Rødt lys til syv statslige it-projekter: Højeste andel nogensinde er i farezonen

Statens it-råd udgiver to gange om året en rapport med en status på de statslige it-projekter. Rapporten fra i dag omhander det andet halvår 2020. Illustration: yuniorperez/Bigstock
I sin netop offentliggjorte halvårlige statusrapport giver Statens it-råd ”rødt lys” til i alt syv af de igangværende it-projekter i staten. Det er en to flere siden den seneste rapport blev offentliggjort i efteråret. Andelen af projekter med enten rødt eller gult lys er på sit højeste nogensinde, skriver rådet.

De røde lamper blinker på i alt syv af statens it-projekter med et budget på mere end 10 millioner kroner.

Det viser den seneste statusrapport fra Statens It-råd, der halvårligt fremlægger deres vurdering af de igangværende projekter.

Denne gang er det en årsrapport, men her fremgår det også, at altså i alt syv projekter er i alvorlige vanskeligheder, mens 14 projekter har modtaget et gult trafiklys. Det samlede antal med røde og gule lys er således svagt stigende og udgør nu 60 procent. Det er den højeste andel nogensinde.

"It-rådet fnder det bekymrende, at flere projekter har udfordringer med at overholde deres tidsplaner og budgetter samt at realisere de opstillede gevinster," skriver rådet i sin rapport.

Det drejer sig konkret om:

  • Elektronisk Certificering hos Fødevarestyrelsen
    "Projektet fik også ved seneste statusrapportering tildelt et rødt trafiklys og er i 2. halvår 2020 blevet yderligere forsinket og fordyret, så det nu er fordyret med 6,7 mio. kr. (25,6 pct.) og forsinket
    med næsten 11 måneder"

  • One Stop Moms 2 (OSM2) hos Skattestyrelsen & Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
    "Projektet er under re-estimering og har i december fået tilslutning fra Finansudvalget om at fortsætte udviklingen af OSM2 frem mod 1. kvartal 2021. I 1. kvartal 2021 forelægges endnu et aktstykke, hvori der anmodes om forhøjelse af den økonomiske ramme for udviklingen af OSM2, herunder en forlængelse af projektet til og med august 2022. Som følge af re-estimeringen af projektet blev der identificeret et behov for allokering af yderlige udviklingsteams for at nå de planlagte idriftsættelser i 2021."

  • Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
    "Programmet rapporterer, at tidsplaner og økonomi er under re-estimering, og at den hidtidige tidsplan fra Akt. U af 11. april 2019 ikke kan overholdes"

  • NemLog-in3 i Digitaliseringsstyrelsen
    "Projektet rapporterer en forsinkelse på næsten ni måneder, hvilket skyldes, at leverandøren varslede i oktober, at den fremlagte plan fra august ikke var reali stisk, idet det ikke var muligt for leverandøren at gennemføre den forudsatte parallelle udvikling af delleverance 2 og 3...Den nye tidsplan betyder, at go-live for den nye erhvervs løsning, MitID Erhverv, udskydes fra maj 2021 til december 2021"

  • Digitalt Skibsregister hos Søfartsstyrelsen
    "Projektet var forsinket fem måneder ved seneste statusrapportering og rapporterer ved denne statusrapportering en samlet forsinkelse på ni måneder. Forsinkelsen har medført en fordyrelse på 6,9 mio. kr. svarende til en stigning på 32,2 pct."

  • Implementeringscenter for Told (ICT) DK-CRS (EUTK) hos Toldstyrelsen & Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
    "Projektet rapporterer en forsinkelse på cirka 7 måneder, der begrundes med, at projektet har fået tilført nye opgaver, COVID-19 har besværliggjort muligheden for udviklernes samarbejder, projektet har begrænset erfaring i brugen af DevOps og MS Azure, hvilket løbende skaber udfordringer, og der har været få muligheder for assistance, samt at fase to af DKCRS- projektet har vist sig at være væsentligt mere omfangsrigt end først antaget."

  • Domsdatabasen hos Domstolsstyrelsen
    "Projektet rapporterer, at det er 9,3 mio. kr. (19,6 pct.) fordyret som konsekvens af øgede udgifter til blandt andet ekstern konsulentbistand"

I løbet af det foregående år er mængden af igangværende projekter i projektporteføljen faldet. I 2016 var der således gang i 23 projekter i It-rådets projektportefølje. I årene derefter voksede portef'ljen markant, men i løbet af de sidste år er blevet aflsuttet 19 projekter, mens 12 er blevet sat i gang.

På nuværende tidspunkt betyder det, at den nu indeholder i alt 35 projekter. Faldet kommer er flere år med en vækst i proteføljen. Sidste år blev der såeldes afsluttet 19 projekter, hvilket rådet findet positivt.

Læs også: Statens It-råd giver rødt lys til hvert tiende statslige it-projekt

Ændringer blandt de udskældte

Den seneste rapport, der udkom i oktober sidste år, fastslog, at det dengang stod skidt til med fem af statens it-projekter. Der er altså numerisk kommet et par stykker til, men ser man på, hvilke systemer det konkret drejer sig om, fremgår det, at tre af systemerne også hang i kviksandet i første halvår.

Det gælder både for elektronisk certificering-projektet, Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og One Stop Moms 2 (OSM2) fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Samtidigt har It-rådet gennemført en replanlægning af IAM (Identity Access Management) hos Rigspolitiet, der i den forrige rapport stod i rød. Projektets baseline
er derfor justeret ved denne rapportering, står der i rapporten. It-rådet har desuden replanlagt af LEOPARD-projektet hos Lægemiddelstyrelsen, der også blinkede rødt i første halvår af 2020.

Med dagens rapport bliver der altså både tilføjet og fjernet systemer til den sorte bog over statslige it-projekter.

(Artiklen fortsætter efter billedet...)

Illustration: STATENS IT-RÅD STATUSRAPPORT 2020

Lang fra den oprindelige plan

Den seneste rapport omhandler det andet halvår af 2020, som naturligt nok også har været præget af corona-situationen. Syv ud af 48 projekter rapporterer i årsrapporten, at COVID-19 er medvirkende årsag til de indrapporterede overskridelser for tidsplan og budget.

Statens It-råd vurderer løbende de igangværende projekter og giver dem enten et grønt, gult eller rødt trafiklys. Med et rødt lys indikerer de, at projektet på vurderingstidspunktet er langt fra den oprindelige plan.

Læs også: Statens It-råd skifter ud: Her er de fire nye medlemmer

Statens It-råd mærker it-projekter i den statslige projektportefølje med et rødt trafiklys, hvis det forventes at overskride budgettet mere end 10 pct. eller 6 millioner kroner i forhold til baseline, bliver mere end tre måneder forsinket, og nettonutidsværdien står til at blive mindre end 90 pct. af baseline.

»Et rødt trafiklys betyder, at der bør være særlig ledelsesopmærksomhed på at håndtere udfordringer i projekterne, og It-rådet er i dialog med de pågældende projekter,« skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Opdateres...

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jan Heisterberg

Det kræver ikke stort kendskab til statistik at se udviklingen i den viste graf. Når udviklingen står på så længe, så må det udtrykke mangel på vilje eller evne til at gribe ind. Seks år !

Denne gang har jeg ikke læst den nye rapport, men jeg har detaillæst nogle tidligere OG dels skrevet til Statens it-råd (og fået negativt svar), dels skrevet i disse spalter om mine observationer.

Pointer var, at der dengang var overvejende stor sandsynlighed for, at når et projekt først er i rødt, eller har lavet ny baseline (og dermed oftest midlertidigt kommer i grønt (måske), så kommer projektet aldrigt varigt i grønt. Med andre ord, er projektet "dårligt" og kommer i vanskeligheder, så er det en kronisk "sygdom". Meget få får en varig "helbredelse".

Dybest set vil et usundt projekt sjældent kunne reddes. Det kan give flere konklusioner, een er måske, at et sygt projekt BØR lukkes og erstattes med et NYT projekt (nye mål, nye projektgruppe).

Der er skrevet mange rapportr om årsager og deres virkninger. HVORNÅR bliver disse gode initiativer og forslag taget alvorligt ?

Det kan vel ikke blive ved på den måde ?

P.S.: Som projektkvalitetschef emeritus, så har jeg haft samme hat på som eksperterne i Statens it-råd, så jeg har erfaring for at en projektkultur kan ændres og forbedes.

Desværre er organisationen i statens it-udvikling sådan, at der IKKE er een magtfuld organisation. Hvert ministerium og styrelse for sig selv. It-rådet er, netop, et "råd", som kun rådgiver - projektejerne kan tumle videre som de nu selv finder godt. Løsning: en it-"ombudsmand" (m/k), som kan udstrede påbud, og en ny vilje til at det får konsekvenser at fejle.

  • 9
  • 0
#5 Jørgen Elgaard Larsen

et sygt projekt BØR lukkes og erstattes med et NYT projekt

Det kan løse det i nogle tilfælde. Men ofte fejler projekter fordi * Organisationen stiller for mange forhåndskrav til systemet * Organisationen ikke kan håndtere et IT-projekt (tænk Polsag) * Projektet er en dårlig idé, hvor man prøver at løse et problem med IT, selvom en anden løsning ville være bedre (tænk ejendomsvurdering, diverse apps)

Hvis man ikke løser de bagvedliggende problemer, vil ethvert nyt projekt også fejle.

  • 10
  • 0
#7 Jan Heisterberg

@Jørgen Elgaard Larsen

Enig. Men netop hvis organisationen har stillet for mange krav, så vil en "reorgination" af det eksisterende projekt næppe (læs aldrig) kunne skrotte de gamle krav og tanker, så det bliver mere af det samme.

Kun en radikal ændring (læs nyt projekt med ny bemanding) har mulighed for at tænke mere uafhængigt.

  • 2
  • 0
#10 Tobias Kildetoft

Citat: "projektet har begrænset erfaring i brugen af DevOps og MS Azure, hvilket løbende skaber udfordringer".

Så forsinkelsen skyldes at "projektet" mangler erfaring? Hvilket jeg antager er en anden måde at skrive "de billigste viste sig at være så billige af en grund".

  • 4
  • 0
#13 Aslak Stage

Måske gælder der bare den regel i erhvervslivet at de ikke har uendelige ressourcer (læs penge) til rådighed. Og at en ledelse i det private får ikke lov at blive siddende særligt længe hvis ikke der er afkast af et projekt rimeligt hurtigt.

Jeg vil dog mene at man ikke kan sammenligne it-projekter i det offentlige med itprojekter i det private.

I det private kan man rimeligt enkelt sætte et mål for hvad man ønsker og ikke mindst også når man finder ud af det ikke kan lade sig gøre, trække stikket.

Offentlige it-projekter lider stærkt under at ingen har eller ønsker at tage et reelt ansvar for projekterne. Politikerne burde gøre det fordi de i sidste ende er opdragsgivere, men vil ikke. Embedsværket tør ikke/kan ikke, fordi det kræver at man fortæller politikerne at det som de beder kan ikke lade sig gøre.

Og sidst men ikke mindst, vil jeg mene at nulfejlskultur og manglen på en reel feedback- og tilbagemeldingskultur, hvor man lærer af sine fejl og ikke bare fortsætter i det uendelige, i det offentlige, gør at vi ser de her projekter fortsætte i uendeligeheder. Hvem skal trække stikket ? Hvem tør?

Ps. Meget sigende at Statens It-råd mener problemet ligger i at man ikke har adgang til nok eksterne konsulenter. Nogle ville nok sige at brugen af så mange eksterne konsulenter i alle led i høj grad er problemet.

  • 9
  • 0
#14 Henrik Wivel

Jeg har selv deltaget i et par større offentlige IT projeker over de senere år, og min erfaring er, kort fortalt, at politik og sund fornuft oftest ikke hænger sammen.

De planer jeg var udsat for var styret mere af politiske afhandlinger end en naturlig og meningsfuld rækkefølge. Derudover var det ofte big bang/'alt eller intet løsninger' der blev arbejdet mod og ikke delleverancer og iterativ tilgang til leverancerne, og de uundgåelige replanlægninger var igen præget af politiske afhandlinger, der igen gjorde det svært at kunne levere.

Christan Nobel nævner Rejsekortet som eksempel på en tro på at IT på magisk vis kan løse fuldstændigt absurde regler, og ikke ser at man har en gylden mulighed for at få ryddet op i snørklede og ofte modstridende reglerne. Oftst er det jura og lovgivning, der via lappeløsninger gennem årene gør det umuligt atudvikle et fast regelsæt ud fra.

Aslak Stage rammer også et ømt punkt med kulturen. Det er den der skal ændres først. Det er ikke mængden af eksterne konsulenter, for mange krav, manglende erfaring osv. der er roden til problemet. Disse ting er normalt for et IT projekt og skal kunne håndteres med den rette indstilling og kultur.

En mere håndgribelig udfordring er at mange af statens IT systemer er gamle og der er få der ved hvad der faktisk sker i maven på dem. Der er også mange af dem, da man i en periode havde megen knoppskydning af systemer indenfor det offentlige. Disse skal nu integreres i nye løsninger, hvilket mange af dem oftest ikke er bygget til, da det ikke var kotumen i 70'erne og 80'erne, plus at datakvaliten som oftest kan være ret tvivlsom.

  • 7
  • 0
#15 Jan Larsen

Dybest set vil et usundt projekt sjældent kunne reddes. Det kan give flere konklusioner, een er måske, at et sygt projekt BØR lukkes og erstattes med et NYT projekt (nye mål, nye projektgruppe).

Det er ikke altid fordi projektet er usundt!

Jeg arbejdede i 2015 på et projekt der havde været udsat to gange og lukket inden da. Selve projektet var faktisk ikke svært, det var relativt lille og ikke engang særligt kompliceret.

Det der var udgangspunktet var, der var ingen dokumentation på et 40 år gammelt system - den dokumentation der var, var 40 år gammel. Systemet var blevet driftet, justeret og opdateret af fire ministerier. Kravspec: Det skulle bare virke som det gamle! - dog som 64 bitssystem i stedet for 16 bits.

Problemerne var: At der ikke blev brugt et minut på at afdække det gamle system At der hele tide blev ændret i spcifikationerne (fordi vi fandt ud af hvordan systemet havde virket - men vi var jo agile, så det ændrede ikke noget ?) At tidsplanen havde en fast bagkant ift. MS's 2003 End of support At budgettet lå fast - for det var godkendt og vi var agile Budgettet var skrevet (af Forretning og Projektledere) Udbuddet var afsluttet (her var vi ikke agile) Så konsulenterne skrev ændringsanmodninger (her var vi heller ikke agile) og Projektet gik over tid.

Nogle gange er det forretningen selv, der er sygdommen!

  • 3
  • 0
#17 Malthe Høj-Sunesen

Meget sigende at Statens It-råd mener problemet ligger i at man ikke har adgang til nok eksterne konsulenter. Nogle ville nok sige at brugen af så mange eksterne konsulenter i alle led i høj grad er problemet.

Nogen har på et eller andet tidspunkt besluttet at staten ikke må have egen kapacitet til at drive komplicerede it-projekter. ICE blev forsøgt startet med interne kræfter og et budget på et-par-og-firs millioner. Nu har styrelsen så hevet eksterne kræfter ind for at prøve at få projektet på sporet igen (Netcompany, Visma og Deloitte UK er nu oplistet som leverandør i bilagsrapporten) efter at det nærmer sig en milliard kroner. Det kunne sikkert overordnet hjælpe at oprette en slags Statens Udvikling til at løfte interne opgaver. Det kunne passende indeholde en IT Havarikommision til intern post mortem og lægges under et it-ministerium.

Jeg tvivler dog på at selv de bedste hoveder i branchen (konsulenter eller fastansatte) kunne implementere en ejendomsmæglers mavefornemmelse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere