Røde faner marcherede i protest mod CSC

Flere hundrede fagforeningsfolk gik torsdag gennem Valby til CSC's hovedkvarter for at demonstrere mod selskabets forhandlingsmetoder under overenskomstkonflikten med Prosa.

En lille gruppe CSC-ansatte Prosa-medlemmer havde fået en noget uvant opgave, da de skulle sætte et stort telt op på parkeringspladsen bag 3F Industri og Services lokaler i Valby ved København, og opgaven blev ikke gjort lettere af det kraftige blæsevejr.

Blæsten fik imidlertid de røde faner til at blafre kraftigt, da alt stod klar klokken 15, hvor Prosa sammen med en række andre fagforbund fra blikkenslagere til tjenere var klar til at begynde torsdagens demonstration mod CSC.

Flere hundrede fagforeningsfolk marcherede stille og roligt gennem industri- og boligkvarterer i det sydlige Valby med et jazzorkester udlånt som støtte fra Dansk Musikerforbund i spidsen til stor begejstring for de børn, der stod langs vejen for at se optoget.

Illustration: Jesper Stein Sandal

Ved ankomsten til CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby var parkeringspladsen inde bag hegnet stort set mennesketom, men uden for hegnet ventede en gruppe af de CSC-ansatte og deres støtter på demonstrationen.

Hovedbudskabet ved demonstrationen var fagforbundenes utilfredshed med, at CSC ifølge Prosa ikke har været villig til at indgå i reelle forhandlinger omkring selskabets krav til, at en del af medarbejderne skulle gå ned i løn og vinke farvel til en række goder.

Parolen, som blev gentaget på bannerne og fra talerne, lød, at CSC dikterede i stedet for at forhandle, og at det var den amerikanske model frem for den såkaldte danske model for arbejdsmarkedet.

Demonstrationen fandt sted samtidig med, at Prosa fik medhold i Arbejdsretten, hvor forbundet havde protesteret mod CSC's brug af vikarer som erstatning for de medarbejdere, som CSC selv lockoutede i februar.

Læs også: CSC taber til Prosa: Må gå fra 200 til 10 skruebrækker-vikarer

Næste skridt i konflikten sker den 1. juni, hvor Prosa har varslet storstrejke, som vil omfatte mere end 300 medarbejdere, medmindre parterne indgår et forlig inden da. I blæsten foran CSC virkede fagforeningsfolkene dog mest som om de så frem til at kunne bringe deres våben i spil for at lægge pres på CSC, efter CSC var først til at spille lockout-kortet.

Som en CSC-medarbejder sagde fra den medbragte blokvogn:

»Jeg kan sige, at jeg glæder mig af hele mit hjerte til at strejke fra den første juni.«

Bortset fra et par enkelte bilister, der var utilfredse over, at hele Retortvej var spærret af på grund af demonstrationen, forløb den i god ro og orden, mens de fleste deltagere mest så ud til at nyde solen, mens de fik hilst på gamle fagforeningsvenner fra andre forbund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
preben svendsen

Vi manglede kun HK ungdom som havde fået forbud af HK hovedbestyrelse mod at deltage.
Er det mon et udtryk for at HK allerede har en underhånds aftale med CSC vedrørende den fremtidige overenskomst. ?
Måske vil HK svare på det. Er der en journalist der har lyst til at prøve at få HK til at svare.
Jeg har personligt altid ment at man burde være medlem af den fagforening der havde overenskomst retten, men hvis HK får sin vilje her må jeg ændre mening. En fagforening der i den grad kan forråde sammenholdet på arb. markedet er ikke min kop te.
Guskelov for det frie valg.

  • 0
  • 0
jonas koch

"hvor Prosa sammen med en række andre fagforbund fra blikkenslagere til tjenere var klar til at begynde torsdagens demonstration mod CSC."

  • jamen en blikkenslager og tjener har da også meget tilfælles med nogle udviklere der tjener 59.000/md i snit... man benytter tilsyneladende enhver chance for at få fri til at "demonstrere"... og spise røde pølser.

hvis lugten i bageriet er skidt, så find et andet job - der er d.d. 415 jobs inden for programmering og systemudvikling på jobindex, det andet er simpelthen for tude-princesse agtigt.

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

Fy for f..... hvor ser de grimme ud, de faner! Ja, undskyld mit udbrud, men det giver kuldegysninger at se symbolet på socialisme og kommunisme, der har skabt så megen ulykke rundt om i verden, blive hyldet af de danske fagforeninger.

Jeg er til stadighed overrasket over, at så få mennesker tilsyneladende har noget imod dette symbol, når fx hagekorset er forbudt i Tyskland. De to idologier kan sidestilles og er lige grimme.

Nå, det var dybest set et sidespring :-)

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Hvis du kigger godt efter vil du (måske til din overraskelse) se at der ikke forfindes hammer og segl på fanerne.

I øvrigt trænger du nok til at få lidt bedre styr på ideologierne. Socialisme, kommunisme og USSR kommunisme er tre helt forskellige ting.

Socialisme er en samlet betegnelse for enhver ideologi der inkluderer en omfordeling af goder til de der har mindst.

Kommunisme er en af disse ideologier, den inkluderer en komplet omfordeling af ressourcer så alle har lige meget, samt et folkestyresystem hvor alle er med til at bestemme. Der findes så et hav af forskellige variationer som i større eller mindre grad følger ovenstående princip.

USSR kommunisme er en praktisk implementering hvor demokratidelen desværre ikke kom til at virke og det endte i despotisme i stedet, derfor kan man også diskutere om det egentlig er kommunisme da det klart bryder med definitionen ovenfor.

Despoternes ikke altid lige heldige handlinger er så hvad nogen kalder "kommunismens forbrydelser" eller lignende, på trods af at de absolut intet har med kommunisme at gøre, tværtimod er de ret direkte resultatet af det punkt hvor USSR kommunisme strider mod den originale kommunisme.

Nazisme er en praktisk implementering af fascisme, USSR kommunisme er altså det eneste af de ovenstående begreber som overhovedet kan sammenlignes med nazismen. Despoten er det absolut klareste fællestræk, man kan også sammenligne dem på villigheden til at ofre mange menneskeliv for ideologien og styret. Dertil finder man imperialisme og fælles fjender fra '39 til '42. Til gengæld er der ret klare forskelligheder i spørgsmål om racehygiejne, og på trods af at nazisterne også kalder sig socialister er der er også ret store forskelle på det område. Hvad der er værst er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men jeg synes nu at man bør tage i betragtning at USSR i modsætning til Nazityskland er en nation bag en del andre tiltag end krig og folkemord.

Lang historie kort, de røde faner på billedet blafrer for socialismen, de danskere som tillægger dem yderligere værdier er et mindretal.

  • 0
  • 0
Lars Bengtsson

Nå ja, det er "moderne" at komme med følelsesudbrud i stedet for at forholde sig rationelt til det man ser. Det er jo sådan set også fint at have følelser og vise dem, så længe de ikke skader andre.

Men er det et ok at dine følelser baserer sig på forkert viden? Er det et problem for et demokratisk samfund at folk viser deres følelser uden at være informeret? Ja, det mener jeg.

Det er nok fordi vi tager demokratiet for givet og ikke længere er opmærksomme på at det forudsætter en hel række dyder at have et demokrati.

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Socialisme er en samlet betegnelse for enhver ideologi der inkluderer en omfordeling af goder til de der har mindst.

Haha, den var go'! Sådan var det måske på Staunings tid, men dengang betalte man også kun 19% i skat. Så sent som i 1990 plæderede Socialdemokraterne i deres "Gang i 90'erne"-program for en skattesats på max 36%.

Socialisme anno 2011 er primært en vanvittig omfordeling internt blandt den brede middelklasse. Med et massivt spild i alle led i systemet. De færreste midler (max 5-10%) går fra "de rige" til "de fattige".

Socialisme anno 2011 er ved at bryde vores samfund ned indefra.

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

Hmmm, hvis du lytter til hvad de røde, der sandsynligvis snart kommer til magten i dansk pilitik, vil indføre, så er det statsbanker, højere skatter til alle, endnu højere skatter til rige, mere indflydelse til fagbevægelsen.

Det er socialisme.

Lad mig minde om, at VS så sent som i 80'erne gik ind for væbnet revolution i Danmark. Det er ikke længere tid siden end at de aktive stadig sidder i de danske venstrefløjspartier.

Så din teoretiske snak om ideologierne trænger vist til et reality-tjek.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg tror du misser pointen rimelig kraftigt, idet du sidestiller begrebet socialisme med nutidig dansk socialdemokratisk politik :)

Præcis, to ganske forskellige ting. I øvrigt ville jeg da gerne vide hvordan det kan være socialismen og/eller Socialdemokraternes skyld at tingene går som de går når vi har haft en såkaldt liberal regering de sidste 10 år?

@Claus Wøbbe: Jeg forstår ikke din pointe, jeg er ikke helt sikker på hvad det er du kommenterer på, og hvad har VS med sagen at gøre?

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

Jacob, de røde faner har altid været, og er stadig, det mest fremtrædende symbol på socialisme. Ét af socialismens resultater så vi i DDR, et andet i Albanien et tredie i Cuba. At nogen stadig kan støtte socialismen den dag i dag overgår min forstand.

  • 0
  • 0
Tue Abrahamsen

At nogle mennesker formår at skære socialisme og kommunisme over med én kam overgår tilgengæld min :) Socialisme dækker over et meget bredt udvalg af holdninger. Det lyder næsten somom du påstår at socialdemokraterne er parate til at skride til væbnet revolution - både dem og staklerne fra oktoberrevolutionen er jo socialister!

  • 0
  • 0
Birger Nielsen

Claus - det virker nu mere på mig, som om du forsøger at lukke øjnene for den nuværende regerings endeløse række af kalamiteter - løgne og fortielser - overfor befolkning såvel som folketing.

Det er desværre så massivt, så selv dine forsøg på at flytte fokus fra de reelle problemer mislykkes.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Ja, i dette tilfælde rækker Godwin dog, allerede i indlæg 3 kommer nazikortet på bordet, det var åbenbart ikke nok at hælde hele USSR kritikken ud over de røde faner, USSR skal også lige placeres i toppen af ondhedsskalaen vha. en sammenligning med nazismen. Bare så ingen tror at der evt. kunne være nuancer af andet end ren djævelskab i USSR, danske fagforeninger og alt hvad der ligger derimellem.

Med hensyn til argumentationen kan vi jo kalde det "reductio ad sovietarum dixerat Socialism". Jeg er ikke helt sikker på at det er 100% korrekt Latin, men det lyder snobbet nok til at det nok skal lukke munden på de fleste som udøver disciplinen.

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

@Birger, det indtryk finder du vist selv på. Jeg har slet ikke talt om den nuværende regering og forsøger ikke at flytte fokus fra de reelle problemer (Jeg kaldte faktisk selv mit første indlæg for et sidespring).

  • 0
  • 0
Birger Nielsen

@Claus, hvem ellers?

Og betragt blot mit indlæg som et sidespring.

Og nej, du omtaler netop ikke hvordan det er gået for den nuværende regering. Hvilket - i forhold til dine udtalelser om socialismens svøber - virker ret snæversynet på mig.

  • 0
  • 0
Torben Frandsen

[qutoe]Socialisme er en samlet betegnelse for enhver ideologi der inkluderer en omfordeling af goder til de der har mindst.[/quote]

Den definition må du længere ud på venstrefløjen med. Socialisme er "(...) dels en samfundstilstand, dels en bevægelse, der tilstræber dette samfund, som bygger på fælles ejendom, produktion og distribution."[1]

Med din definition får du jo indlemmet respektable borgerlige mennesker blandt socialisterne.

[1] DSDE: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/Marxisme...

  • 0
  • 0
Niels Hansen

Socialliberalisme?

(Og skal jeg tale for mig selv, så skal den nok beskrives som socialliberalisme tilsat et stænk fascistoid nationalisme.

"Vi skal have et velfærdssamfund, sådan at alle kan føre et godt liv - såfremt de er født og opvokset tre generationer i Danmark og ikke er for mørke i huden eller udover deres religionsfrihed på anden vis end forskellige sekter af kristendom".)

Men DET var et sidespring :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere