Risø bygger vandkølet supercomputer: Skal være blandt de 100 kraftigste

DTU Risø skal have en ny supercomputer, som bliver leveret i to præfabrikerede containere. Supercomputeren skal bruges til forskning i bioteknologi.

DTU er netop nu ved at gøre klar til en ny supercomputer, som skal stå på Risø Campus og formentlig være blandt de 100 kraftigste offentligt kendte supercomputere i verden. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Supercomputeren skal bruges til forskning i bioteknologi og skal være en del af det europæiske forskningsnetværk Elixir, hvor forskere inden for life science-disciplinerne udveksler data.

Den kommende supercomputer vil ankomme i to præfabrikerede containere. Anlægget vil have en anslået effekt på én megawatt, og kølingen vil foregå med vand direkte på processorerne. Det opvarmede kølevand bliver desuden via varmepumper sendt retur til Risø Campus' fjernvarmesystem, så supercomputeren er med til at opvarme bygningerne.

Ifølge DTU vil supercomputeren kunne opvarme bygningerne fuldstændigt i fire måneder om året, men forventningen er, at systemet bliver udbygget og dermed også vil kunne levere mere varme, som normalt ville gå til spilde, men altså her bliver udnyttet.

Den nye supercomputer vil få en lagerkapacitet på 7,5 petabyte, og selve computeren vil fylde 800 kvadratmeter. DTU har dog afsat 3.500 kvadratmeter på Risø Campus til supercomputeranlægget.

»Vi regner med at komme op på omkring 500 brugere, når supercomputeren i løbet af efteråret bliver køreklar. I første omgang vil vi fokusere på alle områder inden for bioinformatikken, både den industrielle bioteknologi og lægemiddelforskningen, herunder personaliseret medicin, der anvender molekylær analyse af personer og deres sygdomme til at bestemme, hvilken behandlingsmetode der vil virke bedst til hver enkelt gruppe,« udtaler chefkonsulent Peter Løngreen fra DTU Systembiologi ifølge pressemeddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
Jens Madsen

Med de hurtige internet forbindelser, behøver computeren så at være placeret i Danmark? Vil ikke kunne lejes en hurtigere og bedre, for samme beløb i udlandet?

Udlejes den kapacitet, som ikke bruges?

Umiddelbart vil være mere rationelt og effektivt, at samle verdens "mindre" computere et sted, og udleje datakraften.

Kim Merrild

@Jens

man kunne sagtens lave et cluster af computere decentralt, lokaliseret ude ved 5000 privat personer som så brugte deres overskuds CPU kraft til beregninger.
Problemet er bare at vores net ikke er hurtigt nok. Disse beregninger er meget komplekse og sammensatte, og de står tæt sammen med meget meget hurtige forbindelser imellem hinanden, selvom det er lysledere der bliver brugt, så prøver man at holde afstanden imellem rackene så kort som muligt.

Tag f.eks @home netværket, der bruger man decentral computerkraft, det skal ikke udregnes i realtime, og man får små "pakker" som skal analyseres hvor man så sender slutresultatet tilbage til videre anslysering, men den enkelte maskine har lavet fodarbejdet.

Om der er beregnings kapacitet tilovers, jeg tvivler, der er altid noget der kan crunches lidt mere i detaljer. Denne maskine får lov til at køre på fuld drøn hvis man tillader forskerne bare at bruge løs.

Torben Hørup

Hvor er journalistikken henne i denne artikel?

Det her er bare en forkortet udgave af deres presse meddelelse. Hvor er de opfølgende spørgsmål? Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at vide lidt om arkitekturen bag, hvor mange cpu'er og kerner har de regnet med, hvor mange tflops/pflops estimerer de at den kan yde osv.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017