Rigsrevisionen frygter leverandørafhængighed og frådseri med statslige it-systemer

Det kniber for statsorganisationer som Danmarks Statistik, DMI og Statens Administration med at lægge it-drift og udvikling ud til private leverandører. Rigsrevisionen frygter, det fører til manglende sparsommelighed.

Danmarks Statistik og Danmarks Meteorologiske Institut er de to statslige institutioner med et stort antal it-systemer, hvor det halter mest med at få udliceret drift og vedligehold til private leverandører - og dermed agere sparsommeligt og effektivt.

Det viser en oversigt, som Rigsrevisionen netop har offentliggjort på baggrund af organisationernes egne indberetninger.

Begge institutioner har over 300 it-systemer, men udliciterer kun for hhv. 23,6 mio. og 47,3 mio. kroner (2014-tal), mens Rigspolitiet og Statens IT - som også ligger i kategorien 300+-systemer - udliciterer for hhv. 224 og 186,5 mio. kroner.

Oversigten afslører generelt en kæmpe forskel på, hvor meget de enkelte statslige institutioner køber af privat it-drift og vedligehold.

Endnu mere sammenlignelige er institutioner som Statens Serum Institut, Banedanmark, Vejdirektoratet, Statsbiblioteket og Statens Administration, som alle har 101-200 it-systemer, men hvor udliciteringsomfanget svinger fra 9,2 mio. kr. til knap 123 mio. kroner - med Statens Serum Institut på toppen og Statens Administration som bundskraber.

Skat er den eneste institution med 201-300 systemer, men indtager også det absolut højeste udliciteringsniveau, nemlig 816 mio. kroner.

Rigsrevisionen kigger sparsommeligheden efter i sømmene

Oversigten er offentliggjort, fordi Rigsrevisionen er i gang med at planlægge en større undersøgelse af statens udbud af drift og vedligeholdelse af større it-systemer.

Rigsrevisionen oplyser, at man vil undersøge de problemer, der kan opstå, når en institutions afhængighed af en it-leverandør begrænser institutionens mulighed for at udbyde it-kontrakter, hvilket igen påvirker institutionens mulighed for at vælge den bedste og billigste leverandør og dermed agere mest muligt sparsommeligt og effektivt.

Konsekvensen af leverandørafhængigheden kan ifølge Rigsrevisionen desuden være, at institutionen kommer til at 'hænge på' it-systemer, som ikke er tidssvarende, fordi leverandøren er blevet ved med at udvikle på forældede systemer, og fordi institutionen har svært ved at gøre noget ved det, da de ikke har tilstrækkeligt indblik i systemerne til, at de kan udbyde opgaven og bryde monopolet.

Sammenlagt har Statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen om:

  • at afdække omfanget af kontrakter vedrørende drift og vedligeholdelse af større statslige it-systemer, der er blevet forlænget uden forudgående lovpligtigt udbud
  • at afdække årsagerne til institutionernes manglende udbud
  • at vurdere, hvordan og i hvilket omfang statslige institutioner har arbejdet for at reducere afhængighed af it-leverandørerne, f.eks. ved at sikre sig systemdokumentation. I den forbindelse ønskes der peget på eventuel god praksis
  • at vurdere Finansministeriets rolle i forhold til at sikre langsigtede og sparsommelige løsninger i forbindelse med drift og vedligeholdelse af it-systemer i staten
  • at kortlægge, i hvilket omfang Kammeradvokaten har rådgivet de statslige institutioner i forbindelse med indgåelse af disse kontrakter, herunder hvad rådgivningen typisk har omfattet.

Undersøgelsen er iværksat efter, at Computerworld siden december 2015 har bragt en række artikler om Rigspolitiets og Skats køb af it-driftsopgaver hos it-virksomheden CSC.

Det fremgik bl.a. af artiklerne, at Rigspolitiet og Skat er bundet til gamle it-systemer, og at de automatisk har forlænget millionkontrakter med CSC de seneste 20 år uden at udbyde kontrakterne, som de skal i henhold til EU’s udbudsregler.

Rigsrevisionen forventer at afgive en beretning med resultaterne til december.

Hele oplægget til undersøgelsen findes her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

"hvor det halter mest med at få udliceret drift og vedligehold til private leverandører - og dermed agere sparsommeligt og effektivt."

Er det private altid billige og mere efektiv ?

Hvis der skal genneres et overskud, så vil det da gøre den private drift dyre.

Der er vel også udliciteret på den måde at de vel ikke har lavet deres CPU'er Lager og styresystemer selv. Men har købt dem på et stor åben international marked som alle os andre ?

Når man ser på hvordan drift drives af CSC, NemID, og det gamle komunnedata, så ser det nu kun efektiv ud for aktionærene.

At man ikke bare skal holde sig til en levendør, eller prøve at komme uden om EU bud, det er noget helt andet. Men at påstå at noget privat i selv gør noget mere efektiv er ikke rigtigt. Det er nok mere at gamle forstoket metoder, og indgrovet varnner er langt dyre. Sammen med ældre ansatte der er rykket op i lønklasse, men ikke i efektivitet. Men det høre ikke kun det offentlige til.

Så ud over at flytte arbejdspladserne, så er det måske også fint at få rystet posen.

Hvis vi tager Danmarks Meteorologiske Institut, så er billiger vel ikke det vigtigste. Der er vel at tingene virker, og vi får vores Verjudsigter. Ved en udlicitering så kunne den måske komme til at mangle nogen dage, da man måske sparet lidt backup og redudant, så der kunne sendes flere penge hjem.
Desuden hvad skulle et privat firma kunne billigere medhensyn til driften på Island, og samarbejde mellem andre statslige instituter i andre lande, ligger vel heller ikke til højerebenet for et privat firma, med deling af data og viden. Her tror jeg også at nogen erfarende dedikeret medarbejde med viden på både vejr og EDB kommere meget længere, end et privat firma, som måske ikke en gang har nogen ansatte metrologer 24/7-365, som kan se om det som kommer ud er helt ude i skoven.

Gert Madsen

"halter mest med at få udliceret drift og vedligehold til private leverandører - og dermed agere sparsommeligt og effektivt."

Hvis man ser på resultatet af IT-drift hos de institutioner, der nævnes i artiklen, så er der da intet, som underbygger at udlicitering skulle give sparsommelig og effektiv drift.
Når man på den måde skriver konklusionen på forhånd, så er rapporten i sig selv et tilfælde af spild af skatteydernes penge.

Thomas Alexander Frederiksen

Jeg har som konsulent snuset til såvel en større offentlig enhed som til leverandørerne, og jeg kan uden at nogen her på v2 vil være overraskede afsløre at udliciteringen i de sammenhænge jeg så mest af alt gjorde ting dyre, dårlige og langsomme.

Det kan godt være at det ser helt vildt smart ud med DJØF-brillerne på, men når det f.eks. tager to uger at få åbnet en port i en Switch er det småt med faktiske gevinster - også de økonomiske.

Log ind eller Opret konto for at kommentere