Ringe datavalidering årsag til fejlbehæftede digitale årsregnskaber

Illustration: Ministr/Bigstock
Seks år efter danske virksomheder begyndte at indberette digitale årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen, mangler der stadig basal datavalidering. Resultatet er fejlagtige årsregnskaber som mulige fejlkilder for bl.a. virksomheder og erhvervspolitik.

Et årsregnskab med to værdier for årets resultat.

Virksomheder med CVR-nummer 00000000.

Forkerte beløbsstørrelser, hvor million-beløb bliver til milliard-beløb.

Et årsregnskab for virksomhed A indberettet med virksomheds B's CVR-nummer.

Forskellige regnskabstal for samme regnskabsår, afhængig af hvilket dokumentformat du kigger i.

Det er blot nogle af de mærkværdigheder, som kan ses i danske virksomheders digitale årsregnskaber indsendt til Erhvervsstyrelsen.

Regnskaberne indsendes digitalt i XBRL-formatet, hvilket er en forkortelse for eXtensible Business Reporting Language som er en XML-baseret international standard, der anvendes til udveksling af finansiel information. Årsrapporten indsendes også som PDF-fil.

Danske virksomheder har i en årrække anvendt XBRL til at indberette deres årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen, men der har ikke været nogen grundig validering af de indsendte data.

Der er fare for, at kreditvurderinger, journalistik, erhvervspolitiske beslutninger, nationalregnskab samt skattekontrol baseres på fejlbehæftede data.

Anvendt siden 2012

Den 7. april 2011 vedtog Folketinget loven om obligatorisk digital kommunikation for virksomheder, hvilket blandt andet betød, at danske virksomheder fremover skulle begynde at indsende deres årsregnskaber digitalt.

Programmøren Peter Brodersen er freelancekonsulent og har gennem mange år gjort brug af offentlige data til blandt andet at udvikle findvej.dk. Han arbejder for tiden i virksomheden Septima, hvor han via Erhvervsstyrelsens API henter virksomheders årsrapporter og her støder han ind i, hvad han betegner som basale fejl.

»Jeg er overrasket over, at der kan være de her fuldstændig basale fejl. Selvfølgelig opstår der fejl, men det undrer mig, at hverken regnskabsprogrammet, revisoren eller Erhvervsstyrelsen har fanget de indlysende fejl«, siger Peter Brodersen til Version 2.

»Det virker, som om der kun har været validering af, at XML-filen er ok. Der er ingen validering af intern logik, som at der kun skal være ét års resultat.«

Erhvervsstyrelsen erkender problem

Ifølge Erhvervsstyrelsen valideres, at den indsendte fil overholder XBRL-standarden, og der foregår også en vis validering af selve dataindholdet i en såkaldt modtagekontrol.

»Modtagekontrollen består af både hårde og bløde kontroller. Hvis en virksomhed får en hård kontrol i forbindelse med indberetningen, kan virksomheden ikke fortsætte indberetningen, før fejlen er rettet. Det kan eksempelvis være, at aktiver og passiver skal stemme. Hvis virksomheden får en blød kontrol, er der tale om indikationer på fejl, eksempelvis at det lader til, at der ikke er foretaget korrekte afskrivninger,« oplyser Erhvervsstyrelsen i en mail til Version2.

Virksomheder kan dog vælge at se bort fra de bløde kontrolfejl og indsende indberetningerne.

Samtidig er der slet ikke validering og kontrol af nogle af de fejl, som blandt andre Peter Brodersen er stødt på.

Eksempelvis skriver Erhvervsstyrelsen, at der endnu ikke tjekkes, om der er mere end ét årsresultat.

»Styrelsen har i den forbindelse udviklet en modtagekontrol for at sikre, at dette ikke kan lade sig gøre. Kontrollen har i løbet af efteråret gennemgået tests for at sikre, at udfordringen med forskellige værdier løses. Kontrollen aktiveres forventeligt primo 2019.«

Nogle af de mere elementære valideringer er først blevet implementeret, et stykke tid efter XBRL-indberetningerne startede, eksempelvis validering af CVR-nummeret.

»Dette problem skulle gerne være løst og er således kun at finde i ældre årsrapporter. Der er indsat validering af, at et CVR-nummer skal have et givent karakteristika samt matche et ægte CVR nummer,« oplyser Erhvervsstyrelsen.

Problemet med, at en virksomhed angiver et andet CVR-nummer end virksomhedens eget, er dog ikke løst.

»Styrelsen arbejder på at afhjælpe dette problem ved at matche med virksomhedens navn, så der i hvert fald gøres opmærksom på, at der er ved at ske en fejl.«

Danske revisorers betænkeligheder

Hos FSR - Danske Revisorer nikker Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen genkendende til de problemer, som Peter Brodersen er stødt ind i.

»I modtagekontrollen er der åbenlyse fejl, som kommer igennem uden problemer. Det burde ikke være sådan, at man i dag kan indrapportere et regnskab, der ikke opfylder lovens mindstekrav. Det kan man i dag,« siger Tom Vile Jensen til Version2.

Tom Vile Jensen understreger, at danske revisorer støtter op om digitaliseringen og XBRL, men mener, at politikerne ikke har haft fokus på at sikre de rette rammer for en succesfuld implementering.

»Man vil gerne have fordelene ved digitaliseringen, men man har hidtil ikke prioriteret, at data skal være korrekte. Der er de politiske skåltaler om digitalisering, men der er ikke mange ressourcer til at sikre, at data, som indberettes, er korrekte eller ej.«

Erhvervsstyrelsen oplyser, at man arbejder på at udbygge datavalideringen af XBRL-indberetningerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Der er en udbredt tendens til at man i digitaliseringens navn suspenderer en hver form for kritisk sans - ja, man kunne sige, at det er fuld fart frem, med hovedet næsten under armen. Og i den forbindelse, er Tom Vile Jensens ord besindige og forstandige:

»Man vil gerne have fordelene ved digitaliseringen, men man har hidtil ikke prioriteret, at data skal være korrekte. Der er de politiske skåltaler om digitalisering, men der er ikke mange ressourcer til at sikre, at data, som indberettes, er korrekte eller ej.«

Nu kommer Tom Vile Jensen fra FSR, så han udtaler sig nok kun om de digitale årsregnskaber hos Erhvervstyrelsen, men jeg vil godt alligevel fremhæve udsagnet, for det har efter min mening langt større gyldighed.

Vi skal væk fra den naive antagelse om, at data er gratis, bare fordi at det er blevet næsten gratis at indsamle og opbevare dem. Dels skal vi være meget bedre til at passe på dem, og det koster. Men vi skal stadig arbejde med at få dem kvalificeret, herunder arbejde med kvalitet og validitet (hvor meget lid man kan sætte til data). Det er klart at årsregnskaber bygger på datakilder med særligt høj troværdighed, for de har været underkastet ekstern kontrol i form af den uvildige revision, og det kan man ikke sige om mange data. Og alligevel er der med denne datakilde af høj validitet problemer med troværdigheden.

Og som man siger: hvis en mand har et ur, så ved han altid hvad klokken er ... har han to, så er han altid i tvivl. Flere data er ikke nødvendigvis en fordel.

Christian Nobel

Det er så ikke kun omkring regnskabsdata det er galt, det findes nok inden for alle resortområder.

Eksempelvis så mener Miljøstyrelsen at i data der indberettes til Affaldsdatasystemet, der skal kommunekoder være på fire tegn, med foranstillet nul - i den virkelige verden er en kommunekode altid numerisk, tre cifre.

Når så der lægges op til at data skal udfyldes i en regnearksskabelon (som i øvrigt er Danglish af værste skuffe), hvad sker der så med et foranstillet nul for en numerisk værdi - jo det fjernes, men så accepteres indberetningen ikke.

Alle der skal indrapportere, skal derfor kompensere for Miljøstyrelsens inkompetence, og konvertere et numerisk felt til et alfanumerisk og så kopiere et foranstillet nul til tekststrengen.

Så fordi nogle få ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt, så skal de mange undgælde - og det er det sikkert tonsvis af andre eksempler på.

Tilsvarende er Miljøstyrelsen enormt emsige omkring at der er udfyldt korrekt p- og cvrnummer, men der er intet sanitycheck om hvorvidt mængderne er bare nogenlunde realistiske, ligesom der intet check er på fraførte mængder.

Der mangler en grundliggende forståelse for præcis hvad man egentlig vil med tal, og hvordan det hænger sammen med det omkringliggende samfund.

Christian Schmidt

Digitale regnskaber er en fin idé, men hvorfor så også give mulighed for at uploade en PDF? Det er trivielt at danne en PDF-fil ud fra en XBLR-fil, mens det omvendte er en manuel proces med stor risiko for fejl. Hvis XBLR-filen var eneste gyldige version af regnskabet, vil de fleste nok opdage fejlene, inden regnskabet bliver indsendt.

Dan Mygind

Ja, dér kan man tale om skæbnens ironi =:-O.
Fejlene er nu rettet.
Det understreger samtidig en anden pointe, som ikke kom med i denne første artikel om problemerne med XBRL.
Fordi XBRL-indberetningerne er åbne data og dermed offentligt tilgængelige, er der flere øjne til at finde fejl - open source/data-filosofien.
Der sker jo fejl og med samvittighedsfulde og årvagne udviklere som Peter Brodersen - og læsere som Jesper S. Møller - kan de opdages og rettes.

Henrik Høyer

At cvr.dk ikke kontrollerer data "godt nok" er selvfølgelig uheldigt, men det må da være de enkelte virksomheders ansvar at de data de indrapporterer er korrekte.

Systemet kunne løses super simpelt:

1) En simpel "afgift" til alle virksomheder som ikke har indrapporteret deres XBRL regnskab korrekt
2) Lad XBRL være det korrekte (og PDF optional).

Henrik Høyer

Det forudsætter jo at man får lavet de manglende valideringsrutiner. Det er det man er i gang med, så skulle vi ikke vente og se hvad der sker når de alligevel er færdige?

Deres "nye" valideringer vil kun hjælpe på fremadrettede regnskaber. Vi har behov for, at alle de nuværende regnskaber med fejl bliver fixet op - og den opgave må vi pålægge de virksomgeder som her indsendt dem.

Jeg er sikker på at Peder Brodersen, undertegnede og en lang række andre allerede nu kan sende dem lister over de mange invalide regnskaber.

Så kunne E&S sende en pæn "husk at fixe dit regnskab ellers kommer der en afgift" mail til dem.

Jeg er overbevist om af indtægterne ved denne afgift kan financiere udviklingen af endnu bedre valideringer fremadrettet :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder