Rigsarkivet vil gemme ulovlig patientdatabase

18. december 2014 kl. 12:454
En omstridt patientdatabase er erklæret ulovlig og skal slettes. Rigsarkivet vil gemme en kopi, som alle kan søge adgang til.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den såkaldte DAMD-database er i årevis blevet fyldt med patientdata, som ikke må indsamles ifølge persondataloven. Derfor skal det ulovlige indhold nu slettes fra systemet. Men ikke før at Rigsarkivet får taget en backup.

Rigsarkivet mener nemlig, at oplysningerne er bevaringsværdige. Og så er myndigheden ifølge arkivloven pålagt at sikre informationen – det gælder også personoplysninger, lyder det fra Rigsarkivet.

»Rigsarkivet er også forpligtet til at bevare den del af det historiske kildemateriale, der måtte vise, at myndighederne eventuelt handlede forkert eller ulovligt,« forklarer chefkonsulent i Rigsarkivet Poul Olsen til Version2.

Det er læger fra Region Syddanmark, der har tilføjet de problematisk oplysninger til databasen, der udelukkende må gemme på oplysninger om diabetes, KOL, depression og hjertesvigt. Al andet persondata er i strid med persondataloven og skal nu slettes, meddelte regionen og Datatilsynet i sidste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Poul Olsen understreger, at man vil tage hensyn til de personer, som oplysningerne handler om.

»Det betyder, at hvor der er tale om oplysninger, der kan krænke den enkelte borgers personlige integritet eller privatlivets fred, så sikres det, at oplysningerne ikke misbruges. Det sker gennem de tilgængelighedsfrister, der er fastsat i arkivloven,« fortæller chefkonsulenten.

I udgangspunkt skal der gå 75 år før informationen bliver alment tilgængelig – en frist, der i nogle tilfælde kan udvides til 100 år.

Der kan dog gøres undtagelser til fristen. Enhver der ønsker kan søge om adgang til den ulovlige database. Rigsarkivet vil derefter vurdere formålet med ansøgningen og de specifikke informationer, der ønskes indsigt i. Dispensationen fra arkivet kræver desuden et samtykke fra Datatilsynet.

Den omstridte database blev i november meldt til politiet af to praktiserende læger. De var urolige for, at de mange personlige oplysninger kunne misbruges af de 100.000 ansatte i sundhedssektoren, som har adgang til databasen. Dataindsamlingen var oprindeligt beregnet til brug i forskning i folkesundhed.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
20. december 2014 kl. 23:40

Det, var det, AHP oplevede efter spionanklagen var frafaldet: Rigsarkivet beholdt hans private dagbøger, fordi de var "historiske"!

Det lykkedes AHP, at få dem tilbage efter nogen år, og i selvforsvar udgav han selv en beretning (i 10 bind indtil videre) om sit liv- baseret på de dagbøger. Udover de 4-5 andre (delvist selvbiografiske) han allerede havde udgivet.

Nu indgår jeg nok også i denne base, og det har jeg ikke noget imod, hvis jeg er anonymiseret. Jeg ved godt, at befolkningsundersøgelser er store og dyre, men de er også meget værdifulde som forskningsmateriale. Det er der ræson i (raison).

Men at Rigsarkivet vil give adgang til forskning for alle. OKAY_ Kan jeg så få lov? AHP kunne ikke- og han er endda uddannet historielærer/cand. mag. Ikke i sine egne dagbøger..!

Kan Bent Jensen? Ja, han er historiker...

Så enhver "forsker" fra lægevidenskaben/historievidenskaben vil kunne se data- i ikke-anonymerseret form. Fremfor de 100.000 andre i sundhedsvæsenet.- Er det mere ok?

Nej.

Mvh Tine- jeg er ikke paranoid, jeg er bare forfulgt! B-)

2
18. december 2014 kl. 17:30

Jeg vil gerne sikre mig, at oplysninger i Rigsarkivet om min person først gøres tilgængelige 75 år efter min død. Hvor mon jeg skal henvende mig for at sikre, at dette bliver respekteret i alle tilfælde? Det er utroligt, at man kan slippe af sted med at sætte lighedstegn mellem ordene slettes og arkiveres, og egentlig også at Version2 hopper med på den galej. Overskriften både her og i den tidligere artikel burde være: Den ulovlige databases skal alligevel ikke slettes!

1
18. december 2014 kl. 15:55

Det har retten afgjort. Få den slettet med det samme. Den bliver ikke mindre ulovlig af at blive arkiveret.

Dette er et grelt bevis på hvor magtfuld medicinalvarebranchen er i Danmark. De står jo tydeligvis over loven. Money talks...

/Jan