Rigspolitiet: Vi bruger ikke ansigtsgenkendelse
Sidste år oplyste tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) under et samråd i Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet ikke gjorde brug af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Men Berlingske Tidende kunne i starten af august fortælle, at Rigspolitiets it-tekniske afdeling i det Nationale Cybercrime Center (NC3) allerede i 2016 eksperimenterede med ansigtsgenkendelsesteknologi.
Nu afviser nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S) imidlertid, at politiet benytter muligheden.
I et svar til Retsudvalget i går skriver ministeren med henvisning til Søren Pape Poulsens tidligere svar sidste år:
»Som ligeledes oplyst i ovennævnte besvarelse anvender politiet ikke ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med identifikation (såkaldt 'én til mange-sammenligning'), men Rigspolitiet har undersøgt muligheden for digitalt på tværs af børnepornografisk billedmateriale at kunne fremsøge den samme forurettede.«
Har udviklet værktøj til databasesøgninger
Status på arbejdet med den digitale offeridentifikation er ifølge besvarelsen, at NC3 har udviklet og testet en funktion, der kan anvendes til ansigtssammenligning i databaser over børnepornografisk billedmateriale.
Teknologien er udviklet med henblik på identifikation, hvilket indebærer, at en person på et ansigtsbillede forsøges identificeret ved at sammenholde ansigtsbilledet med databasen over børnepornografisk billedmateriale, der indeholder ansigtsbilleder af andre individer.
»Det skal dog bemærkes, at den udviklede funktion udelukkende er et værktøj til sortering og ikke kan anvendes til en egentlig identifikation. Funktionen er således en metode, der giver mulighed for en automatiseret og hurtig ansigtssammenligning i databasen over børnepornografisk billedmateriale, hvorefter søgeresultatet følges op af en manuel gennemgang.«
Rigspolitiet bemærker i øvrigt, at der ikke blev arbejdet videre med det projekt, der henvises til i artiklen fra Berlingske Tidende. Og at der således ikke blev givet adgang til det nationale fotoregister med henblik på gennemførelse af test. Rigspolitiet har altså ikke på nuværende tidspunkt eller tidligere iværksat andre forsøg med eller egentlige anvendelser af ansigtsgenkendelsesteknologi end dem, der er beskrevet i den tidligere besvarelse.
Holder sig opdateret på området
Politiet holder sig dog løbende orienteret om udviklingen på området, og overvejer i hvilket omfang teknologien kan medvirke til at understøtte en effektiv varetagelse af politiets opgaver, slutter justitsministerens svar.
Ayo Næsborg-Andersen, som er lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, udtalte i august til Berlingske Tidende, at der god grund til at tænke sig om, før man af eksempelvis hensyn til frygten for terror giver politiet adgang til ansigtssammenlignings-teknologi.
»Det er jo tankevækkende, at byer som San Francisco i Silicon Valley har forbudt politiet at bruge teknologien, fordi den er så indgribende,« sagde hun.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
