Finansministeriet, der er notorisk kendt for at svinge grønthøsteren, er nu selv i skudlinjen i forhold til evnen til at indfri forventede besparelser.
Sagen drejer sig om indførelsen af Digital Post i det offentlige, hvor det viser sig at være højst usikkert, om man kan opnå den forventede og beregnede besparelse på én milliard kroner plus bedre service til borgerne.
»Det er ikke sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at spare hele potentialet på ca. 1 mia. kr. om året ved at overgå til Digital Post,« lyder det i en spritny beretning fra Rigsrevisionen.
Vurderingen tager udgangspunkt i, at håndteringen af manuelt behandlet post kræver 2,5 minut pr. brev og koster 7,40 i papir og porto. Mens digital post kræver et halvt minut og kun koster 1,25 pr. brev.
Tre myndigheder - nemlig Skat, Rigspolitiet og Forsvarsministeriet - er udvalgt til at deltage i Rigsrevisionens undersøgelse af, om det holder stik.
Det har sat Finansministeriet i et særligt søgelys, fordi man her kun har opnået 20 procent af den beregnede besparelse - nemlig 48 mio. kr. af det beregnede besparelsespotentiale på 244 mio. kr. i staten - og at det er alene sket ved at reducere Skats og Rigspolitiets bevillinger.
»Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold til at dokumentere besparelserne,« bemærker revisorerne.
Problemet er ikke at indfri besparelsen på porto og papir. Men når det kommer til at spare tid - og dermed lønkroner - bliver det svært.
Tidsbesparelserne opstår nemlig spredt hos enkelte medarbejdere i myndighederne, som hver for sig kun sender få breve.
»Det kræver således 33 fuldtidsmedarbejdere at frigøre én fuldtidsstilling hos en statslig eller kommunal myndighed, hvis medarbejderne i gennemsnit sender 5 breve om dagen baseret på forudsætningerne i Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning,« skriver Rigsrevisionen - se boks for nærmere forklaring.
Politi og Forsvar: Vi kan ikke spare som I tror
Ifølge både Rigspolitiet og Forsvarsministeriet er det ikke bare uklart, om besparelsen kan indfris, men at de to organisationer forventer at opnå væsentligt lavere besparelser ved at indføre Digital Post, end Digitaliseringsstyrelsen har beregnet. Det kan medføre, at der skal spares andre steder.
Rigsrevisionen konstaterer, at beregningen ikke tager højde for, at der er usikkerhed, når en tidsbesparelse skal omsættes til en økonomisk besparelse, som kan bruges til at reducere budgettet eller til andre opgaver.
Kun Skat har som den eneste af tre myndigheder oplyst, at Skat forventer at kunne indfri hele det beregnede besparelsespotentiale på sigt, men kun fordi det har vist sig, at flere breve end forventet kan omlægges til Digital Post.
Skat forventer, at øgede porto- og materialebesparelser kan kompensere for de manglende besparelser på løn og overhead.
Et problem at Digitaliseringsstyrelsen ikke følger op
Revisorerne peger også på, at det er et problem, at Digitaliseringsstyrelsen alene vil følge op på, hvad myndighederne har sparet på porto, men ikke på løn og overhead.
Rigsrevisionen bemærker, at man ikke har revideret, om myndighederne arbejder tilfredsstillende med at opnå besparelserne. Man har udelukkende set på, om det kan indfris.
Beretningen er skrevet med hjælp fra en lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.
