Robotter skriver dagligt 1.500 erhvervsnyheder på dansk

Illustration: Bigstock
Det danske internetmedie Lasso News har to robotter til at skrive journalistik. De er henholdsvis under et sekund og knap to om at skrive en artikel eller et portræt.

Mediet Lasso News udgiver minimum 1.500 erhvervsrelaterede nyheder og portrætter om dagen skrevet af to robotter.

Ved at trække oplysninger ud af offentlige databaser såsom CVR-registeret kan de to robotter, Mimi og Jason, skrive henholdsvis en nyhedsartikel på under et sekund og et portræt på ca. 1,88 sekunder.

Det skriver Journalisten.

Mimi blev 'født' natten til den 5. oktober 2016, og siden fulgte Jason 1. maj 2017. De har tilsammen skrevet over 9 millioner artikler og knap 1 million portrætter, der ligger på Lasso News.

Indholdet har haft konsekvenser i læsermiljøerne. Lasso News har indtil videre kostet to mennesker jobbet. De arbejdede på arbejdspladser, hvor man ikke må drive virksomheder ved siden af. Men fordi Google tager Lasso News' artikler, kom medarbejdernes artikler op, når man googlede dem.

Inspireret af blandt andet SoMe

Med inspiration fra Spotifys popularitetslister kan man vælge nyheder om kendte erhvervsfolk, C20 eller en liste over, hvem der tidligere har været på kant med loven.

Derudover er der hentet inspiration til en personlig forside fra Facebook, delingsmuligheder fra Dropbox, måden at søge på er inspireret af Google og notofikationssystemet fra LinkedIn.

Læs også: Softwarerobotter til sagsbehandling skal være enkle og gennemskuelige

Journalistikken er dog stadig under udvikling. Umiddelbart er indtrykket for nærværende journalist, at nyhedsartiklerne er meget korte, ordvalget ensklingende, og indledningerne en kende kedelige. Men indhold og strukturering kunne lige så godt være produceret af en journalist.

Robotterne er heller ikke i stand til at dømme, vurdere og analysere, siger folkene bag Lasso til Journalisten.

Derfor er det også vigtigt for menneskerne bag robotterne, at de ikke skriver værdiladede ytringer. De skal kun fremlægge fakta, netop fordi robotterne ikke er i stand til at vurdere fakta i relation til hinanden.

Chefredaktør Jakob Benediktson regner med, at om 20 år vil en robot kunne konkurrere med selv den dygtigste erhvervsanalytiker.

Fremstiller egentlig markedsanalyser

Den daglige redaktør på stedet lægger vægt på, at formålet med robotterne ikke er at gøre journalister arbejdsløse, men at frigive rum til, at de kan beskæftige sig med mere dybdegående journalistik.

Læs også: 11-årig genererer og sælger sikre passwords for 2 dollars stykket

Lasso News er allerede i kontakt med flere medier, som er interesserede at høre mere.

Selve teamet bag Lasso News, Lasso X, beskæftiger sig egentlig primært med journalistik, men med avancerede markedsanalyser baseret på data. Deres kunder er som regel revisorer og banker. Det har skabt et overskud, så Lasso X har kunnet fremdrive Lasso News, der indtil videre er gratis og ikke bidrager til Lasso X' økonomi.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Lorensen

Og ikke mindst en funktion i Google til at ikke komme med søgeresultater der inkludere disse robot artikler.

Iøvrigt underlig ukritisk "nyhed". Dette er en plage der spreder sig mere og mere, og burde ulovliggøres! - Men det bliver jo nærmest rost ukritiskt her.

  • 6
  • 1
Joe Sørensen

Det er næppe en nyhed for nogen at der sidder robotter der skriver fake news. Men jeg kendte ikke til lasso news, som faktisk laver sandfærdige nyheder. Endda også på dansk. Og lasso.dk er endda fri for reklamer.

Til gengæld går en historie med titlen: "Tryg Invest A/S stiftet af TRYG A/S" nok ikke viralt.

  • 1
  • 1
Jens Jönsson

men at frigive rum til, at de kan beskæftige sig med mere dybdegående journalistik.

Glæder mig til den dag det sker.... Generelt findes der ikke mange dybdegående artikler om forskellige emner i nogen som helst medier. Det hører fortiden til...

  • 1
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize