Rigspolitichef blev advaret om fejl i teledata i 2010

Illustration: Rigspolitiet
Den øverste chef i politiet kendte til problemer med telecentret og Rigspolitiets håndtering af teledata allerede i 2010 – ni år inden teledataskandalen begyndte at rulle.

En tidligere medarbejder i Rigspolitiet advarede allerede for ni år siden rigspolitichefen om alvorlige problemer i telecentret – den enhed, som håndterer teledata for politiet.

Det skriver Information, som har set en række dagbogsnotater og en mailkorrespondance mellem medarbejderen og rigspolitichefen.

Læs også: Rigspolitiet løfter sløret for konkrete teledata-fejl: Udenlandske telefoner var koblet på to master

Mangelfuld kommunikation

Den tidligere medarbejder, Jørn Holm-Pedersen, opdagede i 2010 efter 13 års ansættelse en række alvorlige fejl i den måde, medarbejdere i telecentret håndterede data på.

Et datasæt, der havde været igennem behandling hos telecentret, var for fejlbehæftet til at kunne bruges, og Jørn Holm-Pedersen opdagede også fejl med koordinater. Den samme slags fejl, der har været fremme under skandalen om teledata i år.

Læs også: Ombyttede koordinater i teledatasag: Master blev placeret ved Etiopien

I en kommentar til Information fortæller Rigspolitiet, at fejlene, som Jørn Holm-Pedersen opdagede og advarede om i 2010, »mest nærliggende« skyldes »mangelfuld kommunikation med teleselskaberne, om hvilket format af data der er tale om«.

Læs også: Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Læs også: Rigspolitiet overhørte mindst ti advarsler om fejl i teledata

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Modigt og vigtigt for samfundet, at en rigtig insider træder frem.

Og Rigspolitiets reaktion er desværre typisk for magthavere.

I årene forud for 2010 havde der været en runde mellem telecenteret og de enkelte teleselskaber. Til dette arbejde havde rigspolitiet hyret konsulenter, der hjalp dem. Formålet var at aftale formater og overlevering i alle detaljer med hvert enkelt teleselskab.

Der var desuden løbende kontakt via TIs politigruppe med møder mellem politiet og teleselskaberne ca. hver 3. måned.

Alle implicerede vidste, at de forskellige systemer til stedbestemmelse var et emne, man skulle være opmærksomme på. Hvis koordinater opgives i et system og opfattes i et andet, vil der blive fejl i tolkningen.

Så det er simpelthen for tyndt at sige »mangelfuld kommunikation med teleselskaberne, om hvilket format af data, der er tale om«, når man har brugt 1-2 år og millioner af konsulentkroner på at sikre, at data ikke kunne misforstås.

Jeg tror, at en medvirkende faktor i stedet har været en stor personaleudskiftning i telecenteret efter politireformen, hvor en årelang erfaring hos politiet blev udtyndet.

Selvfølgelig skal det gå sådan, når der ikke er en faglig kompetent ledelse, der forstår problemstillingerne.

  • 19
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Og Rigspolitiets reaktion er desværre typisk for magthavere.

s/magthavere/ledelser/

Selv efter Mærsk er der stadig ledelser der er totalt umulige at råbe op om IT-sikkerhed.

Hvad der faktisk bør bekymre mere, er hvor mange IT folk af Jørn Holm-Pedersens kaliber der forsvinder ud af branchen, fordi ikke orker at kæmpe imod C-teamets inerti og inkompetence mere.

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Nu har jeg lige set samråd om sagen, og der blev Nick Hækkerup da godt nok olympisk mester i at snakke indkalderne ned under bordet med absolut ingen svar. Det var pinligt at se på, og enormt frustrende for indkalderne, som stort set ingentaletid fik. .
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20191/reu/td.1600968.aspx

Der var afsat en time til samrådet (helt til grin). Jeg tror, at Hækkerup brugte de 50 minutter til at hakke og stamme sig igennem gentagelser af spørgsmålene, besværgelser og snakken uden om. Indkalderne fik stort set ingen mulighed for at følge op med spørgsmål, Hækkerup brugte selv al tiden. De ganske få svar, der kom, kunne have været sagt på 5 minutter, og gik på nogenlunde følgende:

  1. Når der er udskrevet valg, indtræder et forretningsministerie.
  2. Når der ikke blev grebet ind tidligere, var det fordi, man anså det for enkeltstående tilfælde.
  3. Når ingen skal fyres, er det fordi, Hækkerup ikke kan se, hvem der har ansvaret.
  4. Og fordi Hækkerup mener, at man ikke skal fremme en nulfejls-kultur, for så klapper folk i, og vi får ikke lært af vore fejl.
  5. Og når de involverede skal undersøge sig selv, er det fordi Hækkerup mener, at advokatrapporten afdækker forløbet tilstrækkeligt - så der er ingen grund til en ekstern undersgøelse.
  6. Intet ville - påstår Hækkerup - være nemmere for Hækkerup end at give efter for krav om en ekstern undersøgelse, da han ikke selv har noget i klemme - men han mener ikke, at det er det rigtige at gøre.

Ad 1: Der blev nævnt eksempler på, at denne holdning ikke anvendes konsekvens (åbenbart mest, når det er bekvemt) - og juridiske eksperter afviser denne påstand.
Ad2: Jeg fatter simpelthen ikke, at dette kan begrunde og undskylde noget som helst - for selv hvis det var enkeltstående tilfælde, er det menneskers liv, man sjusker rundt med, og det kan under ingen omstændigheder undskyldes, at man ikke tog sagen alvorligt allerede ved første tilfælde/varsling. Jeg mistænker, at nogle bonusmål kom i vejen for at tage problemt alvorligt, men det er bare min fornemmelse, og det bliver nok aldrig afdækket, om det var tilfældet....
Ad 3 og 4: Måske ville eksterne undersøgelser afdække dette? Måske ville åbne høringer give befolkningen en fornemmelse af, hvor aben skal kastes hen? Og så vidt jeg kan se, har meldingen om, at ingen skulle fyres, ikke medført, at de ansvarlige frivilligt er rykket ud med diverse fejl - de er først kommet frem, når stædige journalister har afdækket dem. Tvært imod tænker jeg, at truslen om fyring måske kunne få nogen til at åbne munden om både deres og andres rolle i sagen ...
Ad 5: De ansvarlige har spillet hasard med både retssikkerheden, samfundets tillid til denne, og med anklagedes og ofres skæbner. Det er nyere tids allerstørste retssikkerhedsmæssige skandale. I mine øjne skylder man offentligheden en åben proces, hvor borgerne kan få indtryk af, hvad der konkret er foregået, og hvem de "skyldige" er. I mine øjne er det en forudsætning for, at troen på retssikkerheden kan genoprettes.
Ad 6: Hækkerup glemmer lige, at selv om han ikke selv er fedtet direkte ind i forløbet (ud over hans mangelfulde håndtering som minister), så er hans partikammerater i høj grad medansvarlige - så han kan ikke regne sig selv som habil i den sag.

Der indkaldes til at hurtigt nyt samråd uden bagkant - jeg håber, at Hækkerup der ristes over en sagte ild for sit elendige indsats på dette samråd.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere