Rigspolitiet har brugt 73 millioner kroner på at håndtere teledata-skandalen

Illustration: Deloitte
I 2019 kom det frem, at politiet gennem syv år havde anvendt fejlbehæftede teledata som beviser i retssager.

Siden teledatasagen begyndte at rulle, har det kostet Rigspolitiet 73 millioner kroner at skabe sig et overblik over omfanget og konsekvenserne samt at rydde op i procedurer.

Det fremgår af et notat fra Rigspolitiet til justitsminister Nick Hækkerup

Oven i de 73 millioner kommer omkostninger til det, politiet kalder for ‘udviklingstiltag, som vedrører modernisering af teledata-området.’

De 46 millioner kroner svarer til løn til minimum 76 årsværk, som har været afsat til alene at få styr på teledata-sagen.

Samtidig lyder det fra Rigspolitiet, at der er tale om et minimumsbeløb:

»Rigspolitiet skønner, at det reelle ressource-forbrug kan være væsentligt højere,« meddeler politiet, der også skriver, at der har været et betydeligt ressourceforbrug i de enkelte politikredse, der ikke er medregnet:

»Herudover har sagen givet anledning til et stort indirekte tidsforbrug som følge af blandt andet politikredsenes brug af kontrolrapporter, verificering af master, krydsreferencer til rådata mv. samt det ledelsesmæssige fokus, som håndteringen af teledatasagen har krævet i store dele af politiets organisation.«

Ud over Rigspolitiet har Justitsministeriet brugt penge relateret direkte til sagen, og ministeriet meddeler, at det drejer sig om 1,2 årsværk svarende til 860.000 kroner.

Rigsadvokaten beretter, at man her primært har anvendt sine studentermedhjælpere til sagen, hvilket samlet set løber op i en udgift på 1,4 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert Madsen

"Herudover har sagen givet anledning til et stort indirekte tidsforbrug som følge af blandt andet politikredsenes brug af kontrolrapporter, verificering af master, krydsreferencer til rådata mv. samt det ledelsesmæssige fokus, som håndteringen af teledatasagen har krævet i store dele af politiets organisation."

Er skandalen ikke at dette ikke har foregået hele tiden?

Hvis ikke politiet gør deres yderste for at sikre at anklagerens grundlag er korrekt, så er der nogle chefer, der bør tilbydes en karriere som P-vagter.

  • 9
  • 0
#2 René Nielsen

Hvis ikke politiet gør deres yderste for at sikre at anklagerens grundlag er korrekt, så er der nogle chefer, der bør tilbydes en karriere som P-vagter.

Problemet er jo, at det i realiteten er straffrit for politiet at bryde loven. Og selv om jeg støtter dit forslag om P-vagter, så tror jeg ikke på at det får konsekvenser overhoved.

Tag logning af teledata som eksempel. Der er juridisk enighed om at logningen er ulovlig og det er derfor at regeringen gerne vil have loven vedtaget. Alligevel bliver teledata brugt massivt af politiet.

Og det er vel det som er den egentlige skandale ,at politiet med vidt åbne øjne overtræder loven og indhenter teledata (som alle enige om ikke må indsamles). Og som i en bedre Olsenbande film, så forstår politiet ikke de data som er indhentet.

På en kammerat som er forsvarsadvokat, kan jeg forstå at politiet botaniserer i teledata, forstået på den måde at hvis teledata viser det som politiet ønsker, så støtter teledata politiets udlægning og modsat hvis ikke teledata viser det som politiet ønsker, så er det fordi at mistænkte har ladet telefonen ligge hjemme eller givet den til en kammerat for på den måde at skabe et (falsk) alibi.

Så uanset udfald, så støtter teledata altid politiets udfald.

Med den form for logik, er det vanskeligt at forstille sig at mange bliver frifundet ved hjælp af teledata.

  • 19
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere