Rigspolitiet sender aben videre i tele-skandale: Teleselskaber har sendt mangelfulde rådata

Illustration: Seregraff, BigStock
Rigspolitiet påpeger en ny fejl i sagen om manglende teleoplysninger, og denne gang skyldes det ikke fejlagtig konvertering i politiets egne it-systemer. Ifølge Politimyndigheden har landets teleselskaber leveret mangelfulde oplysninger om kald via VoLTE og VoWifi.

Sagen om politiets fejlagtige konvertering af teledata har rundet et nyt hjørne.

Nu påpeger Rigspolitiet, at der også er begået fejl af de danske teleselskaber i forbindelse med indhentning af teledata til brug for efterforskninger af straffesager.

Indtil nu har sagens omdrejningspunkt været, at der i flere år har været fejl i Rigspolitiets it-systemer til konvertering af rådata fra de danske teleselskaber. Disse rådata blev konverteret til brug for politiefterforskning i straffesager, men fejlen i systemerne betød, at der manglede oplysninger i de konverterede data.

Den nye drejning består i, at Rigspolitiet nu sender aben videre til de danske teleselskaber.

»Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har manglet i konkrete straffesager,« skriver justitsministeriet i en pressemeddelelse om telesagen.

Den nye problematik i sagen kommer i kølvandet på, at den nyudnævnte justitsminister, Nick Hækkerup (S), i går meddelte, at han vil have uvildige eksperter til at deltage i den omfattende undersøgelse af over 10.000 sager, hvor der potentielt kan være brugt mangelfulde teleoplysninger.

Har intet med politiets fejl at gøre

Den nye bemærkning har af to årsager fået sindet i kog hos brancheforeningen Teleindustrien (TI), som repræsenterer de danske teleselskaber.

For det første var Teleindustrien ikke blevet orienteret af Rigspolitiet, før det nye aspekt af sagen blev offentliggjort.

»Vi har ikke i TI kendskab til, hvad menes med 'at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester',« skrev Teleindustriens direktør, Jakob Willer, på Twitter i går.

Han tilføjede, at brancheforeningen havde spurgt både justitsministeriet og Rigspolitiet, men at der endnu ikke var kommet svar.

Senere på aftenen meddelte Jakob Willer, at politiet havde kontaktet ham med uddybende informationer. Politiet havde meddelt ham, hvad den mangelfulde registrering bestod i:

»Er her til aften fra politi blevet informeret om, at det drejer sig om mangelfuld registrering af visse typer kald på nyere tech platforme VoWifi og VoLTE for enkelte selskaber,« skrev han senere på Twitter.

Efter de uddybende oplysninger fra politiet pointerede han desuden, at der var behov for at holde de to problemer om henholdsvis politiets konverteringsprogram og teleselskabernes levering af data adskilt.

»Det har intet med konverteringsfejlen hos politiet at gøre. Vi følger op og afdækker omfang/årsag,« skrev han på Twitter.

Forsigtig fortolkning

Direktøren for teleselskabernes brancheforening påpeger desuden, at man under alle omstændigheder skal være opmærksom på, hvilken betydning man tilskriver teleoplysningerne som bevismateriale i straffesager.

Selvom teleselskaberne sender data om sms’er, mms’er og opkald på mobil- eller fastnettelefoner, er der en række andre platforme til kommunikation, hvor der ikke bliver logget.

»Det har vel i øvrigt altid været sådan, at man har skulle udvise forsigtighed med fortolkning af teledata. Teleselskaber logger fx intet om brug af Whatsapp, Messenger eller chatfunktionen i Twitter eller Wordfeud. Ingen telelogning betyder ikke ingen kommunikation,« påpeger Jakob Willer i et opslag på Twitter.

Denne pointe om, hvordan teleoplysninger skal vægtes som bevismateriale, har rigsadvokaten også fremhævet overfor både statsadvokater og landets anklagemyndigheder i kølvandet på sagen. Det fremgår af et bilag fra Justitsministeriet om, hvordan gennemgangen af de 10.000 straffesager skal håndteres.

»Som følge af, at Rigspolitiet den 30. juni 2019 har oplyst, at Rigspolitiet fra visse teleselskaber i perioder har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv., har Rigsadvokaten den 2. juli 2019 instrueret de regionale statsadvokater og lokale anklagemyndigheder om, at der generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at der ikke har været telekommunikation eller lignende. Rigsadvokaten har samtidig orienteret Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen om denne instruktion,« skriver justitsministeriet i bilaget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Disse tjenester er ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen, som derfor heller ikke tager stilling til hvilke oplysninger, der med god mening kan logges for disse tjenester.

Det er derfor i strid med både logningsbekendtgørelse og udbudsbekendtgørelse at logge oplysninger for tjenesterne.

Rigspolitiet tager fejl

  • 26
  • 0
Martin Sørensen

der generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at der ikke har været telekommunikation eller lignende

Ja, der er naturligvis mange andre måder man kan kommunikere på. Der er et utal af krypterede beskedtjenester, og det lyder måske som en ubehagelig metode for nogle, men man kan også mødes rent fysisk og åbne munden (uden at snakke så højt så andre kan høre det).
I forhold til logning af lokation gennem folks telefoner, så kræver det heller ikke mere end tre hjerneceller at slukke sin telefon (eller endnu bedre - lade den ligge hjemme) inden man tager ud i skoven for at skille sig af med et lig..

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Nu kender jeg ikke teksten helt ned i detaljen, men typisk står der en tekst med meget eleastik i, hvorefter det så skal defineres hvad der menes.


Man skal forstå, at de i logningsbekendtgørelsen logningspligtige oplysninger er udvalgt efter analyse af daværende produktionsmetoder.

Der var f.eks. en lang diskussion af logning af første og sidste celle osv.

For VoWifi er der jo ikke nogen celle. Skal man så logge IP-adresse i stedet, selv om der intet står om det logningsbekendtgørelsen. Hvad nu hvis det er privat IP bag en NAT osv.

For VoLTE kan man formentlig ikke registrere første og sidste celle præcist i alle tilfælde. Og hvad med handover.

Logningsregler er ikke logningskrav for generisk definerede tjenester uanset produktionsmetode.

Det er definerede undtagelser til sletningspligten for bestemte analyserede produktionsmetoder for tjenester.

Ellers ender det jo i ragnarok i takt med ændringen af produktionsform

ye produktionsformer må analyseres og logningspligter herfor derefter fastsat i reglerne.

  • 9
  • 0
Erik Gotfredsen

Tidligt i artiklen står det at justitsministeriet i en pressemeddelelse om telesagen oplyser at: "Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata".

Det må justitsministeriet da have misforstået!

Det de hævder er, at politiet ukritisk og uden kontrol bruger mangelfulde rådata, så dårlig kan politiet da ikke være!

  • 5
  • 1
Hans Nielsen

Selv om der her en meget typsik måde, at prøve på at sende aben videre eller at dele den.
Så virker det meget usympatisk, men når omfanget går op for folketinget. Så hænger deres job nok i en tyndtråd, om man så har været til besøg ved Droninngen eller ikke.

Så nu bruger de samme metoder, som mennesker i retten har brugt.
"Der var jeg ikke, og det var ikke mig, se selv på teleoplysninger."
Man må så håbe de bliver bedre behandlet.


"i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har manglet i konkrete straffesager"

Snakker de også om data fra Signal, og SIP ? :-)

Måske mener han at vi skal have samme type software som i Kina.

https://www.version2.dk/artikel/kinesisk-graensemyndighed-installerer-ov...

  • 0
  • 1
Mogens Ritsholm

Ellers ender det jo i ragnarok i takt med ændringen af produktionsform

Det er som sagt en fatal fejl at tro, at logningskrav gælder for enhver produktionsmetode, selv om denne afviger fra den oprindeligt undersøgte ved reglernes udarbejdelse.

Og det er allerede gået galt en gang.

Omkring 2012 begyndte nogle mobilnet at sende SMS eller MMS via data istedet for de særlige bærertjenester hertil i mobil.

Dermed kendte tjenesteforvaltningen ikke den celle for data, der blev benyttet.

I den tro, at logningsreglerne stadig var gældende begyndte teleselskaberne at logge celle-id for al data. Det var ihvertfald forklaringen. Og indtil sessionslognings ophævelse hævdede rigspolitiet, at sessionslogning krævede celle-id for data. Det var grebet ud af luften.

Så helt uden grundlag i reglerne fik vi en ganske omfattende logning af celle-id for data. Og dermed også helt uden en nøjere analyse af nøjagtigheden af de loggede data, der typisk logges ved bestemte forbrugsgrænser i praksis eller ved andre kriterier.

her en artikel om sagen:

https://www.information.dk/indland/2015/09/mobilbrugere-sporet-teleselsk...

Det skulle ikke undre mig om teleskandalen netop har noget med disse data at gøre, da det manglende regelgrundlag netop giver anledning til forskellighed i tolkning og omfang.

  • 6
  • 0
Ebbe Hansen

Det grundlæggende er, at politiet ikke har været i stand til at gennemskue, hvad de skulle stille op med de informationer, de fik fra teleselskaberne. Og da dette nu (ved en beklagelig fejl?) er sluppet ud til en bredere kreds, så prøver politiet at finde noget der "er endnu værre, men udenfor politiets rækkevidde", formentlig mest af alt for at aflede opmærksomheden fra egne fejl.
Selvfølgelig kan man holde øje med, hvad den rå data-trafik bliver anvendt til. Og selvfølgelig konflikter dette hurtigt med grundlovens bestemmelser om brevhemmelighed.

  • 9
  • 0
Hans Nielsen

Selvfølgelig kan man holde øje med, hvad den rå data-trafik bliver anvendt til


Og derfor at VPN, Kryptering, TOR og andre tiltag ,til beskyttelse af den lovelige, privatlives fred skal benyttes.

Man kan og skal ikke, have tilid til myndigheder, ISP eller andre, i sager angående Indsamling af data.

Hvis kryptering eller sletning ikke er muligt, så snavs data til, eller øg data mængten så meget som muligt.
Ligesom med dette firefox tiltag.

https://www.version2.dk/artikel/nyt-vaerktoej-aabner-100-faner-snyder-an...

Man kan også bruge værktøjer, som besøger alle annoncører, så det koster vedkommen penge. Uden de får noget for dem. Hvis man er i rigtigt dårligt humør. Så åben de 100 sider, og brug autoværktøj til at besøge alle reklamerne på samlige sidder.

  • 7
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

For VoLTE kan man formentlig ikke registrere første og sidste celle præcist i alle tilfælde. Og hvad med handover.


VoLTE er den letteste, fordi kaldet kommer fra telefonen. Så det er blot at sammenholde telefonens celle placering med tidspunktet for kaldet.

VoWifi kommer også fra telefonen, men anvendes kun når der ikke er celledækning, altså der er ingen masteoplysninger. Så er det bare spørgsmålet om IP adressen logges med kaldet. Det kan der være tekniske grunde til, f.eks. at kaldet sker via SIP, og i følge SIP kan et telefonnummer alene ikke være caller, der skal en IP adresse med i URI'en.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

VoLTE er den letteste, fordi kaldet kommer fra telefonen. Så det er blot at sammenholde telefonens celle placering med tidspunktet for kaldet.

Det er ikke spørgsmålet hvad man kunne kræve logget ved VoLTE. For sagen er, at man slet ikke har analyseret det og udbygget logningsreglerne for at medtage VoLTE.

VoLTE er en slags samtaleapp, hvor man bruger dataadgang og kundeoplysninger fra mobilabonnementet. Ved denne app-administrator overhovedet hvilken celle på data, som telefonen befinder sig på ved start og slut på en samtale.

Hvordan skal man logge ved handover? Hvad sker der ved roaming? osv.

Det er velmenende - men dumt - at kaste sig ud i en fortolkning af logningsregler for VoLTE, hvis krav om logning nu var blevet udarbejdet.

Og det vil med stor sikkerhed føre til operative problemer med brugen af sådanne selvbestaltede teleoplysninger, hvor domstolene ikke med sikkerhed ved, hvad det betyder.

Hvis VoLTE skal med under logning skal det gennemanalyseres og kravene tilføjes til logningsbekendtgørelsen.

Og det er endnu værre for VoWIFI. For det er jo ikke mobiludbyderen, der ved noget om WIFI-punktet, som erstatter en mast. I logningsbekendtgørelsen står der kun, at første og sidste mast skal registreres sammen med deres datidige placeringer. Så kan man jo ikke bare opfinde noget om IP-adresse, der jo vil være hos en anden udbyder. Og sådan kan jeg blive ved, selv om jeg ikke har den dybere indsigt i netop VoWIFI og VoLTE.

Det med andre ord klokkedumt, at både rigspolitiet og nogle teleselskaber har kastet sig ud i denne logning uden at det hviler på klare gennembearbejdede fælles regler.

Detvil bare føre til flere skandaler

  • 4
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

VoLTE er en slags samtaleapp, hvor man bruger dataadgang og kundeoplysninger fra mobilabonnementet. Ved denne app-administrator overhovedet hvilken celle på data, som telefonen befinder sig på ved start og slut på en samtale.


VoLTE bruges fordi 4G ikke understøtter tale. app-administrator er den samme som leverer sim kortet og nettet. Jeg har ikke hørt om at VoLTE afkobles det enkelte SIM kort.

Så længe telefonen er i Danmark, så kan man med sikkerhed sige hvor kaldet er foretaget.

I logningsbekendtgørelsen står der kun, at første og sidste mast skal registreres sammen med deres datidige placeringer.


I bund og grund ligegyldigt at logge hvis man kender telefonens placering, så kan man spore et kald som starter i København og slutter i Skagen.

Jeg tror i øvrigt ikke politiet er så meget interesseret i placeringen af det enkelte kald. Det er mest hvor telefonen og personen har været, uden at der er lavet kald.

  • 0
  • 0
Rasmus Malver

Det har vel i øvrigt altid været sådan, at man har skulle udvise forsigtighed med fortolkning af teledata. Teleselskaber logger fx intet om brug af Whatsapp, Messenger eller chatfunktionen i Twitter eller Wordfeud.

Elegant forvridning af sandheden. Teleselskaberne er først holdt op med at logge hvor man er, når man bruger Whatsapp, Messenger og chatfunktioner i efteråret 2018, da Datatilsynet endelig tog ansvar og forbød dem at logge metadata ved brug af internet på mobilen.

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeg tror i øvrigt ikke politiet er så meget interesseret i placeringen af det enkelte kald. Det er mest hvor telefonen og personen har været, uden at der er lavet kald.


Og hvor i reglerne står der så, at teleselskaberne hele tiden skal logge, hvor man befinder sig?

Det står der nemlig ikke. Det blev forsvaret med, at SMS via data -altså en slags SMS-LTE - netop ikke kunne logge benyttet celle. Derfor loggede man celler for den underliggende dataforbindelse og dermed også information om celler for anden brug af denne forbindelse.

Det blev der efter datatilsynets afgørelse sat en stopper for.

Det er præcis det samme scenarie, der er ved at opstå for VoLTE.

Selvfølgelig ved nettet, hvor telefonen er. Men App administratoren ved det formentlig ikke. Hvorfor skulle den vide det? Den bruger jo bare den af nettet skabte dataforbindelse - ligesom ved whatsapp, messenger og facetime og når SMS sendes via data.

Og logningsreglerne kræver ikke, at tjenester skal implementeres med henblik på logning. De udpeger bare bestemte oplysninger, der genereres eller behandles hos teleselskaberne, opbevaret i en periode i stedet for at de efter udbudsbekendtgørelsen skal slettes straks.

Så selv om kunne bygge det op, så celleinfo og App kunne integreres. er det ikke et krav.

  • 1
  • 0
Mogens Ritsholm

Så vidt jeg kan forstå, har politiet mulighed for at få disse oplysninger udleveret.


Så vidt jeg har forstået, er denne logning ophørt efter datatilsynets afgørelse.

Der er en rigtig lang forhistorie, som jeg vist har belyst en del af i tidligere indlæg. Det har faktisk hele tiden været ulovlligt.

Justitsministeriet forberedte en delvis lovliggørelse og var i dialog herom med teleselskaberne, der var indforstået med at fortsætte logningen i afventen af dette.

Men så kom EU-dommen, og man turde ikke røre reglerne.

Logningen fortsattealligevel indtil datatilsynet greb ind og TDC valgte at standse det. Jeg formoder, at de andre også standsede logningen.

Rigspolitiets fokus på VoLTE er måske et håb om at få det genindført med nye begrundelser. For som sagt kan man ved VoLTE formentlig ikke udpege første og sidste celle for en samtale. Og så kan man måske få teleselskaberne til at logge alle celler - ligesom de gjorde begrundet i SMS over data. For det er ganske rigtigt det, som de gerne vil have.

Men det er stadig ulovligt så længe logningsreglerne ikke er ændret. Og dem tør de stadig ikke røre.

Det er sørgeligt, at systemet er så pilråddent og ikke underligt at det påvirker validiteten af teleoplysninger.

Reglerne er fra 2006. Så selvfølgelig skulle de for længst være tilpasset den tekniske udvikling. Alene den omstændighed at reglerne ikke er tilpasset denne udvikling viser, at der er noget hel galt.

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

Det var længe før logningsbekendtgørelsen


Sagen om Thorsen var baseret på logning af celler i forbindelse med hans samtaler og SMS.

Og ja. Det gemte man længe før logningsbekendtgørelsen, hvor der i øvrigt frem til udbudsbekendtgørelsen i 1998 slet ikke var krav om at slette trafikdata.

Man var faktisk forpligtet til at gemme noget af det efter regnskabsbekendtgørelsen i op til 5 år. I ca. 1999 fik man så regnskabsbekendtgørelsen ændret, så man kunne nøjes med at gemme det i ca 2 år. Og data, der bruges til debitering, skal stadig gemmes efter disse regler. Celleinfo er med, da det er vigtigt for at bevise, at der ikke er tale om fraud, som går ud over kunden.

Og politiet har med indgreb i meddelelseshemmeligheden eller efter reglerne for edition altid adgang til alle oplysninger efter dommerkendelse.

Det gælder også, når data gemmes ulovligt, som det er sket med celleinfo for data i perioden 2012-18.

Så de kan opmuntre til ulovlig logning eller forholde sig passivt til det uden konsekvenser. Det øger tværtimod deres muligheder.

Derfor forsøger de at få alle mobiulselskaber til at logge VoLTE uden at interessere sig for, om det er lovligt.

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Hvis der var en teknisk grund til at disse data var logget før logningsbekendtgørelsen, så kunne der jo også være en teknisk grund efter den blev afskaffet.


ja, selvfølgelig. Teleoplysninger forsvinder ikke, selv om man ophæver logningsbekendtgørelsen, da teleselskaberne stadig skal logge oplysninger, der har betydning for debitering og abonnement.

Præcis hvilke oplysninger er uklart. Men jeg tror, at samtaler og sms stadig vil blive logget sammen med celler, der er involveret ved denne kommunikation.

Selv om der nu oftest er flatrate, er der samtidigt fair use regler samt et behov for at påvise, at der ikke er sket fejl eller fraud. Så fortsat logning kan forsvares.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize