Rigshospitalet efter Sundhedsplatformen: Nu ryger lægesekretærer ud stille og roligt

7. december 2016 kl. 14:3210
Rigshospitalet efter Sundhedsplatformen: Nu ryger lægesekretærer ud stille og roligt
Illustration: Tomas Bertelsen.
Først Hillerød, nu Rigshospitalet. Med indførelsen af Sundhedsplatformen skal lægerne selv journalisere og bestille prøver. Derfor er der behov for færre sekretærer, varsler ledelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rigshospitalets sygeplejersker og sekretærer skal indstille sig på, at de bliver færre efter indførelsen af det omdiskuterede it-system Sundhedsplatformen. Det skriver dr.dk.

Det skyldes, at lægerne har overtaget flere opgaver fra sygeplejersker og sekretærer. Blandt andet journalisering og bestilling af prøver.

Udmeldingen fra Rigshospitalet er fuldstændig parallel til en udmelding om Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor Region H har bekræftet sort på hvidt, at man vil nedlægge en stribe lægesekretærjob som direkte effekt af Sundhedsplatformens entré. Ifølge Frederiksborg Amts Avis er der brug for 40 årsværk mindre blandt hospitalets lægesekretærer.

Udmeldingen om færre sekretærer på Riget kommer fra hospitalets direktør, Per Christiansen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når man har en arbejdsglidning i den retning, så medfører det, at man skal have en anden personalesammensætning. Det bliver ikke én stor afskedigelsesrunde, men noget der vil ske stille og roligt med naturlige afgange og andre opgavefordelinger,« siger han til dr.dk.

Peter Sommer Ulriksen, der er formand for Overlægerådet på Herlev Hospital, har tidligere udtalt sig kritisk over for nedskæringen af lægesekretærer:

»Det er noget præmaturt at skille sig af med så mange lægesekretærer, når vi har brug for dem. For det forsinker vores arbejde som læger, og sat på spidsen kan man betegne os læger som de dyreste og dårligste lægesekretærer. Beslutningen er åbenlyst taget meget langt fra virkeligheden.«

»Hvis der kommer færre lægesekretærer, skal alle lægerne sidde og vente på den læge, som nu skal lave sekretærens arbejde og med to fingre skrive et brev til patienten.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meningerne er meget delte om Sundhedsplatformen. På Twitter kommer der også meldinger om positive effekter, f.eks. at stuegang går hurtigere.

Rigshospitalet indførte det nye it-system den 5. november.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
9. december 2016 kl. 08:42

Jeg har siddet og gennemgået nogle af undervisningsmodulerne, og jeg er næsten rystet over hvor vanvittig tungt systemet er designet - og med så mange click og skjulte undermenuer. Det er som om, at lægerne nu skal til at 'programmere' en journal, fremfor tidligere bare at diktere den. Det kommer til at tage meget længere tid. Systemet er ganske givet lavet af nogle vældig dygtige programmører, men der er desværre ingen brugervenlighed overhovedet.

Og jeg er fuldstændig enig mere jeres gode betragtninger om den molbo-agtige opgaveglidning opad i systemet.

9
8. december 2016 kl. 12:30

@Gert.

Vi er nu nok nede på en detaljeringsgrad der minder om kopulation mellem formicidae.

Grundliggende er vi vist ikke uenige, nemlig at idiotiet skriger til himlen, men sådan er det jo desværre efterhånden blevet i djØFfistan.

8
8. december 2016 kl. 12:21

@Christian: Du har jo ret. Metaforen er blot en metafor, og den er ikke perfekt. Som metaforer nu engang er. :) Og der er lighedspunkter og forskelle alle vegne: Hvor artiklen og debatten herover fokuserer på at man erstatter billig arbejdskraft med dyr, gælder det både for SKATs medarbejdere og for RH's lægesekretærer, at de forlader organisationen medbringende en viden, som IT-systemet ikke erstatter. Søren anfører herover, at der på HGH er en problemstilling med LPR-fejl. I betragtning af, at LPR-indberetning vidtgående har været en sekretæropgave, er sammenligningen med SKAT måske mere relevant, end artikel og debat sådan lige lader ane...

7
8. december 2016 kl. 11:56

'Ebberød Bank' er en helt overordnet metafor - dækkende, men upræcis.</p>
<p>En i forhold til emnet langt mere dækkende metafor er 'SKAT', som har glimret ved præcis den samme øvelse: På grundlag af forventninger til et endnu ikke fungerende it-system fyrer man medarbejderne.

Det vil jeg egentlig ikke sige den er, for lige præcis i Ebberød bank tilbydes indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4% , hvilket meget godt stemmer overens med at lade læger til en værdi af 890Kkr udføre det arbejde som en sekretær til en værdi af 350Kkr kan udføre hurtigere og bedre.

Forskellen til Skat er at der der troede man naivt på at den magiske IT-sovs kunne udføre alt sagsbehandlerens arbejde, men der var på intet tidspunkt en intention om at dem et eller to niveauer højere skulle udføre noget arbejde.

6
8. december 2016 kl. 11:47

Ebberød Bank er den betegnelse der vist bedst dækker

'Ebberød Bank' er en helt overordnet metafor - dækkende, men upræcis.

En i forhold til emnet langt mere dækkende metafor er 'SKAT', som har glimret ved præcis den samme øvelse: På grundlag af forventninger til et endnu ikke fungerende it-system fyrer man medarbejderne.

Visdomsord fra en iøvrigt ikke fantastisk film (Under Siege):

Assumption is the mother of all fuck ups!

5
8. december 2016 kl. 08:52

Det hele tiden har været planen at reducere i antallet af lægesekretærer grundet fravær af diktering. Er dog ret sikker på at man ikke har planlagt med flere læger da det 'æder' af gevinsterne. En overlæge koster 890.000, mens en sekretær koster 350.000. Nedenfor et link til oplæg vedr. gevinster ved sundhedsplatform og hvilke KPI'er man vil måle på for at overvåge gevinsterne S. 23.

Visse af gevinsterne (bedre overblik, bedre udskrivelser, kortere liggetid, bedre registrering) kan jeg ikke se kommer til at ske lige nu, men vi må håbe at det blot er et spørgsmål om tid. Der er heller ikke fremlagt data for hvorledes det går med KPI'erne endnu, så det kan jo være det går rigtig godt med disse.

Bedre registrering ved vi ihvertfald ikke er tilfældet med alle de LPR-fejl der har været på HGH siden opstart. Lige nu håber Herlev på en mindreaktivitet på 330 mio når året er gået, men det er sikkert bare opstartsproblemer jvf seneste økonomirapport.

Gevinster:https://peakwebsite.blob.core.windows.net/peakproduction/Gevinstrealisering,%20erfaringer%20fra%20Sundhedsplatformen.pdf

Økonomirapport: S.116https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/FU%2006122016%20-%20Bilag%20til%20sag%201%20-%204%20til%20Nettet%20-%20NY.pdf

4
7. december 2016 kl. 16:40

Ebberød Bank er den betegnelse der vist bedst dækker:</p>
<p><a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Ebber%C3%B8d_Bank">https://da.wikipedia.o…;

Helt enig. Du afskediger nogle medarbejdere der er vant til at skrive journaler, bestille prøver m.m., og lægger opgaven over på nogen der er pressede i forevejen. For at løse resource problemet, andsætter du så flere læger, der koster 1,5-2 (min vurdering - afhængig af om det er reservelæger, afdelingslæger eller overlæger - måske end da mere) x så meget som en lægesekretær. Der ud over har de svært ved at ansætte nok læger i forevejen, men man kan vel altid opfinde nogle "læge-kadetter" der kan blive uddannet på et år til at skrive journaler....

3
7. december 2016 kl. 16:27

Mon RH/RS nu vil ansætte flere læger, når lægerne nu pålægges nye funktioner, i deres i forevejen meget pressede arbejdsdage?

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/udskaeldt-it-system-kan-betyde-afskedigelser-paa-riget

"Jeg forudser, at vi ansætter flere læger, fordi de har fået flere opgaver i forbindelse med Sundhedsplatformen", siger direktør Per Christiansen.

Ebberød Bank er den betegnelse der vist bedst dækker:

https://da.wikipedia.org/wiki/Ebber%C3%B8d_Bank

2
7. december 2016 kl. 16:16

Så man flytter administrative opgaver over til personale med væsentlig højere løn? (fra sekretærer/sygeplejesker til læger) det lyder umiddelbart ikke som en smart løsning.

Den overlæge jeg er tilknyttet hos på hospitalet er heller ikke særlig imponeret over at han skal sidde og lave administrative opgaver der før lå hos en kombi af sekretærer og sygeplejesker. Tidligere tog en konsultation hos ham max 5 minutter + 2 minutter til indtaling i diktafon samt min accept af hvad han indtalte. Derefter brugte jeg så nogle gange 5-10 minutter hos en sygeplejeske. Nu tager en konsultation 15-25 minutter inde hos overlægen.

1
7. december 2016 kl. 16:15

Mon RH/RS nu vil ansætte flere læger, når lægerne nu pålægges nye funktioner, i deres i forevejen meget pressede arbejdsdage?

Eller accepterer man blot at ventetiden og produktiviteten falder, og man der igennem sparer penge?