Roskilde køber norsk borgerservice-robot: »Ingen grund til at genopfinde dyb tallerken«

Illustration: Screenshot: Adam Fribo
Flere danske kommuner lancerer snart en fælleskommunal chatbot importeret fra Norge, der skal svare på de lette borgerservice-spørgsmål og lette det telefoniske pres på kommunen. I Norge har en professor dog anbefalet, at man skrotter teknologien.

Denne artikel er forkortet. Læs den fulde udgave på Ingeniørens PRO-medie DigiTech.

I løbet af de kommende måneder vil borgere i en håndfuld danske kommuner blive mødt af en robot, når de henvender sig til borgerservice digitalt.

Roskilde Kommune er spydspids på udbredelsen af chatbotten Kommune Kiri, der snart skal besvare nemme spørgsmål fra borgere via kommunale hjemmesider i Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudsersdal for at reducere antallet af overflødige telefoniske henvendelser.

»Vi ved, at over halvdelen af de spørgsmål, vi modtager telefonisk fra borgere, er af meget generel karakter, og det er ofte noget, der let kunne findes svar på på kommunens hjemmeside,« siger chefkonsulent Rune Stæhr fra Roskilde Kommune.

Kiri er en fordanskning af den norske chatbot 'Kommune Kari', der er udviklet af virksomheden Boost.ai. Kari kører allerede i mere end 60 norske kommuner, og herhjemme har Roskilde Kommune og konsulenthuset Deloitte tilpasset sprog og indhold til Danmark.

På vores PRO-medie DigiTech kan du læse meget mere om den norske kritik af chatbotsene, Roskilde Kommunes tidligere forsøg med chatbots gennem Facebook og de generelle udfordringer med GDPR og personliggjort borgerservice.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Hvad mon der sker med data fra disse samtaler? Man må vel formode, at sagsbehandlerne ikke førhen noterede alt fra helt banale samtaler. Men mon ikke vi skal gætte på, at der med en sådan bot sker automatisk registrering, måske endda udskrift til borgerens mappe via telefonnummer eller indtastning af cpr-nummer, af alt, hvad der siges? Selv måske helt banale forespørgsler?

I givet fald er dette jo at stramme overvågningsskruen endnu et hak. Og medføre fyring af en del sagsbehandlere.

  • 5
  • 6
Anne-Marie Krogsbøll
  • 3
  • 0
Heino Svendsen

Jeg gætter på de sælger data til små grønne marsmænd som planlægger at invadere jorden. Med rumvåben i hånden der skyder med rød kviksølv og et hyperdrive der kan bringe dem fra Mars til jorden.

Fair nok... Så kan vi jo også citere en minister fra Canada: "Det er kun pædofile og terrorister, som ønser privatliv på nettet... Og du ligner ikke en terrorist....."

  • 9
  • 0
Henning Kjær

Har du et spørgsmål kan du selv starte en studiekreds til at læse og finde svar på kummunen hjemmeside. Det kan man let bruge ½ og hele timer på, hvor man med en kort telefonsamtale kan få et bedre svar.

Har politikerne de glemt, hvor mange af de unge de påstår ikke kan læse og skrive når de forlader skolen.

  • 2
  • 0
Michael Cederberg

Fair nok... Så kan vi jo også citere en minister fra Canada: "Det er kun pædofile og terrorister, som ønser privatliv på nettet... Og du ligner ikke en terrorist....."

Citer som du vil - det har bare ikke noget med denne diskussion. Den gik kun på hvorvidt data blev opsamlet. Privacy er uændret fra om du ringer op fra en telefon (med telefon nummer) og opgiver dit navn, eller hvis du logger på med nemID. Det hele handler om hvorvidt de stillede spørgsmål gemmes sådan at de kan bruges til at profilere personen.

I sidste ende kan man spørge kommunen. Man kan bede om alle registrerede oplysninger på ens egen person. Mit gæt er at kommuner vælger at gemme så lidt af denne information som muligt - blot fordi bureaukratiet omkring er for stort. Man kan selvfølgeligt mistro at kommunen ikke svarer korrekt hvis man spørger men så er hele diskussionen omsonst.

  • 3
  • 4
Anne-Marie Krogsbøll

Citer som du vil - det har bare ikke noget med denne diskussion. Den gik kun på hvorvidt data blev opsamlet.


Jeg synes, du misser pointen, Michael Cederberg. Jeg ved ikke, om du har bemærket, at der de seneste dage har været stort fokus på en ny bog, "The Age of Surveilance Capitalism" af Shoshana Zuboff? Ud fra de anmeldelser jeg har læst (jeg venter spændt på at modtage mit eksemplar en af dagene), og fra interviews med forfatteren, lyder det til, at hun har gjort det enorme arbejde med at dokumentere udviklingen, strukture dette materiale og udarbejde en samlet teori omkring dét, vi er en del, der de seneste år har forsøgt at udtrykke på mere intuitiv basis - nemlig hvad denne udvikling i retning af "surveilance capitalism" gør ved os som mennesker og ved vores samfund. Og hun bliver svær at afvise - sammenlignes med Marx, Weber, Adam Smith, Piketty.

Det, jeg forsøgte at udtrykke med mit "gæt" (som selvfølgelig var et kvalificeret gæt - baseret på at have fulgt med på området i nogle år - og jeg havde jo ret), var, at dette bot-tiltag er endnu et skridt i den retning - ned ad surveilance-alley. Ganske som det meste, der foregår på det offentlige område i øjeblikket.

Så er det sådan set ligegyldigt, om data sælges, eller hvad kommunen i øvrigt gør med dem. Selve det at de samles, gør noget ved os som mennesker - og det er ikke noget godt, efter min mening.

Så Heino Svendsen fangede sådan set pointen spot on.

  • 5
  • 2
Tommy Calstrup

Her til lands insisterer vi altså på, at både den dybe tallerken, og det skiveskårne brød, skal genopfindes fra bunden, hver gang vi skal have ny teknologi, ellers kan vi jo ikke være sikre på, at det bryder sammen på en uforklarlig måde, på de helt rigtige forkerte tidspunkter.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Man kan bede om alle registrerede oplysninger på ens egen person. Mit gæt er at kommuner vælger at gemme så lidt af denne information som muligt - blot fordi bureaukratiet omkring er for stort.


Nej, nærmere af samme grund som kommunen før i tiden hellere ville foretage en opringning, hvor sagsbehandler med slesk og indsmigrende stemme, glad fortæller at "de nu kan oplyse at de nu har identificeret borgeren som i målgruppen for dem, som de senere vil inkludere i udførelsen af f.eks. §50 undersøgelse. Er du ikke glad ? Du hører nærmere."

Eller:
"Vi kan godt se at afgørelsen nok ikke er som den burde være, men systemet virker sådan, at det kun bliver forbedret hvis man klager og får medhold. - Du må da være glad for en mulighed hvor systemet kan påvirkes !?!"

Hvadsomhelst for ikke at blive holdt ansvarlig !

Det burde være en lovfæstet rettighed, at man kan få optagelsen udleveret - den fulde optagelse !

K

  • 3
  • 0
Claus Nørgaard Gravesen

Man kan bede om alle registrerede oplysninger på ens egen person. Mit gæt er at kommuner vælger at gemme så lidt af denne information som muligt - blot fordi bureaukratiet omkring er for stort.

Det gæt kunne desværre ikke være længere fra virkeligheden.

  • "Helt overordnet gælder det, at vi som kommune skal leve op til journaliseringspligten i offentlighedslovens § 15. Der vil derfor mere eller mindre hver gang, borgere gør brug af de offentlige myndigheder, blive journaliseret oplysninger om den pågældende borger.

  • Databeskyttelsesforordningens art. 17, stk. 3 beskriver, at personoplysninger ikke kan kræves slettet – bl.a. hvis behandlingen hører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. litra b. Det vil derfor ofte være sådan, at offentlige myndigheder ikke kan slette personoplysninger, som er journaliseret. Dette følger også af arkivlovgivningen, som er beskrevet nedenfor.

  • Ud over Databeskyttelsesforordningen og offentlighedsloven er kommunerne bl.a. også underlagt arkivloven. Ifølge arkivlovens § 21 skal kommunale arkivalier, der er omfattet af Databeskyttelsesforordningen, og som skal bevares, afleveres til offentligt arkiv. Afleveringen til arkiv skal ifølge arkivlovens § 21 finde sted senest på det tidspunkt, hvor de pågældende oplysninger ellers skulle slettes fra kommunens it-systemer."

Herefter følger det ene punkt efter det andet med:

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

I forlængelse af den voksende erkendelse af "surveilance capitalismen"'s skjulte kup mod os og vores samfund, kan jeg anbefale folk med hang til gys og selvpineri at læse Patientdataforeningens spørgsmål til Sundhedsministeren vedr. forslaget til ny sundhedslov, og ministerens foreløbige svar. Det er stærk kost for svage nerver - det er tydeligt, at retten til privatliv i regeringens og ministerens øjne er fortid blot:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/bilag/9/2016646.pdf

I kraft af tsunamien af offentligt-private samabejder de senere år er Zuboffs betagtninger om surveilance capitalismens totale overherredømme over os og vores samfund også relevante i denne sammenhæng, selvom der er tale om et offentligt sundhedsvæsen. For den nye sundhedslov går i det store og hele ud på at rydde alt, hvad der endnu måtte findes af sten på vejen til den totale datahøst af alle sundhedsdata uden borgernes ret til og mulighed for at sige nej til at indgå som råstof i surveilance capitalismen, af banen - og som jeg læser svarene, lyder der ikke til at være mange barrierer mellem anvendelsen af data i behandlingen og videregivelsen af data til andre formål, herunder forskning med og uden medicinal- og medicoindustrien. Og her anvender man let og elegant "værdispringsreglen" som juridisk grundlag for at underminere borgerens selvbestemmelse over egne data og privatliv.

Jeg tror de færreste borgere er klare over, hvor indgribenede og omfattende dette nye privatlivstyveri er - i kapitalismens tjeneste: Novo og Lundbeck sandsynlige som dukkeførere.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det bliver sør´me spændende at høre ministerens svar på dette virkeligt gode spørgsmål fra sundhedsudvalget - og er vanvittigt vigtigt, hvad svaret bliver:

"Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 127 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland). Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Spørgsmål 48
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag der medfører, at ministeren forpligtes til at sikre, at digitale beslutningsstøttesystemer ikke ejes, drives eller er knyttet til en virksomhed, som driver virksomhed, der har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 39, stk. 1, i Lov om Lægemidler? Hensynet er at sikre, at lægemiddelvirksomheder eller producenter af medicinske hjælpemidler ikke kan levere digital beslutningsstøtte, og derved gives mulighed for understøtte salget af egne produkter. Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. februar 2019.
Svar bedes sendt elektronisk til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand"

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L127/spm/48/2016603.pdf

Bare det, at udvalget føler sig nødsaget til at stille spørgsmålet, kan bekymre meget. Jeg gruer for svaret - men gætter på, at det bliver som at forsøge at jonglere med våd håndsæbe at forstå, hvad svaret er.

Og spørgsmålet viser med al tydelighed, at digital beslutningsstøtte er farlig - for patienter og samfund. For selv hvis det skulle lykkes at få gennemført, at f.eks. Novo ikke må stå for beslutningsstøtte vedr. diabetes, eller Lundbeck ikke må stå for beslutningsstøtte vedr. depression, så vil det være fuldstændigt uigennemskueligt at holde styr på, om de alligevel ad omveje styrer disse algortimer. Ganske som det ofte er umuligt at gennemskue selskabskonstruktioner med skattesnydformål. Vi bliver magtesløse overfor algoritmerne. Og det gør gårsdagens debatindlæg fra Rune Lykkeberg om "Surveilance capitalism" endnu mere relevant - og glædeligt. Bølgen er ved at vende - det bliver spændende, om vi får lov til ad demokratisk vej at sige nej til surveilance capitalism, eller om de skjulte magthavere bare viser sig i al deres hemmeligtstemplede magt og vælde, når de begynder at føle sig truede.
https://www.information.dk/debat/2019/02/overvaagningskapitalismen-viser...

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... har slået til igen:
https://computersweden.idg.se/2.2683/1.714787/inspelade-samtal-1177-vard...
På en öppen webbserver, helt utan lösenordsskydd eller annan säkerhet, "

2,7 millioner telefonsamtaler til det svenske sundhedsvæsen har ligget frit tilgængelige på internettet. 170 000 timer samtaler - helt tilbage fra 2013.

For at det ikke skal være løgn:

Samtalen som legat öppet på internet har ringts till företaget Medicall som har sitt säte i Hua Hin i Thailand. Medicall är en underleverantör till vårdentreprenören Medhelp som tar emot patientsamtal via 1177 Vårdguiden från vårdregionerna i Stockholm, Södermanland och Värmland."

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize