Husker stadig da jeg skulle skrive mit "sidste" barn op til institution.

De første 2 børn blev skrevet op via en formular, men pludseligt var det ikke umiddelbart muligt.

Den kommunale medarbejder foreslog i fuld alvor at jeg bare kunne komme ned så skulle de nok hjælpe med at få aktiveret nemid og få udfyldt skemaet.

Der var tale om et skema som ville tage mindre end 5 minutter at taste ind for medarbejderen, men fordi denne gik i baglås måtte kommunen bruge timer på at sagsbehandle, hente svar fra afdelingen hvor opskrivning foregår og sende adskillige breve osv.

Summa summarum, kommunen brugte mange 1000% flere ressourcer end hvis de bare havde taget imod formularen til at starte med og der var ingen fremtidig besparelse for jeg har ikke planer om at skulle skrive flere børn op til institution.

Jeg er nu glad for at komme af med alt det papir. Jeg slipper for at skulle passe på lønsedler og andre ligegyldige lapper, men det er da ikke uden problemer (endnu da :-).

For du har selvfølgelig fuld tillid til at O'Brien & Co passer godt og forsvarligt på dem.

... de sparer garanteret en masse ved at sende henvendelser der kommer ind via digital post direkte til /dev/null.
De svarer i hvert tilfælde aldrig.

..men var der ikke en del, der advarede om dette på forhånd?

Besparelserne skal nok kunne nås, nu da PostDanmark har hævet portosatsen (for et A-brev i Danmark) til 19 kr.

Hvis de offentlige myndigheder derimod kan nøjes med B-brevporto (Økonomibrev) ser det mere skralt ud, sølle 8 mønter sparet pr. stk.

Brevportopriser: http://www.postdanmark.dk/da/Sider/Quick%20Finder/portoberegner.aspx?ski...

"Kun Skat har som den eneste af tre myndigheder oplyst, at Skat forventer at kunne indfri hele det beregnede besparelsespotentiale på sigt..."

Men Skat har jo også været kloge og SVJV gået en stor bue udenom eBoks som digitalpost udbyder.

Det frygtelige nyord "på sigt" har ingen indikering af om tidshorisonten, om det er på kort sigt eller langt sigt, om hvor mange år det drejer sig om. Så det er ikke umuligt.

Det kan tænkes at politifolk får mere tid på gaden og til at løse andre opgaver. Men en vagt er stadig en vagt - man kan ikke pludselig have en halv mand på vagt, bare fordi der nu er sparet noget tid på administrative opgaver, som at sende et brev.

Jeg håber de også kigger på andre gavnlige effekter end kun dem der kan vejes i kroner og øre.

Det er nemt at spare, hvis man ikke laver det man er sat til i Verden for.

Hvor meget har "besparelserne" i SKAT kostet indtil nu ?

Det er langt bedre at spare på sygehusvæsenet og ASK, og andre væsner, her går besparelser kun ud over syge mennesker der ikke kan svare igen, med længere ventetider til følge.

Kan det virkeligt passe, at der er noget, der fungerer hos SKAT? I dagens Politiken kan man under overskriftet "Politikere har kendt til ulovlige It-aftaler i 15 år" (kræver muligvis login) læse om SKAT's it-systemer - med en meget underholdende og skræmmende grafisk fremstilling af denne labyrint, som ingen længere kan finde rundt i.

Jeg har ingen teknisk indsigt i dette, men når man ser denne grafiske fremstilling, så kan det godt lyde lidt lovligt optimistisk, hvis den digitale post - som det eneste? - skulle fungere efter hensigten hos SKAT.

Mon man bare ikke lige nu tør komme med den dårlige nyhed (i praksis udgifter i stedet for besparelser?) på dette område også?

Portoen stiger jo netop fordi, der sendes færre breve: Det koster ikke ret meget mere at aflevere 5 breve i en postkasse end 1. Så når der er færre breve til at deles om at betale omkostningen ved at aflevere noget i en postkasse, så stiger portoen, eller der leveres meget sjælnere - derfor også den lavere pris på B-post.

På den måde kan man siger, at hvis IKKE vi havde digital post fra det offentlige, så ville det offentlige levere statsstøtte at fastholde en lavere porto for alle breve...

Til Gengäld så har SKAT.dk mistet et tocifret milliardbelöb på manglende kontrol .... samt manglende evner til at indrive restancer.

Men det er da godt at vi har Finansministeriet som er så dygtige til at prioritere at der ikke findes noget magen til nogen steder - ud over måske hos Ribers "klienter" og et vist segment på Klampenborg Galopbane som ikke er i Ribers endnu - ellers ville vi da gå helt i hundene.

Æres gør, den der æres bør - faktisk fungerer Skats selvbetjening udmærket, og endda uden det såkaldte NemId.

Når det så er sagt, så er det ikke nødvendigvis "besparelsernes" skyld at Skat har ladet milliarder sive, samtidig med de er gået på klapjagt hos småborgere - det er mere en kultur i Skat, som får en til at tænke på denne:
https://www.youtube.com/watch?v=FCkagYixpuc

Christian Nobel:

Du har ret - selvbetjeningen plejer at fungere udmærket - hvis det er det, man mener med digital post.

Men hvad er det for nogle "overheads", man ikke forventer at kunne spare så meget på? "Overheads" som besparelsespotentiale?

(Den grafiske fremstilling i Politiken er stadig sjov - og foruroligende).

Nah, nu var det så også mere en kommentar til dit spørgsmål om der er noget, der fungerer hos SKAT.

Men hvad er det for nogle "overheads", man ikke forventer at kunne spare så meget på? "Overheads" som besparelsespotentiale?

Det skal jeg ikke kunne sige, men et bud kunne jo være at det regnestykke man antager for at legitimere at hælde magisk IT-sovs ud over det hele, ikke holder i praksis.

F.eks. når man taler om at når man kan spare så og så mange Villyarder ved gå over til "Digital Post", så er det ud fra et (jeg har ikke de konkrete tal, det er mere princippet) regnestykke hvor man postulerer noget i denne stil:

Afsendelse af papirbrev 100 kr i håndtering plus porto.
Afsendelse af "Digital Post" 25 kr og ingen porto.

Selve redegørelsen for hvordan håndteringen/administration/bureaukrati på magisk vis kan blive 75 kr billigere svæver så lidt i luften, og som regel bogfører man besparelsen allerede før CSC & Kumpaner har fået klyttet deres ekstremt dyre, men til gengæld både forsinkede og dårlige, systemer sammen.

Hvornår skal der gives tilskud til pensionister der er blevet pålagt at få en internetforbindelse for at kunne få Digital post.
Prisen for en forbindelse er jo større end licensen hvor der gives tilskud.
spiser så dette tilskud besparelserne?

Lad os lige udrydde en skrøne, alt andet lige - man har kunnet søge fritagelse for "Digital Post", så hvis man ikke af andre grunde har haft behov for at få en internetforbindelse, så skal dette ikke nødvendigvis bruges som prügelknabe.

Dernæst kan man diskutere om alder er en decideret social begivenhed.
Der er mange pensionister der ikke har meget at rutte med, men der er den unde lyneme også mange som på ingen måde mangler noget - og skal de så bare ukritisk have tilskud, udelukkende ud fra datoen på dåbsattesten?

Tråden har fokuseret på det offentliges omkostninger. Men nationaløkonomsik skal vi også se på omkostninger ved lokal udskrivning af diverse papirer. Det sker i stor stil.
Basalt fordi du ikke tør satse på et elektronisk eksemplar i eBoks/skyen/egen computer/DVD kopi/.....
Men vælger at skrive ud og sætte i et ringbind. Selv om både papir og blæk/toner har en begrænset holdbarhed, kan dokumenterne læses efter fem år.

Når jeg ser på digitialiseringen i Danmark, så ser jeg ”det rene vild west” ført an af offentlige myndigheder.

Der er ingen overordnet koordination og brugerønsker eksisterer ikke – fordi der alene ses på ”det offentlige behov” for besparelser i hvilket man man uden at overdrive kan kalde ”omvendt Darwinisme” idet udgifter underbudgetters og indtægter overbudgetters. Og dette endda ofte ganske groft

Digitalpost blev rullet udover alt – uanset om du er svagtseende/blind eller på anden vis ude af stand at læse en email. Jeg ved godt at der efterfølgende er blødt op på dette område, men når man starter med at planlægge projekter på den måde, så skal det gå galt i retro-perspektive cost/bennefit analyser.

Og selvom jeg ikke har belæg for det, så hører jeg ikke noget om interfaces til/fra fag-systemer! Så når en borger sender noget til en myndighed, så sidder jeg med en fornemmelse af at denne kommunikation skrives ud og manuelt overføres til fag-systemet hvor det bliver sagsbehandlet, manuelt udskrevet og derpå atter indscannet i Digitalpost.

Det bør ikke komme som en overraskelse for Digitaliseringsstyrelsen og hvis det gør, så udstiller det blot - i min verden – det fagligt svage niveau i Digitaliseringsstyrelsen. Problemet er at alt for mange mennesker får lov til at kalde sig økonomer selv de aldrig ”har været der hvor gummien rører asfalten”. Nu er økonom heller ikke en beskyttet titel men lidt faglig stolthed burde man kunne forvente i Digitaliseringsstyrelsen.

Samme kan siges om "dataloger" i digitaliseringsstyrelsen.

Dem har jeg så aldrig lige passet på. Har indimellem måttet henvende mig til udstederen for at få sedlerne i kopi.
Så for mig er lapperne bedre sikret på nettet end i en tilfældig papirdynge derhjemme.

Nå, så lærte jeg et nyt ord: "....administrationsbidrag – såkaldt overhead..." : http://dagenspharma.dk/administrationbidrag-til-forskning-op-til-fem-gan...

Hvorfor hedder det ikke mere bare "administrationsbidrag? Er det for at gøre det umuligt for os andre at forstå, hvad der bliver talt om?