Europa løber tør for IPv4-adresser til sommer

Europas pulje af ledige IPv4-adresser rammer den sidste sjat i reservetanken inden for det næste halve år, vurderer RIPE, som administrerer puljen.

Lige nu er der cirka 54 millioner IPv4-adresser tilbage i den pulje, som europæiske virksomheder, internetudbydere og offentlige institutioner kan få tildelt adresser fra. Men den vil snart være opbrugt, vurderer RIPE, som er den organisation, der administrerer adresserne.

IPv4 er den protokol, som har sikret kommunikationen på internettet siden dets barndom, men den giver maksimalt mulighed for færre end fire milliarder IP-adresser til bredbåndsroutere, servere og mobiltelefoner.

»Vi løber helt sikkert tør for IPv4-adresser. Lige nu ser det ud til at ske i løbet af første halvår 2012,« siger direktør Axel Pawlik fra RIPE Network Coordination Centre til Version2.

Den præcise dato er svær at forudsige, fordi der nu er så relativt få adresser tilbage. De fleste lokale internetudbydere får tildelt meget små puljer af gangen, men nogle få store tildelinger vil kunne rykke kraftigt ved prognosen.

RIPE's vurdering betyder også, at der inden for det næste halve år sandsynligvis vil blive indført endnu flere restriktioner for tildeling af IPv4-adresser, når RIPE rammer den absolut sidste reservetank på lidt under 20 millioner adresser, som er reserveret til nødstilfælde.

Det vil for eksempel være til nye internetudbydere, som har behov for nogle IPv4-adresser af hensyn til kompatibiliteten med resten af internettet, som fortsat hovedsageligt kører IPv4. Men de fleste, som allerede har IPv4-adresser, vil ikke få flere fra RIPE.

»Det vil være dér, hvor alle begynder at vågne op til realiteterne. Vi vil blive nødt til at sige til dem, at vi ikke kan give dem flere, og så vil de måske begynde at gå på jagt efter resterne,« siger Axel Pawlik.

Genbrugsmarked for IPv4-blokke

RIPE tilbyder en opslagstavle, hvor de, der har ubrugte IPv4-blokke, kan sætte dem på markedet igen, og dem, der har brug for IPv4-adresser kan ansøge om at få den genbrugte blokke.

Det kan også betyde, at der vil opstå et marked for køb og salg af IPv4-adresser, hvis efterspørgslen bliver stor nok.

»Men det ved vi ikke, om det kommer til at ske. Det er en hypotetisk mulighed. Der kan også være firmaer, som bliver opkøbt, fordi de har IPv4-adresser,« siger Axel Pawlik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thue Kristensen

RIPE's vurdering betyder også, at der inden for det næste halve år sandsynligvis vil blive indført endnu flere restriktioner for tildeling af IPv4-adresser, når RIPE rammer den absolut sidste reservetank på lidt under 20 millioner adresser, som er reserveret til nødstilfælde.

Det er ikke en vurdering, det er en fast besluttet politik for hvad der vil ske når de når ned på den sidste /8 : http://www.ripe.net/ripe/policies/proposals/2010-02

  • 1
  • 0
Kasper Dupont

Nogle af de største websites er blevet enige om at de skal være permanent tilgængelige over IPv6 startende 6. juni.

http://www.internetsociety.org/news/world-ipv6-launch-solidifies-global-...

Et antal internetudbydere er med i samarbejdet. Der er dog ingen danske internetudbydere på listen. Men der er stadig tid nok til at de kan nå at melde sig under fanerne.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig symbolikken i den valgte dato. At det ser ud til at RIPE løber tør for IPv4 adresser tæt på den dato er bare "heldig" timing.

  • 2
  • 0
Kasper Dupont

Uanset hvilken Teredo klient man bruger slipper man ikke udenom at Teredo er en kompliceret protokol som vil give problemer.

Der er personer med stor indflydelse på udrulningen af IPv6 som er store modstandere af 6to4 tunneller. Men de har til dels overset at Teredo ofte er endnu værre.

Teredo kan ganske rigtigt bruges selvom man er bagved en IPv4 NAT enhed, men det kræver en kompliceret setup protokol for hver enkelt adresse man ønsker at kommunikere med. Hvis begge ender af en forbindelse anvender Teredo bliver setup protokollen endnu mere kompliceret. Kommunikation hvor begge ender bruger Teredo er ret ustabilt.

Hvis en server er tilgængelig på flere adresser må klienten vælge hvilken af dem der skal anvendes. På grund af de problemer der findes med 6to4 er det meget almindeligt at undgå servere på 6to4. Det resulterer i at mange klienter vælger Teredo fremfor 6to4 når de har valget. Desuden er det også meget almindeligt at når klienten har valgt at bruge serverens Teredo adresse vælger den at bruge en Teredo adresse på klientsiden, selv hvis klienten har andre IPv6 adresser.

Resultatet af dette er at hvis en server gøres tilgængelig på en Teredo adresse (ved at sætte en Teredo adresse i en AAAA record) vil der være stor sandsynlighed for at klienter vælger at bruge Teredo-Teredo kommunikation, som er meget ustabilt. Man kan sige meget skidt om 6to4, men så længe begge ender af forbindelsen bruger 6to4 plejer det at virke fejlfrit.

Alt i alt er min konklusion at Teredo kun bør bruges til klienter. Har man nogen form for serverfunktion bør man undgå Teredo. Peer-to-peer med Teredo adresser er nok heller ikke noget godt valg.

Et større website som ønsker at gøre indhold tilgængeligt over IPv6 kan gøre meget for at hjælpe brugere med en Teredo klient. Man kan sætte sit egen Teredo relay op på webserveren eller på en enhed tæt på webserveren, hvor man selv er herre over stabiliteten. Hvis blot man har en offentlig IPv4 adresse kan man sætte sit eget Teredo relay op og på den måde sikre sig stabil kommunikation med klienter på Teredo.

Det betyder at de tilfælde hvor Teredo fungerer bedst er de samme tilfælde hvor IPv4 NAT fungerer bedst, og det er ikke særligt overraskende taget i betragtning at Teredo tunnelerne ofte går gennem en IPv4 NAT.

Den væsentligste fordel ved Teredo er at hvis man har et netværk med flere servere og IPv6 adresser nok til hver af dem, så kan man med lidt god vilje nøjes med en enkelt IPv4 adresse til en samling Teredo relays og på den måde have servere der kun er på IPv6 og kan tilgås af klienter bagved en IPv4 NAT og uden adgang til native IPv6.

Jeg ved ikke om det gør nogen stor forskel hvilken Teredo klient man anvender, jeg kan evt. prøve at undersøge det, men jeg ved ikke om jeg har data nok til at give et klart svar.

Jeg kender kun til to Teredo klienter. Der er Miredo til unix systemer og Microsofts Teredo klient som er indbygget i Windows. De to klienter dækker operativsystemerne på hovedparten af computere. Er her nogen som kender til andre Teredo klienter?

Mit kendskab til hvordan software opfører sig ved tilstedeværelsen af en Teredo adresse bygger på en test jeg har lavet på http://netiter.dk/test-ipv6. Dog har den test et forholdsvist begrænset antal brugere, så jeg har nok ikke repræsentative data.

  • 3
  • 0
Kasper Dupont

En tunnel kræver IP4

Mig bekendt understøtter sixxs mange typer tunnel protokoller. Har de ikke nogen der kan bruges gennem NAT? Personligt bruger jeg dog HE i stedet for sixxs. Det skyldes udelukkende at man ved HE kan oprette en tunnel uden alt det bureaukrati som man ser ved sixxs. Ved HE understøttes dog kun en type tunnel, og den kræver ganske rigtigt en IPv4 adresse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere