Ruby on Rails 3.1 er klar med hurtigere Javascript

Ruby on Rails 3.1 har fået en række nye funktioner, som skal gøre webapplikationer hurtigere i brugerens browser.

Ruby on Rails er nu klar i version 3.1, som har fået en række forbedringer, der skal få webapplikationer til at køre hurtigere i browseren.

Den primære forbedring i Ruby on Rails 3.1 er den nye Assets Pipeline, som bruger Sprockets-teknologien til at inkludere Javascript og CSS i webapplikationer på lige fod med andre eksterne elementer i Rails.

Ruby on Rails 3.1 har også fået http Streaming, som gør det muligt at downloade Javascript og stylesheets, inden serveren er fuldstændig færdig med at generere hele svaret på webforespørgslen. For at udnytte det, skal webserveren dog være sat op med nginx og unicorn, skriver Ruby on Rails-teamet i versionsnoterne.

Den nye version af Ruby on Rails skifter desuden til JQuery som det nye primære Javascript-bibliotek, og både JQuery og Prototype er nu inkluderet som gems.

For at skifte til Ruby on Rails 3.1 skal man bruge mindst version 1.8.7 af Ruby, men man skal ifølge Rails-teamet være opmærksom på, at der er kendte problemer med visse version af Ruby.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Andersen

Nu skal jeg prøve ikke at falde i "mit Framework/sprog er bedre end dit" - så sort og hvid er problematikken sjælden.

Har man performance problemer vil det ofte ikke være pga sprog/framework. Har du en side der tager 300 ms. så vil ca. 10-20% af tiden bruges i koden, resten er database og http.

Yahoo har lavet en bedst practice for hastighedsforbedring af website
http://developer.yahoo.com/performance/rules.html

Som udvikler har vi det med at kaste os over koden, men lad os sige du får lavet din kode dobbelt så hurtig - så snakke vi måske kun forbedring på 15 ms (og flere ugers arbejde).

Rails har nogle styrker som du fx. ikke finder i ASP.Net eller MVC ASP.Net - tilsvarende den anden vej rundt. Lige som i alle andre aspekter her i livet, så skader det ikke at lade sig inspirere og udvide sin horisont.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere