Rigsrevisionen: Nyt inddrivelsessystem er hverken færdigt, testet eller tilsluttet
Det er usikkert, hvornår skatteforvaltningens nye it-system, PSRM, der skal sikre inddrivelse af danske borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, er klar.
Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der samtidig konkluderer, at først i slutningen af 2020 eller senere vil alle fordringshavere kunne få hentet deres gæld hjem via systemet.
Årsagen er dels, at selve systemet ifølge Rigsrevisionen ikke i tilstrækkelig grad er færdigt og fordi der - som omtalt det seneste år på Version2 - er store problemer med, populært sagt, at sætte stikkene rigtigt i, så der kan ske noget inde i it-systemet.
Omkring færdiggørelsen af selve PSRM-systemet, skriver Rigsrevisionen nemlig, at PSRM ikke 'havde hele den funktionalitet, der er nødvendig for at kunne understøtte alle inddrivelsens processer'.
Henvisningen i datid skyldes, at konklusionen ikke omhandler status i dag, men det tidspunkt i starten af 2019, hvor Skatteministeriet idriftssatte sidste release af systemet.
Eksempelvis manglede systemet at kunne håndtere inddrivelse ved udlæg, hvilket betyder, at skattevæsenet kan tvangssælge en borgers værdier for at kradse ind til gælden.
Systemet kan heller ikke modregne i alle udbetalingstyper, fremgår det. Det handler om at tilbageholde penge fra f.eks. skyldneres børnecheck.
Full scale-test mangler
Udover manglende færdiggørelse af funktioner er der ifølge Rigsrevisionen en række problemer 'med systemets stabilitet og ydeevne i drift', til trods for at kun et lille antal gældssager er kørt igennem det.
Desuden er der ikke gennemført test, svarende til fuldskala-drift, og dermed har man 'ikke i tilstrækkelig grad sikret, at PSRM kan håndtere den forventede volumen,' som Rigsrevisionen skriver.
Onboarding af fordringshavere halter
En anden stor udfordring for at inddrivelsen med PSRM kan fungere at få koblet fordringshaverne på. Tilkoblingen til systemet af f.eks. politi, DSB, A-kasser, kommuner og forsyningsselskaber - så disse organisationer kan få kradset deres gæld ind - følger ikke planen. Hovedparten er planlagt til i år, enkelte til 2020.
Kun 47 ud af cirka 800 offentlige instanser, som har gæld til gode, var koblet op til systemet i en såkaldt onboarding-proces ved status primo 2019. Det handler om, at gamle gældsposter skal konverteres til at kunne inddrives gennem PSRM, og nye fordringer skal leve op til en række datakrav, før de kan accepteres af systemet.
Alene i kommunerne skal ca. 120 kommunale it-systemer fra 50 forskellige leverandører skal tilpasses, for at de kan tale sammen med PSRM.
Hvis systemerne ikke leverer data i denne rette kvalitet, så bliver de afvist ved porten til PSRM.
Hvor stort problemet er med at få koblet resten af fordringshaverne op er uklart:
»Ministeriet har ikke overblik over omfanget af de resterende opgaver i tilslutningsforløbene og dermed heller ikke over det forventede tidsforbrug,« fremgår det af beretningen.
»Det betyder, at det er usikkert, hvornår ministeriet kan tilslutte alle fordringshaverne, hvilket er en central milepæl i arbejdet med at genoprette inddrivelsen.«
Fordringshaverne har ikke mulighed for at hjemtage inddrivelsen. Folketinget har nemlig besluttet, at staten har monopol på den del af den digitale inddrivelse, hvor skyldneren kan tvinges til at aflevere penge, f.eks. i form af lønindeholdelse.
Imens vokser danske borgere og virksomheders gæld til det offentlige, og ved seneste opgørelse skyldte vi svimlende 118 milliarder kroner.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
