Rigsrevisionen afslutter EFI-undersøgelse

11. oktober 2017 kl. 14:45
Rigsrevisionen afslutter EFI-undersøgelse
Illustration: SKAT.
Rigsrevisionen vil dog fortsat følge Skats inddrivelse af restance.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigsrevisionen har skrevet sidste kapitel om Skats skandaleombruste og nu skrottede inddrivelsessystem EFI, der løb op i 700 millioner kroner.

Bolden er dermed spillet videre til en ny undersøgelseskommission, nedsat af justitsministeren, med navnet 'Kommissorium for en undersøgelseskommission om Skat.'

I konklusionen til Rigsrevisionens notat om beretning om Skats systemmodernisering skrives der:

»Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke lykkedes Skat at få løst problemerne med Et fælles Inddrivelsessystem (EFI). Som konsekvens heraf besluttede Skat pr. 8. september 2015 at suspendere den automatiske inddrivelse af gæld via EFI og på- begynde en gradvis nedlukning af it-systemet. EFI som projekt er herefter opgivet. På den baggrund har Skat siden september 2015 gennemført inddrivelsen af gæld manuelt, understøttet af udvalgte dele af EFI. Skatteministeriet arbejder på at udvikle et nyt inddrivelsessystem.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Notatet forsætter:

»Skatteministeriet afgav den 1. december 2015 en samlet afsluttende orientering til Finansudvalget om udviklingen i it-projekterne i Skats systemmoderniserings fase et. Skat har ultimo 2016 vurderet målopfyldelsen på tre af de fem gennemførte projekter. Skat har ikke kunnet opgøre målopfyldelsen for de 2 projekter: integrationsplatformen ENS, fordi projektet ikke indeholder effekter, der i sig selv kan måles på, og TastSelv Erhverv, bl.a. fordi der ikke var fastsat baselines at måle ud fra.«

Afsluttende skrives der:

»Idet Skats systemmodernisering nu er afsluttet for fem af de i alt seks projekter, og for EFIs del aldrig blev gennemført, vurderer Rigsrevisionen, at sagen bør afsluttes. Rigsrevisionen vil fortsat følge Skats inddrivelse af restancer og rapportere herom i den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigsrevisionen afgav i januar 2015 en beretning om Skats systemmodernisering. Beretningen handlede om Skats systemmodernisering, som blev igangsat i 2004. Systemmoderniseringen indeholdt i alt seks projekter.

Version2 har tidligere berettet, at fejlene i EFI-systemet hverken var usædvanlige eller umulige at rette. Alligevel brugte skatteministeren EFI-skandalen som en af grundene til at lukke Skat.

Det nye inddrivelsessystem udvikles helt fra bunden af Netcompany for Skatteministeriet og er budgetteret til 1,1 milliarder kroner. Men på papiret kan det teknisk ikke mere end EFI.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger