Rigspolitiet fortsætter med CSC som leverandør efter Polsag-skandale

Selvom CSC som leverandør af det ubrugelige Polsag-software har kostet Rigspolitiet over 350 millioner kroner - efter kompensation - vil politiet gerne bruge CSC en anden gang. Det fortæller Rigspolitiets økonomidirektør.

Tirsdag kunne it-giganten CSC og Rigspolitiet afslutte slagsmålet efter Polsag-skandalen med et forlig. Politiet får 40 millioner kroner i hånden, og i alt op mod 136 millioner kroner i kompensation for, at Polsag-softwaren ikke kunne bruges.

Og det er Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje rigtig godt tilfreds med, fortæller han her i et kort interview med Version2:

CSC har leveret et system, som både politiet selv og eksterne konsulenter har konkluderet ikke virker. Hvorfor skal CSC ikke betale det hele tilbage?

»Vi havde selvfølgelig helst været foruden at betale for et system, som ikke bliver leveret. Men man kan ikke bare rive kontrakten over og få alle penge tilbage. Hvis man ønsker det, skal man gå rettens vej. Men hvis der undervejs i det retslige forløb opstår usikkerhed om, hvor ansvaret ligger, kan man ende med at få en meget mindre kompensation, end vi har fået nu.«

Får I 40 millioner eller 136 millioner kroner i kompensation fra CSC?

»Vi får en samlet kompensation på 136 millioner kroner. 40 af dem er økonomisk kompensation. Resten er betalingsforpligtelser, som vi havde skullet betale, hvis vi havde opsagt kontrakten. Det er i høj grad udgifter inden for den eksisterende kontrakt. Samlet set synes vi, at det er en særdeles god aftale.«

Vil I bruge CSC som leverandør fremover, efter de erfaringer I har gjort jer nu gennem Polsag-forløbet?

»Det kommer vi helt sikkert til. CSC er en meget stor leverandør til Rigspolitiet allerede, og det kommer de til at være fremover også. Vi har ikke været tilfredse med forløbet med Polsag, det har vi ikke lagt skjul på, men der er ingen tvivl om, at CSC har lært en masse også. De vil helt sikkert gøre sig ekstra umage næste gang.«

Nu kan I se fremad mod et nyt system, skriver I. Hvordan går det med at finde et nyt system, der kan tage over efter Polsag blev droppet?

»Vi skulle først lægge Polsag helt i graven, før vi begynder at se fremad. Det er vigtigt for os, at vi kommer hurtigt i gang nu, men vi skal tænke os rigtig grundigt om først. Vi skal tænke teknikken og behov igennem, så vi går ikke ud og udbyder en ny opgave meget hurtigt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarl Gjessing

Ja det ville være super at få i tabel form, listet hvor mange succeser og fiaskoer de har leveret de sidste 15 år, med pris.
For måske er problemet at vi ikke hører om success opgaverne. (Det tror jeg nu ikke)
Jeg kan kun (ud fra ovenstående mangel) undre mig over beslutningstagernes kompetence og hvorfor vi bliver ved med at "vælge" disse inkompetente folk ind.
Det er i hvert fald svært at se fordelen i at vælge CSC igen igen

  • 4
  • 2
Casper Paulsen

Det burde da slet ikke være nødvendigt i første omgang, når vi snakke om en virksomhed af den størrelse.

Kunne forstå hvis de ville lade deres andre kontrakter udløbe, og så finde en eller flere nye samarbejdspartnere efterfølgende. Det virker dog til at ledelse i rigspolitiet ikke har lært noget af forløbet.

  • 3
  • 0
Casper Olsen

Meget tyder jo faktisk på det. Det jo ikke lige frem første gang man har hørt, at de har taget et trecifret millionbeløb for noget, der var forsinket og overskredet budgettet for, som samtidigt ikke virker.

  • 4
  • 1
Martin Frandsen

Det han siger er, at det er hans vurdering at man kun kan få "pengene tilbage" hvis man går rettens vej. Han tilføjer, at det sådan en process kan ende med i et resultat hvor man reelt får mindre end den kompensation man allerede har fået tilbudt.

Derfor er det naturligt at spørge om samfundet ikke bør tage den retssag. Ikke for at få "pengene tilbage," men for at få klarlagt hvordan en stak millioner er blevet til ingenting.
At Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje er tilfreds (med det økonomiske aspekt,) er ikke nødvendigvis nok for resten af samfundet.

Jeg kunne også godt tænke mig at få opklaret hvad der ligger bag når Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje siger at "polsag lige skal lægges i graven først." Det lyder som en dyr begravelse. Måske kommer pengene dertil fra kompensationen. I så fald, er der reelt ikke tale om en netto-erstatning, blot en re-direct af pengestrømmen i et projekt alle er enige om skal lukkes. Afhængigt af svaret på dette spørgsmål (om der er flere udgifter tilbage i polsag trods lukningen) åbner op for at man kan argumentere for a gå advokatvejen - altså smække kassen i og gå efter kompensation den vej.

Så journalisterne kan med fordel spørge ind til hvor mange flere udgifter der eventuelt gemmer sig i polsag (trods enighed om annullering,) og om disse kan være med til at gøre "rettens vej" den økonomisk rigtige i det lange løb.

Min fornemmelse er at samfundet har behov for at få reduceret antallet af IT-parasitter. CSC, IT-factory og lignende scams har slugt millioner af kroner uden at levere noget til os slutbrugere. Måske er det sundt for samfundet at vi "mister" et par hundrede millioner i "sikker erstatning," og satser baduljen på at få afklaret/opklaret hvor ansvaret ligger.
Hvis vi ikke går rettens vej, så er der jo ikke noget grundlag for at se os om efter andre leverandører.

Det bør ikke være op til Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje at afgøre om han ønsker at få afgjort om hans afdeling har medansvar for det fejlede projekt. Altså en mulig interessekonflikt.

Lyder måske alt sammen lidt langt ude, men HVIS hans økonomiske argument skal holde, så skal "boet" gøres op nu. Og det bør foregå på en måde som gør os i stand til at vurdere om erstatningen vi har fået tilbudt nu er "god nok" set i forhold til hvad vi advokater vurderer at vi kan få ud af en retssag.

  • 4
  • 0
Jarl Gjessing

Jeg tror det ikke, ud fra de ting vi har hørt i pressen, men som jeg også skrev, det er en overbevisning baseret på hvad pressen har udtalt, eller som JEG har hørt pressen udtale.
Jeg kender i hvert fald ikke til noget projekt CSC har været involveret i som har været en success. Og det til trods for at jeg som skattebetaler har betalt flere tusind kroner til virksomheden.
Men som jeg også skriver, jeg vil gerne se en liste der viser andet - det kunne måske få det generelt negative syn på CSC ændret.
Det er underligt dog at flere hundrede millioner - det er altså et stort tal - kan gå så grueligt galt..

  • 2
  • 0
Marcin Brodzikowski

succese historier sælger ikke som nyhedstof. Vi høre jo sådan set kun om ting der går galt. Der er milioner af debat fora, om ting der ikke virker, men en brøkdel om ting der virker. CSC er en kæmpe, og afslutter og starter mange projekter om dagen. 99,9% af dem går godt. Resten er brøler man bliver hængt ud på. Sådan er det jo for alle, om det er CSC TDC KMD TSC IBM.
De små høre vi ikke meget til. De bliver også nød til ar dreje nøglen om ved første fejl.
Personligt synes jeg det er flot, at afslutte sådan en sag med så højt beløb, uden at tage en slåskamp.
Hvis jeg laver en fejl som konsulent, kompensere jeg også med høj erstatning. Det giver kunden løst til at forsætte et samarbejde, og anbefalde til andre.

  • 1
  • 0
Ole Laursen

"Vi skal tænke teknikken og behov igennem, så vi går ikke ud og udbyder en ny opgave meget hurtigt."

Det er vist ikke kun teknik og behov der gik galt. Hele processen må have været bundrådden for at det kan komme så langt ud.

  • 2
  • 0
karsten andersen

hvad med de besparelser, der er indregnet i polsag - der er blevet lovet politikerne at det fine system sparer masser af folk, der så skal på gaden. de lovede jo i 2007 at der skulle 800 flere synlige politifolk - der er vel blevet 800 færre - hvor lang tid har politikerne tålmodighed med den ledelse i politiet, der nu skal spare de små 400 mio + den besparelse polsag skulle give - også 400 mio ??

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere