Rigsrevisionen om åbne data: Flere ministerier skal stramme op

Illustration: Bigstock
Syv ministerier klarer sig dårligt i en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen om åbne data i den offentlige sektor.

Flere ministerier i Danmark er ikke gode nok til at arbejde med at åbne deres data. Sådan lyder i en beretning fra Rigsrevisionen, hvor det desuden påpeges, at danske myndigheder også halter bagud på området, når man sammenligner internationalt.

»En række internationale sammenligninger af nationale indsatser for at åbne offentlige data viser, at Danmark klarer sig dårligere end tidligere sammenlignet med øvrige lande. I EU’s seneste måling fra 2016 og i OECD’s nyeste måling fra 2017 er Danmark blandt de lavest rangerede lande, når det kommer til åbne data,« skriver Rigsrevisionen, som selv har taget initiativ til at undersøge sagen.

I beretningen fremgår det, at der i øjeblikket ikke findes en fyldestgørende oversigt over statens åbne data. Det på trods af, at der ifølge Rigsrevisionen kan være flere fordele ved at arbejde systematisk i myndighederne med åbne data. Blandt andet fordi det både kan bidrage til mere økonomisk vækst i samfundet og en mere transparent og effektiv forvaltning.

Rigsrevisionen har i deres undersøgelse kortlagt, at man skal lede hele 88 forskellige steder, hvis man vil finde de i alt 921 åbne datasæt i staten.

»Den manglende oversigt betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de data, som de ønsker at bruge, og at der dermed er risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er blevet åbnet,« konkluderer Rigsrevisionen.

7 ministerier scorer dårligt

Ifølge Rigsrevisionen er der flere ministerier og deres tilhørende departementer og styrelser, som ikke er gode nok til at arbejde systematisk med åbne data.

I beretningen er de 18 ministerier blevet undersøgt, og hele syv ministerier befinder sig i den dårlige ende af skalaen: Forsvarsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Skatteministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet.

Ministerierne har i processen mod at arbejde med åbne data gjort opmærksom på, at der er flere barrierer i forhold til indsatsen. En teknisk, juridisk, organisatorisk og økonomisk barriere.

Den tekniske barriere udspringer af, at ministerierne kan mangle teknisk kompetence til at åbne data i praksis. Derudover er der en barriere i forhold til, at ministerierne kan være i tvivl om, hvilke juridiske problemstillinger der er forbundet med at åbne data.

Den organisatoriske problemstilling går ud på, at der eksempelvis kan mangle ledelsesopbakning til projektet.

Den økonomiske problemstilling omhandler, at ministerier kan miste en indtægtskilde ved at gøre data gratis, og derudover er der udfordringer i forhold til at estimere, om værdien af åbne data er højere end udgifterne til at åbne dem.

Datasætkatalog på vej

Finansministeriet har siden 2014 haft bemyndigelse til at forpligte alle ministerier til løbende at indmelde deres åbne datasæt i én bestemt oversigt.

I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse har ministeriet oplyst, at der i øjeblikket arbejdes på at skabe en oversigt over åbne offentlige data i et nyt katalog med navnet Datasætkataloget.

Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om projektets omfang, men ifølge Finansministeriet skal kataloget som minimum indeholde oplysninger om 75 af statens 921 åbne datasæt. Rigsrevisionen anbefaler, at man samarbejder med relevante parter om at udvide Datasætkataloget, så det i stedet giver en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.

Finansministeriet forventer, at Datasætkataloget vil være i drift i løbet af 2019

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere