Rod i CPR-systemet: Hvem abonnerer på dine persondata?

En stikprøve Version2 har foretaget viser, at der ikke umiddelbart er særligt godt styr på, hvem der abonnerer på oplysninger i CPR-systemet.

Hvem abonnerer på dine personoplysninger i CPR-registret? Svaret på spørgsmålet er ikke mere kryptisk, end det kan findes ved at gå ind på cpr.dk og så klikke sig videre ind via NemID til det, der hedder registerindsigt.

Her optræder en liste og offentlige og private organisationer, der abonnerer på adresse- og navneændringer i relation til dit personnummer.

På Version2-redaktionen har vi lavet en lille stikprøve med afsæt i flere af vores egne personnumre. Og i den forbindelse er adskillige organisationer dukket op, hvor der ikke er nogen indlysende grund til, at organisationerne skulle have et personabonnement. Der skal ellers være en saglig begrundelse jf. Persondataloven i forhold til at opretholde et CPR-abonnement.

Det så CPR-kontoret sig nødsaget til at minde private og offentlige organisationer om i form af en skrivelse udsendt april sidste år. Her bliver følgende blandt andet understreget:

»Social- og Indenrigsministeriet modtager løbende henvendelser fra borgere, der oplever vanskeligheder med at få kontakt til den rette afdeling/enhed, når borgeren retter henvendelse til en offentlig myndighed eller en privat virksomhed for at få afklaret, hvorfor myndigheden eller virksomheden abonnerer på oplysninger om vedkommende i CPR,« står der blandt andet i skrivelsen.

Følgende bliver fremhævet i skrivelsen:

  • Personabonnementer i CPR må oprettes, hvis der er et sagligt behov herfor.
  • Personabonnementer i CPR skal slettes, når der ikke længere er et sagligt behov herfor.

Men i Version2's stikprøve står det umiddelbart sløjt til med den saglige begrundelse hos flere af de organisationer, vi har været i kontakt med.

Fejl i et legacy-modul

En af redaktionens journalister har engang været medlem af Ingeniørforeningen IDA. Det var tilbage i 2012. Alligevel står IDA opført som en af de organisationer, der her i 2016 har et personabonnement i forhold til CPR-nummeret.

IT-chef i IDA Jens Knobelauch fortæller, at der er tale om en fejl, hvor ophørte personabonnementer er blevet genaktiveret.

»Vi har kigget nærmere på vores integrationslag og det viser sig, at et legacy-modul fejlagtigt har genaktiveret abonnementerne. Den kode bliver ændret nu og samtidigt har vi bestilt en ny oprydning hos CPR,« siger han og fortsætter:

»I praksis er det alene adresseoplysninger, vi abonnerer på, og det er i denne sag ikke oplysninger, vi har gjort brug af. Så det ser unægteligt lidt dumt ud, at vi således har abonneret på oplysninger, vi ikke haft til hensigt at anvende - både i forhold til din kollega og andre, der er blevet ramt af samme fejl.«

Men hvordan kan det egentlig være, at IDA i første omgang opbevarer CPR-numre på tidligere medlemmer, så de altså er blevet genaktiverede?

Jens Knobelauch forklarer:

»Vi opbevarer selvfølgelig personoplysninger i det omfang, at lovgivningen påkræver det. Men vi er ved at revidere vores praksis, således at vi proaktivt sletter eller anonymiserer data, der ikke længere er relevante for vores forretning. Her er det en afvejning af medlemshensyn ift. privacy, der er det styrende princip.«

Jens Knobelauch fortæller, at det ofte sker, at medlemmer, der har meldt sig ud, efter kort tid gerne vil genindmelde sig. En typisk årsag til genindmeldelser er ifølge Jens Knobelauch, at de tidligere medlemmer opdager, at deres mulighed for at få en billig forsikring følger deres IDA-medlemskab

»Her letter det selvsagt ekspeditionen, at vi allerede har deres oplysninger stående,« siger it-chefen og tilføjer:

»Over tid falder antallet af genindmeldelser og derfor svækkes rationalet for at opbevare personoplysninger på udmeldte medlemmer også med tiden. Derfor skal vi have fastlagt en hensigtsmæssig levetid for disse data og implementeret de kontroller, der sikrer, at de enten slettes eller anonymiseres, når denne levetid er nået.«

Flere kommuner

Mens Ingeniørforeningen altså kan fortælle, at der er tale om en konkret kodefejl, så har flere af landets kommuner anderledes svært ved at forklare deres personabonnementer i CPR-systemet

Flere kommuner abonnerer på personoplysninger om flere af af redaktionens medarbejdere, uden der umiddelbart lader en saglig begrundelse for dette.

Hos Vejle Kommune er Jan Mortensen afdelingsleder hos Borgerservice. Og han kan ikke umiddelbart forklare kommunens personabonnement på Version2’s medarbejder, der godt nok har boet i kommunen, men ikke har gjort det i årevis.

»Jeg vil dog gerne undersøge sagen nærmere hos CPR-kontoret, da jeg kunne have en formodning om, at tidligere bopælskommuner automatisk bevarer en registertilknytning til tidligere borgere, men det er rent gætværk,« oplyser Jan Mortensen via mail.

Hos en anden kommune, Ringkøbing-Skjern, oplyser projektleder i Koncern IT Hanne Hinge via mail, at kommunen har iværksat et abonnement på CPR-oplysningerne i november 2012 via kommunens DPR (Decentral Person Register).

»Jeg har herefter undersøgt om du er registreret i de systemer, der henter cpr-oplysninger fra DPR – dette er ikke tilfældet,« skriver hun i mailen og fortsætter:

»Vi kan derfor konstatere, at kommunen ikke har et behov for abonnement på dine cpr-oplysninger, hvorfor vi straks har slettet dette, hvilket du nu burde kunne verificere via registerindsigt.«

Hanne Hinge oplyser desuden, at der må være tale om en fejl.

»Jeg kan desværre ikke give dig en forklaring på iværksættelse af abonnementet, men ud fra mine undersøgelser, må det bero på en fejl, som vi beklager.«

I Lyngby-Taarbæk Kommune har centerchef Jakob Sylvest Nielsen heller ikke nogen forklaring på kommunens personabonnement.

»Vi bør ikke kunne lave det træk, hvis vi ikke har en interesse i sagen, og det har vi ikke med dig,« siger han og fortsætter:

»Vi kigger på, hvordan fejlen kan være opstået, men vi kan ikke umiddelbart forklare hvilket system, der udløser et abonnement.«

Jakob Sylvest Nielsen kan desuden oplyse, at der er dukket flere borgere op, som kommunen har haft abonnement på uden nogen umiddelbar grund. Og der kan være endnu flere medgiver han.

»Det skal ikke kunne udelukkes, at der er flere som Lyngby-Taarbæk Kommune abonnerer på uden at vi har en interesse i den enkelte borger. Men vi kan ikke pløje hele Danmarks befolkning igennem. Hvis alle spurgte, så ville der måske være flere, der dukkede op.«

Lyngby-Taarbæk Kommune har nu sendt en mail til CPR-kontoret for at komme forklaringen på abonnementet nærmere.

Også Frederiksberg Kommune ser ifølge registerindsigten i CPR-systemet ud til at have personabonnementer, der ikke umiddelbart kan forklares. Kommunen oplyser via mail, at abonnementerne ser ud til at være slettede, men at det åbenbart ikke er slået igennem i CPR-systemet.

»Vi har kontaktet Indenrigsministeriets afdeling for CPR registret og CSC, der står for den tekniske support af systemet, og det eneste de umiddelbart kunne se var, at abonnementerne er startet af Frederiksberg Kommune (1025),« oplyser Frederiksberg Kommunes presseafdeling i en mail, som fortsætter:

»Derfor har vi bedt CSC om at undersøge nærmere om et evt. abonnement ikke slettes automatisk, når en borger slettes i DPR, og de har lovet at komme tilbage med et svar i næste uge, så vi kan desværre ikke uddybe svaret mere på nuværende tidspunkt, men afventer redegørelsen fra CSC.«

Forsikring og universitet

Syddansk Universitet har også et personabonnement. Det er som følge af et tidligere ansættelsesforhold, og er ikke længere aktuelt. Men universitet abonnerer stadig på ændringer i CPR-systemet. Det er en fejl, som nu får SDU til at ændre procedure.

»Din henvendelse indebærer, at SDU efter anvisningerne i CPR-kontorets skrivelse af 24. april 2015 ”Oprettelse og sletning af personabonnementer” snarest vil få dig slettet, og at SDU ligeledes snarest vil få fastlagt en procedure, som sikrer at tidligere medarbejdere slettes i CPR-abonnementet,« oplyser chefkonsulent ved SDU's HR-service Ole Sørensen.

Tilbage i den private branche er der blandt andet Alka Forsikring. Selskabets personabonnementet er tilsyneladende resultatet af et tidligere kundeforhold, men det er en fejl, at abonnementet stadig er aktivt, oplyser Alka. Hvordan og hvorfor fejlen er opstået er det ikke umiddelbart muligt at få opklaret.

Også Topdanmark har et personabonnement, som ikke virker aktuelt. Selskabet oplyser, at der kan være to forklaringer. Den ene er, at man har tilmeldt sig den såkaldte Robinsonliste. Det er en liste over personer, der ikke ønsker at blive kontaktet i markedsføringsøjemed.

Om Robinssonlisten står der på borger.dk

'Med beskyttelsen undgår du at få tilsendt reklamemateriale, hvor annoncørerne har trukket dine adresseoplysninger fra CPR-registret.'

Med andre ord kan det ifølge Topdanmark være nødvendigt med et personabonnement for at undgå at sende folk reklamemateriale, når virksomheden trækker oplysninger via CPR

En anden forklaring på personabonnementet kan ifølge Topdanmark være, at en kunde eksplicit har bedt virksomheden om ikke at blive kontaktet i markedsføringsøjemed.

Kan være Mobilepay

Ligeledes har Danske Bank et personabonnement i CPR-regsiteret, uden der umiddelbart foreligger et kundeforhold. Der kan dog være flere grunde til abonnementet alligevel.

Pressekontakt i banken Peter Kjærgaard forholder sig - med henvisning til anonymitet og fortrolighed - ikke til det konkrete personabonnement, men generelt til, hvorfor banken kan tænkes at have personabonnementer. Også på folk, der på nuværende tidspunkt ikke er kunder.

»Der kan være flere grunde til, at vi abonnerer på en persons CPR-nummer. Det kan for tidligere kunders vedkommende være skatteindberetningskrav, del-arrangementer o.lign. Det kan selvsagt også være MobilePay, som hyppigt vil være årsagen. Over 70 procent af vores brugere af denne løsning er ikke kunder i Danske Bank,« oplyser pressekontakt i banken Peter Kjærgaard via mail.

Hvad siger CPR-kontoret?

Hos CPR-kontoret, der altså sidste år så sig nødsaget til at minde private og offentlige organisationer om, at der altså skal være en saglig begrundelse for et personabonnement, har det grundet ferie ikke været muligt at få et mundtligt interview med kontorchef Carsten Grage.

Vi ville blandt andet gerne have spurgt ham til, hvordan han mener, det går med at ajourføre personabonnementer i CPR.

I en mail til Version2 fortæller Carsten Grage generelt om mekanismerne i forhold til personabonnementer. For at illustrere, hvordan systemet virker, bruger han et eksempel, hvor en bank får en ny kunde.

»Kunden oplyser selv navn, adresse og personnummer til banken, som efterfølgende sætter et abonnement i CPR, hvorefter banken får besked, hvis kunden får nyt navn, adresse eller afgår ved døden. Dette er stor fordel for både banken og kunden, idet breve ikke sendes til forkerte adresser eller til afdøde personer,« skriver Carsten Grage og fortsætter:

»De oplysninger, som leveres til banken fra CPR er således almindelige (ikke følsomme) personoplysninger, som du og jeg som borgere (mod betaling) også kan få udleveret hos en hvilken som helst kommune. Der leveres ikke beskyttede navne og adresser.«

Men selvom der er tale om almindelige personoplysninger, så skal Persondataloven iagttages, bemærker Carsten Grage. Og det vil sige, at »abonnementer skal slettes, når der ikke længere er saglig grund til at opretholde dem.«

Han fortæller desuden, at det er op til eksempelvis en bank selv løbende at foretage tilføjelser og sletninger af abonnementer, og det skal ske i overensstemmelse med de vilkår, som ministeriet har fastsat for brug af CPR-systemet.

Rent praktisk sker dataleverancerne gennem udveksling af daglige batchfiler mellem banken og CPR-systemet, forklarer han.

»Såfremt CPR-kontoret bliver bekendt med, at en virksomhed eller myndigheder ikke har etableret passende generelle sletterutiner, har CPR-kontoret mulighed for at tage sagen op med virksomheden eller myndigheden,« bemærker Carsten Grage i mail-svaret.

Hvis Version2’s stikprøve er udtryk for et generelt billede, lader der til at være nok af sager, som CPR-kontoret kan tage op med myndigheder og virksomheder.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Følg forløbet

Kommentarer (36)

Erik Haukjær Andersen

Det ser udmiddelbart ud som om CPR-kontorets abonnement system lider af et (eller flere) design problemer, som burde kunne løses (måske vil de, da det er et offentligt system kræve lovgivnings- eller bekendtgørelses-ændringer - hvilket vil gøre det til en næsten uoverstigelig forhindring, og hvem interesserer sig for privacy - ud over version2 ?):
- Automatisk forældning af abonnement, efter 12/24 mdr ophører abonnementet, det vil selvfølgelig give noget mere trafik for at forny abonnementer, men ingen vil blive glemt.
- Betaling for hver abonnement. Prisstrukturen er idag 3150 kr + 90 kr pr 10.000 personer per måned, ved ændring abonnement (dvs daglige udtræk af ændringer).

Desværre vil en prissætning per person sikkert blot blive tørret af på forbrugerne, derfor vil en automatisk forældning virke bedre - det afhænger dog af hvordan interfacet er implementeret om det er muligt.

René Nielsen

For et par siden gjorde jeg det samme og fandt ud af, at temmelig mange private og offentlige virksomheder abonnerede på mig i CPR!

Ca. halvdelen husker jeg ikke at have et aktivt kundeforhold til - og da jeg så forsøgte at få slettet deres abonnenter på mig, kunne dette ikke lad sig gøre. Det endte med at jeg fik hemmelig adresse og har haft det siden. Ikke fordi jeg har behov for hemmelig adresse, men fordi det i praksis var den eneste måde at få lukket ned for sylterne.

Der var banker og forsikringsselskaber imellem jeg ikke havde eller havde haft noget med at gøre. Der var endda en fræk advokat imellem som et par år før havde ført en sag imod mig. Det endte med en samlet bøde til advokaten på DKK 10.000 fra advokatnævnet, da der også var et par andre småting som haltede.

Man burde lave det sådan at en borger altid kan tvangsophæve og/eller banne en virksomheds CPR-abonnent på borgeren.

Henrik Biering Blogger

Man burde lave det sådan at en borger altid kan tvangsophæve og/eller banne en virksomheds CPR-abonnent på borgeren.

Det burde så kobles med at virksomheden ved abonnementssætningen skulle kunne beskrive den specifikke årsag til abonnementet og konsekvensen af at slette det, jf. f.eks. forklaringen fra Danske Bank i artiklen. Ellers kan der let ske utilsigtede sletninger.

Poul Hansen

Jeg henvendte mig til CPR registeret for at få uretmæssige abonnementer (omkring 10 stk.) ophævet men fik først en sludder for en sladder mail, efter fornyet henvendelse fik jeg besked på selv at henvende mig til alle disse firmaer, som jeg aldrig har godkendt og som jeg ikke aner adresse m.v. på. Det er rystende.

Her er mail'en:
>Såfremt der ikke et sagligt formål til grund for et abonnement på personoplysninger, kan du anmode virksomheden eller myndigheden om at opsige dette. Da den enkelte borger er er nærmeste til at vurdere, om baggrunden for et abonnement er saglig, henstilles der til, at borgeren rette direkte henvendelse virksomheden eller den offentlige myndighed med anmodning om opsigelse af abonnementet.

Social- og Indenrigsministeriets CPR-kontor går som udgangspunkt først ind i en sag om sletning af en virksomheds eller offentlig myndigheds abonnement på personoplysninger, hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan angive et sagligt formål for abonnementet og ikke vil slette dette. CPR-kontoret vil i disse tilfælde træffe en afgørelse om, hvorvidt abonnementet skal slettes. Ved denne afgørelse vurderes det, hvorvidt virksomheden eller myndigheden må antages at have et sagligt formål med at abonnerer på dine oplysninger
Venlig hilsen

Fuldmægtig, CPR-kontoret
C.G. (sløret af mig)

René Nielsen

Det kan selvsagt også være MobilePay, som hyppigt vil være årsagen. Over 70 procent af vores brugere af denne løsning er ikke kunder i Danske Bank

Hvorfor skal Danskebank overhoved bruge CPR og adresseoplysninger på folk som ikke er kunder i banken?

Hvis jeg er kunde i en dansk bank som har udstedt et visadankort til mig, så har Danskebank da ikke brug for personlige oplysninger om mig - mere end f.eks. Føtex eller Dörnerkebabben nede på hjørnet!

De myndighedskrav som f.eks. Skat kan have på mig, foregår da igennem min bank så hvorfor er det at Danskebank søger personoplysninger for at formidle en betaling fra en anderkendt bank?

Anne-Marie Krogsbøll

"....sletter eller anonymiserer data, der ikke længere er relevante..."

Hvorfor ikke bare "sletter"?

Jeg ved godt, at svaret nok er "Big Data" - man sletter ikke en guldgrube. Men taget i betragtning, at det, så vidt jeg har forstået på debatten herinde, er meget svært effektivt at anonymisere data på en måde, som ikke let kan "af"-anonymiseres - burde det så ikke være et krav, at data simpelthen slettes?

Og, som det også nævnes et sted, virksomheden burde dokumentere overholdelse af relevante oprydnings/afmeldingsprocedurer.

René Nielsen:
"Ca. halvdelen husker jeg ikke at have et aktivt kundeforhold til - og da jeg så forsøgte at få slettet deres abonnenter på mig, kunne dette ikke lad sig gøre. "

Det var dog utroligt!!!!!! Har du en forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? For hvis virksomhederne ikke kan dokumentere deres behov for oplysningerne, så har de vel ikke lovhjemmel til overhovedet at have et abonnement på dine oplysninger?

Hvis virksomhederne alligevel på en eller anden måde er beskyttede, så er det jo endnu et eksempel på, at det offentlige slet ikke er interesserede i at beskytte personoplysninger og privatliv - det er rent mundsvær, når man snakker om det.

Ib Erik Söderblom

Som dansk statsborger hele mit liv (troede jeg da...) og født af Danske statsborgere i Danmark i 1963, hvordan i alverden kan min Statsborgerret så stå som værende fra :
"23.09.1991 (Datoen er usikker)" ?

Hvilken betydning kan det have, at dato'en er forkert ?

Anne-Marie Krogsbøll

Spooky - Ib Erik Söderblom - det kan måske vise sig at få alvorlige konsekvenser? For hvem har ret - du eller CPR-registeret?

Pas på, hvad du skriver rundt omkring på nettet - så du ikke pludseligt står med en udvisning i hånden...

Spøg til side... i disse for vort land så alvorlige tider, så er det ikke helt til at vide, hvad den slags kan få af uforudsete konsekvenser. Håber for dig, at den sunde fornuft i "systemet" vinder ..... Fortæl gerne om det videre forløb...

Henrik Størner

Forklaringen findes faktisk på samme side som oplysningerne:

"Statsborgerret og datoen 23. september 1991
CPR blev den 23. september 1991 overført til et nyt it-system, og der blev samtidigt indført registrering af dato for en række oplysninger i CPR. De oplysninger, der den 23. september 1991 allerede var registreret i CPR uden angivelse af dato, fik tildelt datoen 23. september 1991 med en usikkerhedsmarkering.
Et af de felter, hvor man først den 23. september 1991 påbegyndte registrering af dato, var statsborgerskab. Hos alle personer, der den 23. september 1991 var danske statsborgere, er datoen derfor markeret som usikker og angivet som den 23. september 1991.
Datoen 23. september 1991 er således ikke udtryk for, at du ikke før dette tidspunkt var dansk statsborger, eller at statsborgerskabet ikke er officielt anerkendt før denne dato, men er alene udtryk for, at systemet kræver, at der er indsat en dato.
Myndigheder, der anvender data fra CPR, er bekendt med baggrunden for, at datoen den 23. september 1991 optræder i systemet, og datoen har således ikke betydning, herunder i relation til f.eks. retten til pension.
Det er efter ministeriets praksis ikke muligt at få rettet datoen 23. september 1991 for statsborgerskabet eller at få fjernet usikkerhedsmarkeringen."

Ib Erik Söderblom

Tak Henrik. Beklager at jeg åbenbart var blevet blind på øjnene, men rart at få sagen opklaret.
Efterhånden som vi som har den registrering uddør, forsvinder problemet jo.
Indtil der skiftes system igen...

Der er et par forsikringsselskaber jeg ikke har haft relation til i 20+ år, jeg lige skal have fat i.

Erik Haukjær Andersen

Det ser ud til at være et generelt problem (jeg har samme dato - født i 1964 af danske forældre), så nok bare en system(atisk) fejl.
- jeg kan se at min kommentar er 'overhalet' af Henrik Størner's, men det er tilsyneladende ikke de eneste data der ikke er korrekte..
Min tidligere bopæl er angivet til 'tom steng' i perioden 01.06.1978 til 01.05.1987, og 'Vej Nedlagt 272' i fra min fødsel til 01.06.1978. (Forunderligt, jeg husker da jeg var barn at vi fik nummer-skilte på et tidpunkt, og jeg mener at vejen blev navngivet tidligt i 70'erne (måske ved kommunalreformen) - nummeret er iøvrigt korrekt. Jeg boede der fra min fødsel (1964 til 1987)

Pyt; der er sikkert alligevel ingen der bruger det til noget meningsfuldt...

I Register-indsigten er klart angivet hvad man skal gøre:

Fejl og mangler i dine data
Ved eventuelle fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, skal du rette henvendelse til din kommune eller til den myndighed, der har konstateret eller registreret oplysningen, f.eks. sognet eller Statsforvaltningen. Du skal medbringe nødvendig dokumentation for at få rettet fejl og mangler.

Så det er jo bare at gå igang...

Per Erik Rønne

Jeg har svært ved at se egentlige problemer i at sådanne abonnementer.

Lugter det ikke af samme registerfobi som man så i 70erne, hvor børn automatisk fik slettet forældrenes CPR-numre i deres post?

Mangler forældrenes CPR-numre er det ved dødsfald sværere at finde frem til søskende (fælles forælder CPR-nummer), så det skal folk selv få rettet ved henvendelse til rådhuset. Også selv om forældrene er døde.

Det egentlige problem ligger i spørgsmålet om identitetstyveri, som findes i to 'størrelser'.

Den 'lille' størrelse består i at alt for mange stoler på at kan man opgive cpr-nummer og korrekt navn og adresse, så har man også bevist man er den person man giver sig ud for - og kan bestille varer hjem til den man vil chikanere, eller tilmelde sig kristelig a-kasse og 'fagforening'. Det har jeg selv oplevet, og det kan kun løses ved at gøre CPR-registret offentligt, så der fremover kræves bedre verifikation.

Den 'store' størrelse består i at identitetstyven får lavet billedlegitimation. Det kan kun klares hvis borgeren får mulighed for at lade sig registrere med bio-markører som fingeraftryk, iris, foto og DNA, vel at mærke på en sådan måde at borgeren kun kan markere disse data som slettet, hvis han bagefter fortryder, så politiet bagefter alligevel kan kalde dem frem; de markerede data skal naturligvis for borgeren fremgå som 'slettede'. Husk på at også en identitetstyv vil kunne logge ind som den bestjålne borger ...

Det vil generelt gøre det lettere at identificere sig over for offentlig myndighed (foto på skærmen), og lettere at stoppe identitetstyveri.

... Men skulle man omgås planer om at slippe af med svigermor (eller konen) skal man nok være forsigtig med hvilke data man lader registrere i CPR-registret ...

Anne-Marie Krogsbøll

Nå, nu har jeg også været nysgerrig, og været inde og kigge i mine registreringer....Der kan jeg så konstatere, at samme dato (23.09.1991 (Datoen er usikker)) er angivet flere steder i mine registreringer også - så det er nok ikke så farligt..

Ellers ser registreringerne forholdsvis fredelige ud for mit vedkommende - et enkelt abonnement til Topdanmark - som jeg ikke mener, at jeg nogen sinde har haft kontakt med (frivilligt) og Danske Spil- som jeg heller ikke mener at have nogen "naturlige" forbindelser til.... Handelshøjskolen i Århus - har jeg ingen tilknytning til, så vidt jeg ved - Århus Universitet - ligeledes ukendt for mig - Så disse foretagender får en henvendelse fra mig, så må vi se, hvad de siger til deres undskyldning.

Og så lige Rigspolitiet ....... det var værre ..... er der nogen her, der ved, om det er almindelig standard, at Rigspolitiet abonnerer på borgerne? Eller er jeg kommet kikkerten pga. mine outrerede ytringer her inde?

I øvrigt - kunne artiklens forfatter ikke lave en hurtig statistik og de fund, man har gjort, for det forekommer mig, at "fejlraten" er ualmindelig høj - mon ikke man må konstatere, at der så rigeligt "plads til forbedring" på det område (om på så mange andre, der har med persondata og sikkerhed at gøre)?

Ole Munk Riberholt

hvis du folder forklaringen nederst på siden ud har de listet de typiske spørgsmål
"Nedenfor nævnte abonnementer giver erfaringsmæssigt ofte anledning til spørgsmål: "

"Rigspolitiet abonnerer på et betydeligt antal personer, idet Rigspolitiet er ansvarlig for flere store registre, herunder Centralregistret for Motorkøretøjer og Det Centrale Kørekortregister. "

Anne-Marie Krogsbøll

Ole Munk Riberholt:

Tak for svaret - men jeg glemte at skrive, at jeg ikke har kørekort (har aldrig haft det) - så hvis ikke Rigspolitiet simpelthen abonnerer på alle borgere, så bliver jeg da lidt nysgerrig - hvilke andre registre, kan der mon være tale om? Jeg må jo prøve at spørge dem....

René Nielsen

så hvis ikke Rigspolitiet simpelthen abonnerer på alle borgere, så bliver jeg da lidt nysgerrig

Har du tidligere været med i BZ aktioner, demostrationer eller sådan noget?

OK - jeg joker for der er visse offentlige myndigheder, dem kan man bare ikke "slippe for". Jeg kan ikke huske hvilke for det er 4-5 år siden at jeg blev så sur over at "Gud og hver mand" kunne få mine personlige oplysninger.

Det er da fint at nogle mennesker mener at "hvis man ikke har noget at skjule så" - det har de uvidende lov at mene. Men hvorfor skal f.eks. forsikringsselskaber som jeg intet har haft med at gøre snage i hvor jeg bor? Det er jo ikke gratis at snage så de pågældende virksomheder må mene at fordelen ved denne snagen overstiger udgifterne.

Hvis du vil slippe af med deres snagen, er der kun tilbage at få hemmelig adresse. Du behøver ikke at have hemmelig adresse hos PostDanmark og telefonselskaberne. De har ikke noget med CPR at gøre!

Det eneste hemmelig adresse ved CPR gør - er at det stopper andres snagen i dit privatliv og at du muligvis fra din bank får besked "om nu skal du selv huske at melde flytning til banken".

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for kommentar, René Nielsen:

BZ o.l. - nej! Demonstrationer i ny og næ - Ja! (men sjældent). Men hvem har ikke det? Og hvordan kan Rigspolitiet vide det? (Naivt spørgsmål, når man er ejer af en mobiltelefon - I knowww!)

Det nærmeste, jeg kan komme den slags, er nok medlemskab at EL - men jeg vil da gerne have dem til at bekræfte sort på hvidt, hvis det berettiger til at komme i et register!

Men - igen - spøg til side - findes der mon et centralt pasregister? For så kunne det måske være den nærliggende forklaring.

Men one of these days vil jeg forsøge at mobilisere energi til at sende dem en forespørgsel... Hvis ikke nogen her har den skudsikre forklaring...

Erik Haukjær Andersen

Jeg er også blandt Rigpolitiet's faste klientel - ikke at jeg kan se hvorfor (jeg er ikke medlem af noget politisk parti, og har heller ikke kørekort, men har pas ).
Så deeeet...

Er der nogen som Rigpolitiet IKKE abonnere på ?

Lasse Franck

Wow .... Vordingborg Kommune, Frederiksberg Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune....
Har nu godt nok lige aldrig haft noget med de offentlige myndigheder at gøre dér ....

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, René :-) Jeg forsøgte at "Google" pasregister i min "Tor" - men der fremkom umiddelbart kun "post register" - gad ikke gøre mere ved det...

EL-tanken er sjovere at arbejde videre med....

Kim Sindalsen

Jeg gennemgik tilbage i december min registerindsigt og fandt Næstved Kommune på listen (hvor jeg fraflyttede for min end 10 år siden), fik svar tilbage at de ville slette mig. Nå fik jeg så lige lyst til at kigge igen.... de står der stadig - så har lige skrevet igen.

Til gengæld er min nuværende kommune (hvor jeg har boet de sidste godt 10 år - og bl.a. på et tidspunkt har modtaget boligsikring) ikke abonnent på mig?

Bjarne Nielsen

Det burde så kobles med at virksomheden ved abonnementssætningen skulle kunne beskrive den specifikke årsag til abonnementet og konsekvensen af at slette det, jf. f.eks. forklaringen fra Danske Bank i artiklen. Ellers kan der let ske utilsigtede sletninger.

Nå, du mener en slags cookie-banner? "Vi abonnerer på cpr-oplysninger for at kunne give dig en god brugeroplevelse, og sikre at vores breve kommer rettidigt frem til dig selv efter du er flyttet til den anden ende af landet. Vi bruger også oplysningerne til andre formål".

Spøg til side. Selvfølgelig har du ret i, at man kunne spare sig selv for meget besvær, hvis der var sådan en beskrivelse. Mon ikke vi er mange, som kommer til at bede om forklaringer fra mange, de næste par uger?

Og så kunne man ved samme lejlighed forpligte sig til at opretholde en kontakt-adresse ifm. aftaleoprettelsen, og pålægge det Robinsonliste-lignende konsekvenser, hvis man ikke svarede på henvendelser til den, eller hvis abonnementet viste sig at være ubegrundet. Robinsonlisten, den har firmaerne nemlig respekt for, så der har man ramt rigtigt.

PS: Og hvis en så simpel ting sejler så meget, som det tyder på, gad vide hvad der så ellers findes af registreringer om os rundt omkring, så man har "glemt" at slette efter de ikke længere er lovlige at have?

Michael N. Steen

Automatisk besked til den berørte person ved ændringer i eller i hvert fald ved oprettelse af abonnement på oplysninger fra CPR-registeret vil være rimeligt og kan vel også lægge en dæmper på lysten til at oprette abonnementer, hvor sagligheden er tvivlsom.
Ideen er hermed givet videre.

Emil Stahl

De har i e-mail af den 12. december 2015 anmodet om at få oplyse, hvorfor Rigspolitiet abonnerer på oplysninger om Dem i CPR-registeret.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet med hjemmel CPR-loven, abonnerer på alle borgers CPR-oplysninger via www.borger.dk

Formålet med CPR er blandt andet, at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde videregives til offentlige myndigheder med en berettiget interesse heri.

Se hele Rigspolitiets svar som PDF

Jeg har i øvrigt haft noget af en sag hos Syddjurs Kommune.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Emil Stahl - så er "Rigspolitiet" jo opklaret.

Mht. Syddjurs så ser det spændende ud, men desværre er det af en eller anden grund stort set ulæseligt på min pc.

Jeg kan dog fornemme, at det lykkes Syddjurs at få en meget lang historie ud af noget, man skulle tro, burde kunne besvares meget kort.

Jørgen L. Sørensen

Citat fra artiklen Også Topdanmark har et personabonnement, som ikke virker aktuelt. Selskabet oplyser, at der kan være to forklaringer. Den ene er, at man har tilmeldt sig den såkaldte Robinsonliste ... Med beskyttelsen undgår du at få tilsendt reklamemateriale, hvor annoncørerne har trukket dine adresseoplysninger fra CPR-registret. Med andre ord kan det ifølge Topdanmark være nødvendigt med et personabonnement for at undgå at sende folk reklamemateriale, når virksomheden trækker oplysninger via CPR

Det synes jeg lyder noget forkert - mig bekendt skal virksomheder inden reklameudsendelse tjekke om personen er på Robinson-listen, som jeg mener udgives en gang i kvartalet. Altså burde det ikke være nødvendigt med et særskilt abonnement på cpr-registeret.

Hvis en person i forvejen er kunde hos et firma kan reklame nogle gange godt være ok i henhold til markedsføringsloven.

Anne-Marie Krogsbøll

Selskabet oplyser, at der kan være to forklaringer. Den ene er, at man har tilmeldt sig den såkaldte Robinsonliste ...

Det er ikke forklaringen i mit tilfælde. Er ikke - endnu - på Robinson-listen.

"En anden forklaring på personabonnementet kan ifølge Topdanmark være, at en kunde eksplicit har bedt virksomheden om ikke at blive kontaktet i markedsføringsøjemed."

Hmmmm - det mener jeg ikke, at jeg har gjort - plejer bare at give meget klart udtryk for, at jeg ikke vil købe noget, og derefter afbryde samtalen. Men det er da en god undskyldning for selskabet for at tegne abonnement - svær at modbevise.

Hvis jeg nogensinde bliver kontaktet af TopDanmark fremover, så.....

Rasmus Bruun

En kommunes abonnement på CPR-data kan skyldes, at man er oprettet som låner hos kommunens bibliotek, som ajourfører postadresse og hjemkommune via DPR.

Adressen bruges eksempelvis ved udsendelse af reserveringsmeddelelser og hjemkaldelser til lånere, som ikke har oplyst e-mailadresse eller sms-nummer, og når e-mails kommer retur med fejl.

Kommunenummeret bruges til at skelne mellem indenbys og udenbys lånere, da en del af de digitale tjenester, som biblioteket giver fjernadgang til via login, er forbeholdt kommunens egne borgere.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen