Rigspolitiet løfter sløret for konkrete teledata-fejl: Udenlandske telefoner var koblet på to master

3. september 2019 kl. 10:344
Rigspolitiet løfter sløret for konkrete teledata-fejl: Udenlandske telefoner var koblet på to master
Illustration: Javier Pierini / Digital Vision / Getty Images.
Internt hos Rigspolitiet er der sket flere fejl i behandlingen af teleoplysninger, der er blevet brugt som bevis i retssager. Men Rigspolitiet peger også på, at der er en række »usikkerheder og fejlkilder« i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigspolitiet har offentliggjort flere detaljer omkring de fejl, der i øjeblikket er kendskab til i sagen om de mangelfulde og fejlagtige teledata.

I et notat til politikredsene løfter Rigspolitiet sløret for de fejl, som politimyndigheden på nuværende tidspunkt har fundet frem til.

Politiet opdeler fejlene i to grupper. Den første omhandler de fejl, der er blevet fundet i politiets it-systemer til konvertering af rådata. Den anden fejltype omfatter ifølge politiet »usikkerheder og fejlkilder i rådata, som kan indebære risiko for fejlfortolkning af rådata«.

Fejl i konverteringssoftwaren

Internt hos Rigspolitiet er der sket flere fejl i behandlingen af teleoplysninger, der er blevet brugt som bevis i retssager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teledatasagen begyndte oprindeligt med, at Rigspolitiet opdagede, at der var fejl i den software, der sørgede for at konvertere rådata fra teleselskaberne til et format, der er lettere at læse i forbindelse med retssager. Denne fejl bliver også nævnt i poiltiets nye notat til politikredsene.

Fejlen betyder, at politiets software har fjernet oplysninger i konverteringsprocessen, som egentlig ikke skulle fjernes fra rådata. Det betyder, at der i det konverterede materiale kan mangle oplysninger om blandt andet telefonopkald eller SMS’er, selvom teleselskaberne har leveret dem som rådata til politiet.

Derudover har it-systemet også angivet forkerte geografiske placeringer til de telemaster, som telefonerne er tilsluttet i forbindelse med konverteringen. Ifølge DR kan konverteringssoftwaren hos politiet have placeret telemasterne op til omkring 200 meter forkert i forhold til deres fysiske placering.

Usikkerheder og fejlkilder i rådata

I det nye notat skriver politiet også, at der er en række »usikkerheder og fejlkilder« i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Ifølge politiet medfører det en »risiko for fejlfortolkning af teledata« hos politiet.

Politiet har før henvist til, at teleselskaberne havde udleveret mangelfulde rådata om kommunikation over nye samtaletjenester såsom VoLTE og VOWifi – telefonopkald over henholdsvis 4G-netværket eller trådløst netværk.

I notatet står der, at politiet desuden har oplevet, at udenlandske telefoner, der befinder sig i Danmark, har været registreret samtidig på to master med meget stor indbyrdes afstand.

Ifølge DR Nyheder kan det have været tilfældet i en retssag fra tidligere i år, hvor en telefon på få sekunder var hoppet på master i både København og Frederikshavn. Det vil sige et spring på 230 kilometer.

Politiet har også set eksempler på, at udenlandske telefonnumre i nogle tilfælde har fremstået som danske telefonnumre, når myndighederne hentede oplysningerne fra teleselskaberne.

Derudover er der tilfælde, hvor indgående opkald ifølge politiet er fremgået som udgående opkald.

Og så har politiet oplevet, at der har været problemer med at fortolke sendte SMS’er. I nogle tilfælde har det fremstået, som om SMS’er blevet sendt af en bestemt telefon, selvom de reelt er afsendt via internettet eller en app, oplyser Rigspolitiet i notatet.

Omfang og årsag er ukendt

Politiet mangler stadig af afdække omfanget, årsagerne og betydningen af de usikkerheder og fejlkilder i teleselskabernes rådata, der kan føre til fejlfortolkning hos politiet.

Det samme gælder for omfanget og betydningen af fejlene i politiets eget konverteringssystem, skriver Rigspolitiet i notatet.

Rigspolitiet har tidligere oplyst, at fejlen udsprang af en opdagering i systemet. Fejlen medførte, at konverteringen af teledata fra teleselskaberne i visse tilfælde standsede midlertidigt. Når systemet genoptog konverteringen, er det sprunget videre til den næste fil og har undladt at færdiggøre konverteringen af den forrige.

Denne forklaring blev givet, før det blev kendt, at fejlen strakte sig længere tilbage end 2012. Det er derfor uvist, om forklaringen stadig holder.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
4. september 2019 kl. 09:21

Eller et enormt, sammenfiltret kludetæppe af fejl, der bliver ligesom
børnelegen kluddermor at rede ud, at trevle op.

Det her rækker langt ud over teledata og Politiet. Det understreger, hvor farligt det er efterfølgende:

  • at samkøre data fra forskellige systemer, hvor der ikke er tænkt på at de skal kunne samkøres
  • at tage data indsamlet og registreret med et formål (gennemførsel af telefonsamtaler) og efterfølgende bruge dem til helt andre formål (stedbestemmelse af personer/tegning af sociale grafer - med telefonen og samtalen som proxy).

Det er selvfølgelig ekstra farligt, når det skal bruges i retssag, men det er også farligt, hvis data samkøres ukritisk for f.eks. at bruges til tidlig opsporing af udsatte børn, eller hvad man nu efterfølgende får af fikse ideer.

Vi skal have langt større respekt for kontekt, når vi arbejder med data.

3
4. september 2019 kl. 09:01

Historien forekommer næsten umulig. Hvordan kan en organisation være så inkompetent og ligeglad med om et IT system er fuld af fejl. Og så ovenikøbet et sikkerhedsrelevant system ( eller et som burde være det).

Har politiet mon en forklaring på det? At det handlede om en opdatering er jo ikke en forklaring. Hvem har ansvaret og forstår vedkommende overhovedet hvad det handler om?

2
3. september 2019 kl. 15:03

Hold da op.

Det ligner et morads. Eller et enormt, sammenfiltret kludetæppe af fejl, der bliver ligesom børnelegen kluddermor at rede ud, at trevle op.

Jeg vil sige, at jeg håber inderligt, at denne kæmpe skandale har fået alle impliceredes øjne op for, at data skal tages med et gran salt.At data ikke er et objektivt bevis. Og derfor heller ikke må bruges som sådan.

(Prøv at se, hvor mange fejlkilder der er – og altså kan være – i relation til data. Blot i processen med indsamling og konvertering).

Jeg håber, at det vil føre til forandring.

Ikke alene i politiets og retsvæsenets tilgang og procedurer. Men at vi alle sammen, fremover, vil omgås data langt mere kritisk.

1
3. september 2019 kl. 13:25

Så mange typer funktionelle fejl i politiets egne systemer. Er test og kvalitetssikring af kritiske systemer mon noget Rigspolitiets IT-afdeling har brugt?