Rigsrevisionen skal finkæmme statens storforbrug af konsulenter
I ministerierne på og omkring Slotsholmen har der i de seneste år været meget snak om de mange konsulenter, der dagligt hjælper det offentlige med alt fra juridisk bistand til management-input på kulørte power point-præsentationer og dybt specialiserede it-kompetencer.
På den ene side prises deres eksklusive kompetencer og kaldes afgørende for, at de digitale ambitioner indfries. På den anden side mener nogen, at forbruget er uovervejet og overdrevet, og regeringen har de seneste år pisket ministerier, regioner og kommuner til at skære udgiften med flere milliarder.
Nu er Statsrevisorerne så gået i aktion og har anmodet Rigsrevisionen om at lægge an til en stor undersøgelse af, om de statslige myndigheder har en »tilfredsstillende styring af interne og eksterne kompetencer,« hvilket på godt dansk kan oversættes til, i hvor høj grad man i staten rent faktisk bruger hovedet, inden man hidkalder dyrt betalte genialiteter udefra.
»Med den her undersøgelse skal man se på, om der er noget i bemandingssituationen, der spiller negativt ind på opgaveløsningen. Vi har haft nogle undersøgelser på eksempelvis juraområdet, der viser, at man i ministerierne bruger Kammeradvokaten til meget små ting, fordi man ikke har nok interne jura-ressourcer,« siger Klaus Frandsen, fra Radikale Venstre, der er formand for statsrevisorerne og uddyber:
»For os betyder det noget, at man, når man benytter konsulenter, har tænkt over, om det er det rigtige at gøre.«
Illustration: Folketinget.
Frandsen er en af i alt seks revisorer og overtog posten som formand blandt de seks i år. Han kalder det undersøgelsens opgave et spørgsmål om, hvorvidt man i det offentlige har fremdrift nok, om man får nok for pengene og om man får høj nok faglighed.
Læs mere her: Professor revser regeringens konsulentbesparelser: Ingen tanke for konsekvenserne
Arbejder i to spor
I et netop offentliggjort notat (https://rigsrevisionen.dk/nyheder/2022/apr/notat-til-statsrevisorerne-4) fremgår det, hvordan man i Rigsrevisionen har tænkt sig lade lyset falde på statens styring af konsulentforbruget.
Undersøgelsens skal således kortlægge, om der er ‘tilfredsstillende styring’ på området, både når det kommer til den strategiske tilgang til fordelingen mellem interne og eksterne kompetencer, og om grundlaget er på plads, når der rent faktisk bliver hidkaldt og indkøbt konsulenter udefra til at bistå med at løse diverse opgaver.
Hos Statsrevisorerne er man godt klar over, at det offentlige somme tider er nødsaget til at trække folk ind udefra for at få adgang til særligt specialiserede kræfter. Men der er behov for, at man fra det offentliges side er forbilledligt dygtige til at styre indkøbene og holde overblikket.
Undersøgelsen skal ifølge notatet (Link – https://rigsrevisionen.dk/Media/637865502433422324/1505-22.pdf) zoome ind på selve styringen og altså ikke den konkrete brug af eksterne kompetencer i hvert enkelt ministerium.
Har statslige myndigheder en hensigtsmæssig brug af henholdsvis interne og eksterne kompetencer på det juridiske og it-mæssige område og andre områder, hvor der er konstateret store problemer med opgavevaretagelsen? Kan der peges på god praksis?
Hvilke strategiske og dokumenterede overvejelser har ministerierne gjort sig om fordelingen mellem interne og eksterne kompetencer og brug af konsulentbistand?
Hvori ligger udfordringerne med at rekruttere og fastholde interne ekspertkompetencer inden for jura og it, fx aflønning? Spiller reglerne for stillingskontrol i praksis ind på valget af organisationsform i it-projekter herunder fordeling mellem fastansatte og konsulenter? Er der forskelle mellem de forskellige it-projektrolletyper (fx projektleder, programleder, it-arkitekt, projektcontroller, kontraktjurist)?
Om der på alle ministerområder er en central juridisk enhed, som kan bistå med juridisk sparring på ministerområdet, særligt inden for almindelig forvaltningsret, databeskyttelsesret og kontraktstyring?
I hvilket omfang anvender statslige myndigheder ekstern juridisk bistand, fx Kammeradvokaten, og hvad der kendetegner disse opgaver?
I hvilket omfang kan mangel på interne kompetencer tilskrives, at kompetencerne er blevet outsourcet?
I hvilket omfang kan problemer i udvalgte statslige myndigheders opgaveløsning tilskrives utilstrækkelige interne kompetencer eller uhensigtsmæssig brug af ekstern konsulentbistand? Udvælgelsen kan ske ud fra de senere års beretninger og problemer, der er noteret i forbindelse med årsrevisionen.
Ønsker man svar på, hvordan det går med den del, kan man se frem mod, at man i Finansudvalget i næste måned får oversendt et overblik over, hvor mange penge hvert enkelt ministerium har brugt på konsulenter i 2021. Dermed bliver der også klarhed over, om forbruget fortsat falder og ikke mindst hvilke konsulenter, der er blevet bedt om at pakke sammen som resultat af besparelserne.
Læs mere her: Tidligere chef for SKATs kæmpeprojekter: Sådan skal staten fastansætte dyre it-konsulenter
Må ikke gemme sig
Blandt fokusområderne for Statsrevisorerne er, at man i det offentlige ikke hovedløst kaster kostbare konsulenttimer efter at skabe ekstra rygdækning i alskens sager, når der skal træffes svære beslutninger på konkrete fagområder.
»Det, vi som statsrevisorer er kede af, er der hvor man er bange for at tage ansvar for en eller beslutning. Det er vi ikke ret glade for. Når man er ansat som leder i det offentlige forventes det, at man kan tage ansvar for sit eget fagområde. Det forventes man ikke at skulle benytte konsulenter til. De må gerne komme med faglig bistand og analysebistand – men det skal helst ikke være, fordi man ikke kan tage ansvar for sit eget arbejde,« understreger Klaus Frandsen, der foruden rollen som formand for Statsrevisorerne også varetager en stilling som partner hos MHS Corporate Finance og tidligere har været topchef hos Nets.
Læs mere her: »Vi gravede ekstra dybt«: Ejendomsvurderinger i søgelyset hos særligt it-tilsyn
Idéen om, at man nogle steder i det offentlige måske søger lige rigeligt med hjælp beskyttelse fra kompetente konsulenter er ikke et tænk eksempel, forklarer Klaus Frandsen.
»Hvis man har en stor andel af eksterne ressourcer, når man skal lave krav-afdækningen, så kan de have svært ved få de svar, der skal til for få truffet et valg i forhold til scopingen af et it-projekt. Toldløsningen er et af eksemplerne på det. Her nåede man at have to eksterne forløb. Det indtryk jeg sad tilbage med var, at man havde svært ved at blive enige om scopingen og så satte man eksterne til at gøre det. At lave et scope kan kræve ekstern bistand. Men det handler også om evnen til at lave fravalg,« siger han og uddyber:
»De helt grelle eksempler er der, hvor det virker som om, at man har nogle folk man kan fyre, hvis noget går galt. Det så man i forløbet omkring Politiets sagsflows-system. Der var der en ekstern projektchef, som sad i en stilling, som på organisationsdiagrammet så ud som om, at det var meningen, at man kunne fyre, hvis noget gik galt.«
Det er dog ikke givet, at undersøgelsen vil munde ud i en heftig kritik af styringen af konsulentindkøb, og det er heller ikke meningen, lyder det fra formanden.
Han peger derimod på, at man med undersøgelsen kan få overblik over, hvor godt man i staten tænker sig om, før man løfter røret og ringer til et af de mange konsulenthuse, der dagligt stiller med regimenter at specialister på Danmarks mest magtfulde ø.
»Der er sket en klar forbedring fra 2013 til 2018, når det kommer til graden af velovervejethed. Så jeg tror, at der vil vise sig nogle huller, men jeg tror, at det generelle niveau vil være okay.«
Rigsrevisionen har meddelt Statsrevisorerne, at man vil kunne afgive beretning i begyndelsen af 2023.
Læs mere her: Skatteministeren retter ind efter kritik af nyt ejendomsvurderingssystem
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
