Sagen om politiets fejlagtige konvertering af teledata har rundet et nyt hjørne.
Nu påpeger Rigspolitiet, at der også er begået fejl af de danske teleselskaber i forbindelse med indhentning af teledata til brug for efterforskninger af straffesager.
Indtil nu har sagens omdrejningspunkt været, at der i flere år har været fejl i Rigspolitiets it-systemer til konvertering af rådata fra de danske teleselskaber. Disse rådata blev konverteret til brug for politiefterforskning i straffesager, men fejlen i systemerne betød, at der manglede oplysninger i de konverterede data.
Den nye drejning består i, at Rigspolitiet nu sender aben videre til de danske teleselskaber.
»Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har manglet i konkrete straffesager,« skriver justitsministeriet i en pressemeddelelse om telesagen.
Den nye problematik i sagen kommer i kølvandet på, at den nyudnævnte justitsminister, Nick Hækkerup (S), i går meddelte, at han vil have uvildige eksperter til at deltage i den omfattende undersøgelse af over 10.000 sager, hvor der potentielt kan være brugt mangelfulde teleoplysninger.
Har intet med politiets fejl at gøre
Den nye bemærkning har af to årsager fået sindet i kog hos brancheforeningen Teleindustrien (TI), som repræsenterer de danske teleselskaber.
For det første var Teleindustrien ikke blevet orienteret af Rigspolitiet, før det nye aspekt af sagen blev offentliggjort.
»Vi har ikke i TI kendskab til, hvad menes med 'at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester',« skrev Teleindustriens direktør, Jakob Willer, på Twitter i går.
Vi har ikke i TI kendskab til, hvad menes m "at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester"Vi har spurgt i både JM og hos RP - endnu uden svarhttps://t.co/1V5BObjWPN— Jakob Willer (@jakobwiller) 2. juli 2019
Han tilføjede, at brancheforeningen havde spurgt både justitsministeriet og Rigspolitiet, men at der endnu ikke var kommet svar.
Senere på aftenen meddelte Jakob Willer, at politiet havde kontaktet ham med uddybende informationer. Politiet havde meddelt ham, hvad den mangelfulde registrering bestod i:
»Er her til aften fra politi blevet informeret om, at det drejer sig om mangelfuld registrering af visse typer kald på nyere tech platforme VoWifi og VoLTE for enkelte selskaber,« skrev han senere på Twitter.
Efter de uddybende oplysninger fra politiet pointerede han desuden, at der var behov for at holde de to problemer om henholdsvis politiets konverteringsprogram og teleselskabernes levering af data adskilt.
»Det har intet med konverteringsfejlen hos politiet at gøre. Vi følger op og afdækker omfang/årsag,« skrev han på Twitter.
Er her t aften fra politi blevet informeret om, at det drejer sig om mangelfuld registrering af visse typer kald på nyere tech platforme VoWifi og VoLTE for enkelte selskaber. Det har intet med konverteringsfejlen hos politiet at gøre. Vi følger op og afdækker omfang/årsag— Jakob Willer (@jakobwiller) 2. juli 2019
Forsigtig fortolkning
Direktøren for teleselskabernes brancheforening påpeger desuden, at man under alle omstændigheder skal være opmærksom på, hvilken betydning man tilskriver teleoplysningerne som bevismateriale i straffesager.
Selvom teleselskaberne sender data om sms’er, mms’er og opkald på mobil- eller fastnettelefoner, er der en række andre platforme til kommunikation, hvor der ikke bliver logget.
»Det har vel i øvrigt altid været sådan, at man har skulle udvise forsigtighed med fortolkning af teledata. Teleselskaber logger fx intet om brug af Whatsapp, Messenger eller chatfunktionen i Twitter eller Wordfeud. Ingen telelogning betyder ikke ingen kommunikation,« påpeger Jakob Willer i et opslag på Twitter.
Det har vel i øvrigt altid været sådan, at man har skulle udvise forsigtighed med fortolkning af teledata. Teleselskaber logger fx intet om brug af Whatsapp, Messenger eller chatfunktionen i Twitter eller Wordfeud. Ingen telelogning betyder ikke ingen kommunikation— Jakob Willer (@jakobwiller) 2. juli 2019
Denne pointe om, hvordan teleoplysninger skal vægtes som bevismateriale, har rigsadvokaten også fremhævet overfor både statsadvokater og landets anklagemyndigheder i kølvandet på sagen. Det fremgår af et bilag fra Justitsministeriet om, hvordan gennemgangen af de 10.000 straffesager skal håndteres.
»Som følge af, at Rigspolitiet den 30. juni 2019 har oplyst, at Rigspolitiet fra visse teleselskaber i perioder har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv., har Rigsadvokaten den 2. juli 2019 instrueret de regionale statsadvokater og lokale anklagemyndigheder om, at der generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at der ikke har været telekommunikation eller lignende. Rigsadvokaten har samtidig orienteret Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen om denne instruktion,« skriver justitsministeriet i bilaget.
