Gymnasium i jagt på eksamenssnydere: kræver at se elevers browserhistorik

Når eleverne på Roskilde Gymnasium afleverer deres skriftlige eksaminer, kan de blive tvunget til at aflevere deres computer til tjek. Hvis de nægter, bortvises de.

Når de dimitterende elever på Roskilde Gymnasium til sommer sidder og sveder til de skriftlige eksaminer, kan de risikere, at deres computer bliver tjekket og undersøgt af en eksamensvagt.

I forrige uge kom der nemlig en besked ud på Roskilde Gymnasiums intranet, Lectio. Her blev eleverne orienteret om, at der vil blive foretaget kontrol med deres computere efter eksaminer for at forebygge snyd.

Der sker både i form af stikprøver, og hvis eksamensvagten har en konkret mistanke om snyd.

»Vi er helt bevidste om, at der i øjeblikket er meget fokus på det. Men vi står med den reelle udfordring, at vi skal forhindre, at eleverne snyder,« siger rektor ved Roskilde Gymnasium Henrik Nevers til Version2.

Gymnasiet har i forvejen værktøjer til rådighed, der kan opfange store dele af de former for snyd, som elever kan finde på at kaste sig ud i under en eksamen.

Blandt andet plagiattjekkeren Urkund. Her lægges indholdet i afleveringen op ad allerede eksisterende tekstkilder (internetsider, publikationer og tidligere opgaver) for at se, om nogle tekstfelter går igen.

Men der er situationer, hvor Urkund ikke kan fange en overmodig elev.

»Urkund kan ikke se, om en elev har siddet og skrevet med en ven på Facebook, som sidder og løser opgaverne for ham,« siger rektor Henrik Nevers.

»Bevisbyrden ligger naturligvis på vores skuldre, hvis vi skal bortvise en elev for snyd.«

De har ret til det

Ifølge Anette Høyrup, seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, er kontrol af computere ikke umiddelbart på kant med reglerne:

»Det er jo op til Datatilsynet at komme med en konkret vurdering, hvis der bliver klaget over det, men umiddelbart mener jeg ikke, at det er problematisk,« skriver hun i en mail til Version2 og henviser til en afgørelse fra januar, hvor Datatilsynet udtalte kritik mod en friskole, efter de havde forlangt at se elevernes historik.

Her lød kritikken, at eleverne ikke var blevet informeret på forhånd.

Anderledes er det som nævnt i Roskilde:

»Det [at det ikke er problematisk, red.] skyldes, at eleverne orienteres på forhånd, får mulighed for at slette ikke-relevante oplysninger, at stikprøven sker i umiddelbar forlængelse af eksamen, og at overvågningen er begrænset til de relevante informationer i søgehistorikken og i øvrigt er sagligt begrundet, nemlig forebyggelse af eksamenssnyd.«

Så der er som udgangspunkt ikke meget nåde til eleverne, og medmindre Datatilsynet eller andre myndigheder griber ind, bør eleverne nok aflevere deres computer - og håbe, at de huskede at slette historikken fra aftenen forinden.

Jyllands Posten har tidligere omtalt, at 143 elever i 2015 blev bortvist for snyd. Langt de fleste bortvisninger skete i forbindelse med skriftlige eksaminer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (46)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Hvad skulle det hjælpe? Mon ikke en snyder kunne finde på at bruge inkognito eller hvad det nu hedder i hans favorit-browser?

Sjovt, det var også min første tanke.

Start en inkognito fane, eller brug et program som automatisk wiper cookies, internet historik, temporary internet files osv, så er det slut.

Har man så samtidigt en VPN, så trafikken kører over den, så kan de jo intet logge.

Snyd er ikke fair, men at tro at denne løsning løser noget i forhold til en elev som er besluttet på at snyde, er tåbeligt.

  • 16
  • 0
Simon Mikkelsen

Det er nemt at omgås dette. Man kan også omgås deres andre tjek, men det lyder som om der faktisk er en del at tænke på, hvis man vil snyde. Ja, man kan gøre det, men det stresser alligevel og gør det sværere.

Jeg synes egentlig det er fair at eleverne har adgang til internettet under eksamen, for det er sådan man arbejder i dag. Det giver eleven mulighed for at fokusere mere på det faglige stof og mindre på at skulle lære en arbejdsmåde udelukkende for eksamens skyld. Men det giver også nogle svære udfordringer med henblik på at forhindre snyd.

  • 2
  • 1
Henrik Madsen

Det er nemt at omgås dette. Man kan også omgås deres andre tjek, men det lyder som om der faktisk er en del at tænke på, hvis man vil snyde. Ja, man kan gøre det, men det stresser alligevel og gør det sværere.

Findes der ikke også nogle linux distroer som man kan boote fra en USB nøgle og så hiver den hele skidtet over i RAM.

Så snart maskinen lukkes ned glemmes ALT og selvom det er linux, så kan den vel fåes med en internet browser som ikke har et CLI :) :)

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Jeg synes egentlig det er fair at eleverne har adgang til internettet under eksamen, for det er sådan man arbejder i dag.


Jeg kan godt forstå hensigten med at få dele af undervisningen til at ligne noget, eleverne kommer til at opleve i deres senere karriereforløb. Men jeg forstår slet ikke, hvorfor en eksamen og en almindelig arbejdsdag skal have noget med hinanden at gøre.

Hvis man er på en arbejdsplads og arbejder i et team, så er det meget almindeligt at sparre med kollegaerne om løsningen af en opgave. Skal det også være en mulighed under eksamen?

Skal det være muligt at arbejde hjemmefra under eksamen?

  • 10
  • 0
Nicolaj Møller

Og hvis man endelig vil gå til yderligheder, så kan man også jamme mobil signaler ligesom man gør i fængslerne :).

Eller på Københavns Universitet.

Jeg har i dagene op til flere eksaminer modtaget infomails der underrettede mig om brugen af signalblokering i eksamenslokalet :)

Mht. om man må bruge internet til eneksamen synes jeg det kommer meget an på fag og form

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Man kan se hvilken URL de har besøgt selv om der er TLS på. Den kan man efterfølgende scanne for indhold / lave review på.

Men hvis den viser at jeg har besøgt "https://min-hjemme-nas.dk/eksamen" kan den så se om det jeg har hentet er noget som er OK, eller noget som jeg har brugt til at snyde med.

Kan de forlange at jeg stikker dem login til min NAS (Den lukker dem ikke ind uden en kode) og hvis jeg nægter, betyder det så at jeg er skyldig ?

  • 0
  • 1
Jonas Boserup

Som studerende på SDU og derved bruger af ExamMonitors klient, er jeg helt klart enig i, at ExamMonitor er en god løsning. Hele forløbet er transparent for den studerende, og det er nemt at danne et overblik over hvilke data som er blevet opsamlet omkring din eksamen.

I starten var jeg lidt skeptisk ved tanken om at køre en Java applikation, hvis eneste formål var at overvåge mig, men har efterfølgende indset, at tilgangen er bedre end så mange andres - eksempelvis den Roskilde Gymnasium nu praktiserer.

  • 5
  • 1
Henrik Madsen

Jeg har i dagene op til flere eksaminer modtaget infomails der underrettede mig om brugen af signalblokering i eksamenslokalet :)

Mon disse bokse er godkendt af Telestyrelsen eller hvad de hedder nu om dage ?

En jammer er jo essentielt set en radiosender som sender støj ud på de frekvenser som mobilen ellers bruger.

Må da også håbe der er en "off" knap indenfor rækkevidde, ellers bliver det svært at ringe efter en ambulance når en af eleverne dratter om fordi han har skudt lidt for mange red-bull's i kroppen inden eksamen :)

  • 3
  • 0
Sune Marcher

Det er sådan noget der fører til incognito tabs, og så en fabrikeret history der kun indeholder lemonparty, bluewaffle, 1guy1jar, 2girls1cup osv :-)

(Lad være med at google ovenstående)

  • 1
  • 1
Henrik Madsen

God pointe! Min tanke er at hvis der er nogen tvivl om brugen af en kilde, så må bevisbyrden ligge hos eleven. Altså, skal eleven kunne påvise at der ikke er hentet/brugt ugyldigt materiale

Omvendt bevisbyrde.

Ej vel.

Desuden, hvis jeg nu har været på https://min-hjemme-nas.dk/eksamen så har jeg jo nok skrive rettigheder og kan derfor nemt slette de ting jeg havde der jeg skulle bruge som ikke var lovligt.

For slet ikke at tale om at flere NAS undersøtter VMWare og VPN. Så kan du blot koble til din NAS derhjemme, starte din virtuelle WIN10 og surfe alt det du skal bruge via den og så lukke forbindelsen når du er færdig.

Misforstå mig ikke, det er selvfølgelig ikke noget "alle" studenter lige kan gøre, men dem som er besluttet på at snyde og kender reglerne for hvordan de kan afsløres skal nok finde en måde at gøre det på.

  • 1
  • 1
Thomas Hansen

og ikke indgribende måde.


Det er lidt en sandhed med modifikationer. Iflg. deres egen info logges filer som er aktive, så når kæresten smider skattepapire i fælles mappe som synces via dropbox må de vel være aktive på computeren og derfor logges?

Dermed ikke sagt at jeg er stor fortaller for systemet selvom jeg kun har været udsat for det i små mængder, det lader til at de har tænkt ret mange muligheder for snyd med i designet. Min første ide var at starte monitoren op i en virtuel maskine og så stolt vise eksamensvagten at det skam kørte, men det skulle de have beskyttet mod.

  • 2
  • 1
Daniel Elley

@Henrik Madsen
Omvendt bevisbyrde - ej jo :)

Hvis du tilgår min-hemmelige-nas-server-med-snydeopgaver.dk i mens du sidder til eksamen, så tænker jeg at du skal bevise at du faktisk hentede relevant materiale derfra. Fordi, hvorfor skulle du ellers tilgå den..?

Tænker at VPN forbindelser samt trafik til virtueliserings klienter heller ikke skal være tilladt, for som du selv siger...det åbner en ret stor bagdør :)

Det korte og det lange er, hvis du bruger internettet til at søge information til din opgave/eksamen, så, så længe din internet trafik er "normal" så er der ingen ko på isen. Men hvis du absolut skal åbne dropbox, google drive, min-nas, køre VPN forbindeler osv, så åbner du op for at du kan ryge under review. Ret simpelt.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Det korte og det lange er, hvis du bruger internettet til at søge information til din opgave/eksamen, så, så længe din internet trafik er "normal" så er der ingen ko på isen. Men hvis du absolut skal åbne dropbox, google drive, min-nas, køre VPN forbindeler osv, så åbner du op for at du kan ryge under review. Ret simpelt.

Du får mig altså aldrig til at syntes at omvendt bevisbyrde er en god ide og at det vil være fair at en elev skal bevise sin uskyld for at få sin opgave godkendt.

Måske eleven ikke har lyst til at åbne for sin adgang til NAS'en fordi han udover filen "Lovlige-notater.txt" også har 200 Gbyte "Granny-does-anal.mpg" filer.

Summa summarum...Jeg går ikke ind for omvendt bevisbyrde og syntes at det er latterligt at skulle bevise at man IKKE er skyldig og du har det så anderledes.

  • 6
  • 1
Henrik Madsen

Tænker at VPN forbindelser samt trafik til virtueliserings klienter heller ikke skal være tilladt, for som du selv siger...det åbner en ret stor bagdør :)

Mener nu altså også at der er VPN services som tilbyder at surfe via deres hjemmeside, eller bare via Port 80.

Det bliver et helvede at forsøge at dæmme op for.

Der er kun een måde hvor man reelt set kan undgå snyderi på og det er at forbyde brugen af computere (Eller have nogle computere som skolen stiller til rådighed med mulighed for læreren at spejle deres skærm op på censorens skærm, så de aldrig ved om læreren sidder og kigger med på deres skærm).

  • 0
  • 0
Daniel Elley

@Henrik Madsen

"Summa summarum...Jeg går ikke ind for omvendt bevisbyrde og syntes at det er latterligt at skulle bevise at man IKKE er skyldig og du har det så anderledes."
Agree to disagree :)

"Der er kun en måde hvor man reelt set kan undgå snyderi på og det er at forbyde brugen af computere"
Lige her er vi enige - jeg kan ikke forstå hvorfor det er nødvendigt for elever at bruge en computer med internet adgang til eksamen?

  • 1
  • 0
Mikael Kristensen

WTF, hvorfor bliver den slags ikke taget seriøst. Bruger eleverne egne computere? Hvad med stavekontrol og dens slags, diverse hjælpemidler på eget drev?

Der skal på ingen på måde være adgang til internettet, der skal være computere i eksamens lokalet som i forhold til hardware slet ikke på nogen almindelig måde kan komme i kontakt med internet eller intranet .

I mine unge folkeskole dage lavede vi projekter hvor jeg fysisk gik rundt på biblioteket og browsede bøger, hvilket i øvrigt stadig er en god skill, men derfor argumentere man jo heller ikke for at folk skal have adgang til fysisk bibliotek under en 4-5 timers eksamen eller hvor lang tid det nu tager.

I dialog med producenterne om særlige eksamenscomputere, så må man finde en løsning på hvordan der skal afleveres med særlige anordninger som kun skolerne har adgang til. Jeg ved ikke om man i dag både printer og sender elektronisk? Uanset hvad må det kunne løses.

  • 2
  • 0
Silas Hansen

Jeg er nødt til lige at påpege at man altså ikke kan se i en netværkslog hvilken URL folk har besøgt når det er foregået over HTTPS. Man kan kun se hvilken host der er oprettet forbindelse til. Selve URL'en sendes først først når en krypteret forbindelse er oprettet og vil derfor ikke fremgå af nogen plain-text logs.

Hvis de derimod vælger lave et man-in-the-middle intercept på certifikatudvekslingen og udskifte med egne certifikater, så er det en anden sag og måske endda ligefrem en god løsning.

  • 1
  • 0
Ole Laursen
  • 0
  • 0
Henrik Madsen
  • 0
  • 0
Ole Laursen

Hvis dette er tilfældet så er det jo ikke brugbart for skolen.

Nemlig. Derfor er der også nogle virksomheder som hardcoder deres eget rodcertifikat ind i virksomhedens computere, og når så browsere i virksomheden går på en HTTPS-side, sender netværksudstyret et falsk certifikat signeret med rodcertifikatet, som browserne så æder råt og viser en grøn hængelås for. På den måde kan netværksudstyret sidde som mellemmand.

Jeg mener Google nu om stunder vist nok har proppet en liste af kendte certifikater til nogle af deres egne sider ind i Chrome, for at forsøge at modvirke dette.

(I øvrigt: dobbelt beklagelse - jeg havde skrevet et indlæg som Henrik Madsen svarede på, som jeg så slettede/omskrev til fordel for Silas' indlæg.)

  • 1
  • 0
Simon Nielsen

Min første indskydelse var, at det var et ret groft og ingribende tiltag, men ved nærmere eftertanke, mener jeg, at det er en acceptabel grad af overvågning, når de studerende er informeret på forhånd. Let at omgå, som mange påpeger, men det er de fleste former for overvågning, når man kender til overvågningen, og det ville være urimeligt, at udsætte de studerende for hemmelig overvågning :-)

  • 0
  • 0
Martin Mathiassen , CISSP

Jeg mener ikke man kan kræve at få adgang til ens private pc.
Normalt skal politiet skal skaffe en editionskendelse/ransagskendelse for at må få adgang til ens data på ens private pc.
Her mener jeg så datatilsynet må på sagen for jeg mener dette er en krænkelse af privatlivets fred og syntes det er bekymrende at man mener det ikke er et problem.
Så er det jeg spørger om det virkeligt kan være rigtig at en almen skole kan forlange dette.
Jeg er meget i mod snyd men hvis man vil lege bigbrother så skal skolen stille pc tilrådighed for at dette er legalt og der med behøver overvågning ikke at være "hemmelig".
Det er bare at lave et skriv omkring alt trafik overvåges og køres igennem en proxy og nogen vel konfigureret politikker der begrænser en til at ikke kunne bruge VPN og andre sikkerheds tiltag.
Jeg mener der er bedre alternativer til at overvåge elever for at bekæmpe snyd.
Det kan ikke være så svært at skolen sørger for der er pc til rådighed til eksamen, der til kan de sikres i henhold til skolens IT politikker.
Men ser frem til at dette afklares for næste gang er det arbejdsgiver der vil tilgå ens private pc og så er vi ude i vi ikke længere har nogen rettigheder.

  • 2
  • 0
Jakob Dahl

Mens man snakker om alle mulige tekniske reaktive tiltag skal man også huske at man efter al sandsynlighed kan begrænse problemet ved at instruere eleverne ordentligt i hvor grænserne går:
Søge information - Det skal de, deres opgaver skal være velunderbyggede
Lade sig inspirere - Det må man godt
Kopiere - Det må man ikke.
Hvis de får en ordentlig forklaring på forhånd på hvor gymnasiet lægger snittet mellem de to sidste tror jeg mange problemer kan undgåes

  • 1
  • 0
Simon Nielsen

Præcist min første tanke, men når de studerende er advaret om dette på forhånd, finder jeg det acceptabelt, og eleverne kan så vælge, at fjerne evt. Information fra deres PC inden eksamen, som de ikke ønsker eksamensvagterne får indsigt i.

  • 0
  • 0
Martin Mathiassen , CISSP

Jeg mener det er en sidespor at vi skal afgive vores privatliv og lade fremmed undersøge ens private pc hvad bliver det næste?.
Hvis politiet skal skaffe en kendelse før de må hvorfor skal en skole så ikke.
Det er fint med mig hvis det er frivilligt men det bør ikke udelukke en for en eksamen hvis man ikke vil.
Hvad hvis maskinen går i stykker mens censor undersøger maskinen hvem har skylden og hvem skal erstatte.
Dertil er flere browsere indrettet at du kan surfe anonymt og du kan slette individuelle historikker.
Så er vi lige langt for det vil blive meget svære at påvisse at der er slettet individuelle historiker og
den omvendte bevisførelse vil være lige så svær at bevise at der ikke er slettet individuelle historikker.
Hvem skal så være dommer i sagen da det så er et retslig opgør man skal ud i er det ikke at sætte retssikkerheden over styr.
Men som Jacob Dahl skriver vil et sæt spille regler også kunne gøre en væsentlig forskel men tror ikke det kan undgås at der skal teknik til for at bevise eller modbevise overtrædelser af reglerne.
Men et program vil helt sikker kunne løse problemet hvis man optog samtlige elevers skrivebords aktivitet under hele eksamen og det vil kunne gøres også på privat pc og optagelser af beviserne så lageres på en af skolens servere og kan gennemses ved mistanke.
Her med har alle en ubegrænset adgang til internettet.
Vi har stadig et retssamfund hvor man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

  • 0
  • 0
Peter Lundtofte

eg mener det er en sidespor at vi skal afgive vores privatliv og lade fremmed undersøge ens private pc hvad bliver det næste?.

Der er tale om browserhistorik, og ikke hele PC'en, så koldt vand i blodet. Herudover bliver eleverne, angiveligt, rådet til at slette historikken forinden eksamen.

Hvis politiet skal skaffe en kendelse før de må hvorfor skal en skole så ikke.

I din iver for at "råbe sidespor", overser du bare en væsentlig ting. Politiet skal heller ikke have kendelse for at tjekke udstyr hvis der er givet samtykke, hvilket må formodes at eleverne gerne giver i situationen.

Hvad hvis maskinen går i stykker mens censor undersøger maskinen hvem har skylden og hvem skal erstatte.

Skolen har en forsikring der dækker dette.

Så er vi lige langt for det vil blive meget svære at påvisse at der er slettet individuelle historiker og
den omvendte bevisførelse vil være lige så svær at bevise at der ikke er slettet individuelle historikker.

Og? Så justerer man tiltaget hvis man opdager at der er generelle udfordringer på det punkt. Som udgangspunkt, har de fleste ikke noget problem med at få tjekket sin browserhistorik hvis de ikke har snydt. Tværtimod.

Men et program vil helt sikker kunne løse problemet hvis man optog samtlige elevers skrivebords aktivitet under hele eksamen og det vil kunne gøres også på privat pc og optagelser af beviserne så lageres på en af skolens servere og kan gennemses ved mistanke.
Her med har alle en ubegrænset adgang til internettet.

Så du mener det er mindre indgribende at installere en bagdør på elevernes computere fremfor at gennemse browserhistorikken?

Vi har stadig et retssamfund hvor man er uskyldig indtil det modsatte er bevist

Øh ja. Og reglerne for uddannelsesinstitutionen indebærer at man giver samtykke til at ens browserhistorik bliver tjekket. Hvis man er stærkt imod, er jeg sikker på man kan få lov til at tage eksamen uden computer, finde et andet sted osv.

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

Vi kører også. Example monitor på et af de andre universiteter.
Dels fanger det ting som vmware, linux distro og andre måder man ville snyde med. Og dels hjælper incognito intet.

Men fordelen er at du som studerende ikke skal aflevere din computer til nogen der skal glo på din historik.

Exammonitor kører kun når du har aktiveret den og gemmer kun hvis du har indtastet det nummer eksamen du er til. Der kigges på processer og screenshots, netværks adgange osv. Og du er ikke i tvivl om hvornår programmet er aktivt.

  • 2
  • 0
Thomas Hansen

ubegrænset adgang til internettet og andre opslagsværker?


Du er med på at man kan andet end at google ting på internettet ikke? Hvorfor skulle jeg spilde min tid på at løse eksamen når jeg kan få hende den kloge 2 årgange over mig til at lave opgaven efter jeg har sendt den til hende, og så skal hun kun ha et par øl i fredagsbaren for det, fantastisk!

Vi har allerede problemer med elever der deler opgaven på forskellige måder og derved får hjælp specifikt til den opgave.

  • 1
  • 0
Jan Nielsen

ubegrænset adgang til internettet og andre opslagsværker?


Jeg tænker på at det enorme pres, der ligger på eleverne ved de karakter-tællende eksamener, bringer mange i en situation, hvor mange gør hvad som helst for at opnå en højere karakter.
Som jeg ser det kan man gå 2 (måske 3 veje) for at mindske eksamenssnyd.

Man kan enten fortsætte et kapløb, hvor man prøver at dæmme op for problemet med teknologiske løsninger.
Historien har man mange eksempler på, hvordan det udvikler sig. Jeg vil ikke uddybe, men nøjes med at konstatere at metoderne altid får en grænseoverskridende karakter.
- Så det synes jeg ikke er en vej at gå!

Man kan også udtænke en alternativ eksamensform (heraf overskriften).
Man kunne f.eks. erstatte de rene skiftlige eksamener, med kombinationseksamener skriftlig/mundtlig, man kunne udtage nogle af eksaminanderne til et mundtligt forsvar af sin eksamen, man kunne lade eksaminanden vælge mellem en skriftlig eller mundtlig eksamen. Mulighederne er legio, hvis man tør befri sig fra den anakronistiske eksamensform som en skriftlig og tidsafgrænset eksamensform vitterligt er.

Som en tredie mulighed kunne man se på, hvad der skaber problemet til at starte med! - Nemlig kravet om en gennemsnitskarakter som primær adgang til de videregående uddannelser
- men det er nok for meget forlangt

  • 0
  • 0
Carsten Hvilsted

Det reelle problem består ikke i, at eleverne snyder - at de snyder, er blot et symptom.

De snyder, fordi det danske uddannelsessystem er ekstremt firkantet og i metermål. Hvis ikke du har gennemført et bestemt kursus, og har et eksamensbevis, der har en bestemt karakter eller over, så kan du ikke komme videre i systemet. Tallet bestemmer alt, din faglighed er inderligt ligegyldig, omend den selvfølgelig kan hjælpe dig til at få en god karakter.

Din fremtid bliver afgjort meget hurtigt ved en eksamination, og den karakter du ender med, kan, hvis den er dårlig, lukke for dine muligheder for en bestemt uddannelse og et job resten af dit liv.

Tallet bliver af systemet betragtet som summen af alt du kan, og hele dit potentiale.

Man kan ikke engang blive datamatiker, uden en gymnasial uddannelse. Hvad i alverden siger det, om en persons evner som datamatiker, at han fik 10 for en opgave på HF i historie, hvor han skrev om andelsbevægelsens opståen? Eller old-græsk? Det har ganske enkelt ingen relevans i denne sammenhæng.

  • 2
  • 0
Dennis Christiansen

Man kan ikke engang blive datamatiker, uden en gymnasial uddannelse.

Det er ikke korrekt.

Jeg har lige afsluttet datamatiker uddannelsen og der var en fra min klasse som havde en baggrund som elektriker, idet at man faktisk kan optages hvis man har hvad der vurderes som en relevant erhvervsuddannelse. Det er dog et krav at man har matematik på B niveau, men dette kan man så erhverve sig via aftenskole, eller sommerkursus (jeg gjorde selv det sidstnævnte da jeg ikke bestod matematik B på htx).

Dog er jeg overordnet enig i dine betragtninger og føler mig relativt overbevist om at jeg er blevet frasorteret til minimum 2 stillinger grundet et 2-tal til programmeringseksamen (jeg har et ret godt cv, og blev bedt om at fremsende karakterudskrift, hvorefter jeg relativt hurtigt fik afslag på min ansøgning). Dette ærger mig lidt idet at jeg nu er begyndt at frygte at denne ene dårlige eksamen kan komme til at hæmme mine fremtidige karriere-muligheder. Faktisk tænker jeg nu at det måske havde været bedre hvis jeg ikke havde bestået den eksamen da jeg så ville have haft mulighed for om-eksamen og dermed måske en lidt bedre karakter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize