Rigspolitiets cyber-enhed vil tiltrække talenter med capture the flag-øvelse

1. december 2017 kl. 05:11
Rigspolitiets cyber-enhed vil tiltrække talenter med capture the flag-øvelse
Illustration: howcolour/Bigstock.
En advents-krimi skal være med til at trække fremtidens it-eksperter til Rigspolitiet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigspolitiets center for cyberkriminalitet – NC3 – vil her i december køre en serie af capture the flag-øvelser i håbet om at lokke flere it-talenter til Rigspolitiet.

Konkurrencen skal talenter opmærksomme på mulighederne for en karriere inden for bekæmpelse af it-kriminalitet – og i det hele taget sætte fokus på it-sikkerhed; for det er et voksende problem, lyder det i en meddelelse fra Rigspolitiet.

Politiassistent Anders Kusk fra NC3 har haft til opgave at udforme konkurrencen.

»Hver opgave vil have en ’forhistorie’ – en lille krimi – der sætter stemningen og peger deltagerne i den rigtige retning. Det er svære opgaver, men slet ikke uløselige for folk med it-indsigt,« forklarer han i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den første udfordring – der bliver offentliggjort søndag – skal deltagere ind og afgøre om ’flaget’ – en stjålen digital effekt – findes i en særlig krypteret fil.

Chefen for NC3 – politiinspektør Claus Birkelyng – forestiller sig, at der både kan sidde talentfulde kandidater ude i politikredsene, i det civile erhvervsliv og rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner, som vil kunne have en interesse i at arbejde med at bekæmpe it-relateret kriminalitet.

»Truslen fra it-kriminalitet er blevet større, så vi har en klar interesse i at tiltrække fremtidens it-eksperter til politiet,« bebuder han.

Indgangen til FE's cybergåde fra i år.

Brugt teknik

NC3 er langt fra den første myndighed, der bruger capture the flag-opgaver i rekrutteringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2016 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste et billede af en person i hættetrøje, som skjulte en tilsyneladende uskyldig kodekommentar, der viste sig at være et krypteret telefonnummer - og starten på en længere cybergåde, som endte med et nummer til efterretningstjenesten.

Også i år lokke FE med en opgave indrykket som annonce i flere aviser. Hvis man vil vide, hvordan den skulle løses, kan man læse en gennemgang her.

Her er reglerne for Rigspolitiets fire cyber-gåder:

· Hver adventssøndag vil en ny opgave blive offentliggjort på http://nc3ctffqqn5ozfjy.onion/ og på Twitter: @Rigspoliti_NC3.

· Man har 1 uge til hver opgave. Når ugen er omme, vil top15 listen blive offentliggjort på siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

· Konkurrencen slutter d. 31 december 2017 kl. 12.00..

· Når du indsender det fundne flag, skal du også skrive et navn. Du vælger selv, hvilket navn/brugernavn du vil bruge.

· Vi vil løbende moderere de anførte navne, hvis de ikke helt tåler dagens lys (be nice).

· De første 15, der løser hver opgave og indsender det fundne flag, vil komme på top-15-listen.

· Det er god stil ikke at dele flaget/metoder med andre, der ikke selv har fundet flaget.

· Der er ingen præmie, udover æren ved at få sit navn på top-15.

· Et flag vil være angivet på engelsk og f.eks. ligne: TH3_FLAG_IS_IN_THE_DETA1LS

· Opgaverne er lavet således, at de fleste kan være med. Men hvem er hurtigst til at være med?

· Du kan tweete via #NC3CTF2017

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger