Ringe datavalidering årsag til fejlbehæftede digitale årsregnskaber
Et årsregnskab med to værdier for årets resultat.
Virksomheder med CVR-nummer 00000000.
Forkerte beløbsstørrelser, hvor million-beløb bliver til milliard-beløb.
Et årsregnskab for virksomhed A indberettet med virksomheds B's CVR-nummer.
Forskellige regnskabstal for samme regnskabsår, afhængig af hvilket dokumentformat du kigger i.
Det er blot nogle af de mærkværdigheder, som kan ses i danske virksomheders digitale årsregnskaber indsendt til Erhvervsstyrelsen.
Regnskaberne indsendes digitalt i XBRL-formatet, hvilket er en forkortelse for eXtensible Business Reporting Language som er en XML-baseret international standard, der anvendes til udveksling af finansiel information. Årsrapporten indsendes også som PDF-fil.
Danske virksomheder har i en årrække anvendt XBRL til at indberette deres årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen, men der har ikke været nogen grundig validering af de indsendte data.
Der er fare for, at kreditvurderinger, journalistik, erhvervspolitiske beslutninger, nationalregnskab samt skattekontrol baseres på fejlbehæftede data.
Anvendt siden 2012
Den 7. april 2011 vedtog Folketinget loven om obligatorisk digital kommunikation for virksomheder, hvilket blandt andet betød, at danske virksomheder fremover skulle begynde at indsende deres årsregnskaber digitalt.
Programmøren Peter Brodersen er freelancekonsulent og har gennem mange år gjort brug af offentlige data til blandt andet at udvikle findvej.dk. Han arbejder for tiden i virksomheden Septima, hvor han via Erhvervsstyrelsens API henter virksomheders årsrapporter og her støder han ind i, hvad han betegner som basale fejl.
Der skal indsendes en årsindberetning i både PDF og XBRL. Er der uoverensstemmelse mellem tallene i PDF og XBRL-indberetningen, så er det PDF-indberetningens tal, der er afgørende.Formater på årsindberetninger
»Jeg er overrasket over, at der kan være de her fuldstændig basale fejl. Selvfølgelig opstår der fejl, men det undrer mig, at hverken regnskabsprogrammet, revisoren eller Erhvervsstyrelsen har fanget de indlysende fejl«, siger Peter Brodersen til Version 2.
»Det virker, som om der kun har været validering af, at XML-filen er ok. Der er ingen validering af intern logik, som at der kun skal være ét års resultat.«
Erhvervsstyrelsen erkender problem
Ifølge Erhvervsstyrelsen valideres, at den indsendte fil overholder XBRL-standarden, og der foregår også en vis validering af selve dataindholdet i en såkaldt modtagekontrol.
»Modtagekontrollen består af både hårde og bløde kontroller. Hvis en virksomhed får en hård kontrol i forbindelse med indberetningen, kan virksomheden ikke fortsætte indberetningen, før fejlen er rettet. Det kan eksempelvis være, at aktiver og passiver skal stemme. Hvis virksomheden får en blød kontrol, er der tale om indikationer på fejl, eksempelvis at det lader til, at der ikke er foretaget korrekte afskrivninger,« oplyser Erhvervsstyrelsen i en mail til Version2.
Virksomheder kan dog vælge at se bort fra de bløde kontrolfejl og indsende indberetningerne.
Samtidig er der slet ikke validering og kontrol af nogle af de fejl, som blandt andre Peter Brodersen er stødt på.
Eksempelvis skriver Erhvervsstyrelsen, at der endnu ikke tjekkes, om der er mere end ét årsresultat.
»Styrelsen har i den forbindelse udviklet en modtagekontrol for at sikre, at dette ikke kan lade sig gøre. Kontrollen har i løbet af efteråret gennemgået tests for at sikre, at udfordringen med forskellige værdier løses. Kontrollen aktiveres forventeligt primo 2019.«
Nogle af de mere elementære valideringer er først blevet implementeret, et stykke tid efter XBRL-indberetningerne startede, eksempelvis validering af CVR-nummeret.
»Dette problem skulle gerne være løst og er således kun at finde i ældre årsrapporter. Der er indsat validering af, at et CVR-nummer skal have et givent karakteristika samt matche et ægte CVR nummer,« oplyser Erhvervsstyrelsen.
Problemet med, at en virksomhed angiver et andet CVR-nummer end virksomhedens eget, er dog ikke løst.
»Styrelsen arbejder på at afhjælpe dette problem ved at matche med virksomhedens navn, så der i hvert fald gøres opmærksom på, at der er ved at ske en fejl.«
Danske revisorers betænkeligheder
Hos FSR - Danske Revisorer nikker Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen genkendende til de problemer, som Peter Brodersen er stødt ind i.
»I modtagekontrollen er der åbenlyse fejl, som kommer igennem uden problemer. Det burde ikke være sådan, at man i dag kan indrapportere et regnskab, der ikke opfylder lovens mindstekrav. Det kan man i dag,« siger Tom Vile Jensen til Version2.
Tom Vile Jensen understreger, at danske revisorer støtter op om digitaliseringen og XBRL, men mener, at politikerne ikke har haft fokus på at sikre de rette rammer for en succesfuld implementering.
»Man vil gerne have fordelene ved digitaliseringen, men man har hidtil ikke prioriteret, at data skal være korrekte. Der er de politiske skåltaler om digitalisering, men der er ikke mange ressourcer til at sikre, at data, som indberettes, er korrekte eller ej.«
Erhvervsstyrelsen oplyser, at man arbejder på at udbygge datavalideringen af XBRL-indberetningerne.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
