Rigspolitiet overhørte mindst ti advarsler om fejl i teledata

Politiets øverste ledelse blev advaret af efterforskere om alvorlige fejl i teledata mindst ti gange.

Landets øverste poiltimyndighed, Rigspolitiet, kunne langt tidligere have opdaget de fejl i teledata, som har skabt usikkerhed om afgørelser i en lang række retssager.

Det skriver Berlingske.

Mindst ti gange er Rigspolitiet blevet advaret om, at der har været fejl i teledata. Efterforskere fra enheden Særlig Efterforskning Vest har advaret politimyndigheden, viser et notat, som Berlingske har fået aktindsigt i.

»Tele- og dataanalytikere i min afdeling anslår, at de i mindst ti sager har haft fat på Telecentret med denne fejl,« står der i notatet, som er vedhæftet en e-mail fra politiinspektør Brian Olsen fra Særlig Efterforskning Vest til ledelsen i Østjyllands Politi.

Var ikke tilstrækkeligt fokus

Sagen om de fejlbehæftede og mangelfulde teledata har ført til, at teledata i en peride på 60 dage frem til midten af februar blev bandlyst som bevis i retssager.

Rigspolitiet har i en tidligere redegørelse oplyst, at der rullede advarsler ind i maj, august og september 2018, men antallet af advarsler, og hvor de kom fra, blev ikke nævnt i den forbindelse.

Hos Rigspolitiet siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen til Berlingske, at der ikke var tilstrækkeligt fokus på, at advarslerne kunne tyde på et generelt problem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Det er svært at se det på anden måde, end at man var ligeglade med disse fejl. DNA-beviserne er et andet eksempel.

Jeg har aldrig forstået undskyldningen, at man troede, at det var enkeltstående fejl. Er det en undskyldning for potentielt at begå justistsmord - hvis bare det ikke går ud over alt for mange, så er det helt i orden?

Vore magthavende myndigheder er alt for inficerede af den digitale syge - de har fuldstændigt kastet alle principper, al anstændighed og al fornuft overbord, og bruger digitaliseringen som undskyldning for de mest horrible overgreb.

  • 16
  • 0
Jan Heisterberg

TV2 sendte i aftes en udsendelse om tyverier fra Rigsarkivet. En medarbejder forklarede Rigsarkivets holdning set i lyset af flere undersøgelser, herunder een fra Kulturministeren.

Jeg er opmærksom på, at vi alle har en bias, en skæv opfattelse, baseret på vores generelle livsopfattelse.
MEN aligevel, denne bortforklaring for åben skærm illustrerede for mig den "kulturelle sygdom" som ses i offentlig forvaltning, herunder konkret Rigspolitiet.

Sygdommens symptomer er blandt andet: negativ fejlfobi (ingen fejl her), virkelighedsfortrængning, benægtelse af fakta, manglende realitetssans, ansvarsløshed (det er altid de andre, ikke her), osv.

Når man ikke er smittet med denne sygdom, så viser det sig ved undren, skepsis, opmærksomhed, modtagelighed, realitetssans.

Når talen handler om it-systemer, så er der naturligvis mange falske alarmer, typisk bruger-fejl (kaldet fejl-40). Den gode supporter siger nu aligevel: "Kan det mon være rigtigt ?" - og deri, i denne undren, ligger hele forskellen. Brugerne er "kunder" og fortjener, har ret til, god behandling.

Ganske vist er flere højt placerede medarbejdere i Rigspolitiet nu "væk", men der er INGEN grund til at være forstående overfor dette niveau af inkompetance - som i sidste ende er et ledelses-ansvar.

Naturligvis undskylder jeg for alle, som føler ovenstående er uretfærdigt og urimeligt.
Men det er dog kun 24 timer siden jeg fra Finansministeriet fik et non-svar på en høflig, præcis, konkret fejlmelding af oplysninger på deres hjemmeside. Jeg gider ikke klage over den pågældende fuldmægtig, men det ville være berettiget.

  • 9
  • 0
Ebbe Hansen

Bare et kort opklarende spørgsmål: De er teledata, politiet har lavet fejl i, når de har prøvet at fortolke dem, et det de samme data, som ulovligt er blevet indsamlet over en årrække på trods af diverse eudomme mv?
Eller har vi to parallelle teledata-skandaler kørende?

  • 3
  • 0
Knud Larsen

Det er tankevækkende, at Danmarks mest magtfulde ministerium og også dyreste (50% dyrere end forsvaret) ikke har mere styr på fejl og ulemper.
Det er præget af for meget enevælde, "vi har magten og bestemmer selv og har selvfølgelig altid ret". Undersøgelser - skulle de komme- foretager vi også selv.
Men systematisk kvalitetsstyring der fokuserer på fejltagelser og årsagen til fejlen kunne være med til at pege og prioritere på de områder, der skal opgraderes.
Det er mere end stødende - ja det er diskriminerende - at sundhedsvæsenet udsættes for både bøder og fængelsesstraffe, hvis der begås grove fejl, medens dette er helt fraværende inden for justitsminsiteriets område ( og Skat i øvrigt også).Mmen hvor mange har ikke begået selvmord eller er faldet hen i depression pga af helt forkerte behandlinger og overgreb (justitsmord)?
Det ved man ikke for det måles slet ikke.

  • 4
  • 0
Bjarne Nielsen

Modig mand. Flere af den slags betjente, tak...

Jeg vil ikke blive spor overrasket, hvis mange betjente har det med Politiet (med stort P) og hvad der sker, som mange sygeplejesker må have det med hvad der sker på deres område.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne lufter min frustration om, hvad der sker på begge områder for tiden, men det gør ikke min respekt for dem, som prøver at få en dagligdag til at fungere der, mindre - faktisk tværtimod.

  • 2
  • 0
Jarnis Bertelsen

Rigspolitiet har tilsyneladende en lang og stolt tradition for at ignorere henvendelser om fejl i deres IT systemer. I forbindelse med CSC-hacket (Danmarkshistoriens Største Hackersag™), blev politiet kontaktet via mail adskillige gange over adskillige måneder af deres svenske kollegaer, der tydeligt advarede om at der var et problem.
Det var for øvrigt bare starten på et tåkrummende forløb i en sag der var skandaløs, både når det kommer til retssikkerhed, opklaring (CSC undesøgte selv hacket og konkluderede, at der ikke var noget der tydede på, at data var blevet ændret), kommunikation, (fraværende) konsekvenser for de ansvarlige hos CSC og politi, og generelt udvist omhu og kompetence.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere