Sproget Crystal har debuteret i version 1.0. Ifølge projektet bag er Crystals syntaks stærkt inspireret af Ruby, så det føles naturligt at læse og let at skrive, og har en lav indlæringskurve for erfarne Ruby-udviklere.
Et eksempel kan se sådan ud:
# A very basic HTTP server require "http/server" server = HTTP::Server.new do |context| context.response.content_type = "text/plain" context.response.print "Hello world, got #{context.request.path}!" end puts "Listening on http://127.0.0.1:8080" server.listen(8080)
Crystal har som mål at have en syntaks, som minder om Rubys, dog uden decideret kompatibilitet. Dertil byder sproget på statiske typer med typeinferens, samt mulighed for at kalde C-kode fra sproget, og med evnen til at genere effektiv maskinkode.
I en meddelelse angående version 1.0 skriver udviklerne bag sproget:
»Sprog-stabilitet er sandsynligvis en af de mest fremtrædende og forventede grunde til endeligt at have Crystal 1.0. Vi modtog adskillige kommentarer fra folk, der var villige til at bruge sproget i produktion i alle disse år, men først efter at vi kunne give et løfte om ikke at knække det fra den ene dag til den næste.«
De forsætter:
»Efter denne udgivelse kan alle forvente, at din kode - i det mindste for enhver fremtidig 1.x-version - stadig kan kompilere og fungere uden nogen væsentlig inkompatibilitet. Sprog og faciliteter i standardbiblioteker fjernes eller ændres ikke på nogen måde, der kan forhindre eksisterende kode i at kompilere og virke. Det indbyggede standardbibliotek vil fortsat blive udvidet, men altid med bagudkompatibilitet i tankerne.«