Andreas de Neergaard.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger