Ruby stormer frem hos udviklerne

Programmeringssproget Ruby vinder indpas hos udviklerne. Nu bruger 14 procent af udviklerne sproget - en stigning på 40 procent.

Ruby, der for alvor kom på skinner med det dansk-udviklede framework Ruby on Rails, bliver mere og mere populært, viser resultatet af en analyse blandt 400 amerikanske udviklere, som firmaet Evans Data står bag.

Hvor det i 2008 var 10 procent, der programmerede i Ruby hele tiden eller noget af tiden, var tallet i år steget med 40 procent til 14 procent, skriver Infoworld.com.

Oven i købet er forventningerne blandt mange af udviklerne, at de skal i gang med Ruby snart. Således regner en femtedel af dem med, at de til næste år bruger sproget, viser undersøgelsen.

Ruby er udviklet af japaneren Yukihiro Matsumoto i 1995, men sproget blev for alvor populært, da danskere David Heinemeier Hansson opbyggede frameworket Ruby on Rails i 2004, som gør det nemt at udvikle webapplikationer på rekordtid.

Siden er flere store, kommercielle websites blevet kodet med Ruby on Rails, for eksempel Twitter.com.

Undersøgelsen fra Evans Data, der ikke er frit tilgængelig, viste også, at de adspurgte udviklere var mere tilbøjelige til at vælge en kommerciel SQL-database end en open source-version. Forskellen var en faktor 2,5 i de kommercielle firmaers favør.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarke Walling

Man kan håbe at dette er en god ting for sproget Ruby, som er et glimrende dynamisk sprog. Jeg synes der bliver fokuseret lige lovlig meget på Ruby on Rails. Der findes flere mikro-frameworks, der er langt sjovere at kode til.

  • 0
  • 0
#2 Simon Møgelvang Bang

Som med så mange andre ting skal man vælge det framework/library der passer bedst til opgaven, eksisterende applikationer osv. osv., Rails er godt til mange ting, men der er også mange ting som Rails ikke er det bedste valg til.

Grunden til Rails måske netop i Danmark er lidt ensidigt nævnt i forbindelse kan på både godt og ondt nok tilskrives at DHH er herfra.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere