Richard Stallman: Manden bag 'fri software' tordner mod streaming-tjenester

Forleden gæstede ophavsmanden til begrebet ‘fri software’, Richard Stallman, Danmark. Illustration: Københavns Universitet
Forleden gæstede ophavsmanden til begrebet ‘fri software’ Danmark.

»Jeg vil ikke engang lytte til en sang gennem Spotify, som kører på en andens computer. Jeg vil ikke se en video via Netflix, som kører på en andens computer. Jeg er ikke villig til at tillade dem at blive behandlet som en acceptabel del af livet. I hvert fald ikke mit liv.«

Sådan lød det fra Richard Stallman, da han forleden holdt et næsten 2½ times foredrag (uden pause) i et velbesøgt Lundbeck Auditorium hos Københavns Universitet hvor DIKU - det datalogiske institut - og DIKU Alumneforening var værter. Vurderingen fra officielt hold er, at omkring 380 var mødt op for at høre Stallman fortælle.

Hvis du lige nu sidder og tænker: »Hvem er Richard Stallman?« så overvej at læse videre i stedet for at spørge nogen i nærheden.

I hvert fald hvis du befinder dig omgivet af it-folk orienteret mod det, der kaldes 'fri software'. Fri som i tale, ikke øl - og slet ikke som i 'open source'. Det vender vi tilbage til.

For nogen har ophavsmanden til GPL-licensen, GNU EMACS-forfatteren og GNU-skaberen nemlig lidt af en kultstatus. Det med kulten underspiller Stallman i øvrigt ikke just selv.

Under foredraget på KU iførte han sig således en sort kåbe og en gammel computer-disk som glorie. Herefter velsignede Saint IGNUcius (som Stallman kalder figuren) i The Church of Emacs de fremmødtes computere.

Emacs er en text-editor udviklet ved amerikanske Massachusetts Institute of Technologys (MIT) AI Lab, hvor Stallman arbejdede fra 1971 til 1984. I dag er han ifølge den officielle hjemmeside stallman.org 'Visiting Scientist' samme sted. Hvad det er for en størrelse, står der mere om her.

I 1984 udviklede Stallman en fri software-udgave af Emacs kaldet GNU Emacs som en del af GNU-projektet. Hvad det er, vender vi tilbage til. GNU Emacs vedligeholdes stadig og er en udbredt Emacs-editor.

GNU Emacs findes til flere styresystemer, herunder Windows og det, Stallman konsekvent kalder GNU/Linux.

GNU og Linux

Tilblivelsen af denne artikel har også involveret en snak med Richard Stallman efter foredraget. Inden snakken skulle Version2 love Stallman, at den efterfølgende artikel ikke taler om Linux, men GNU/Linux, når der henvises til det komplette styresystem.

Det med GNU/Linux er vigtigt for Stallman, hvilket også kom frem under foredraget. Flere gange.

Tøj-Gnuen foran Richard Stallman blev bortauktioneret til fordel for arbejdet med fri software, da han gæstede Lundbeck Auditoriet ved Københavns Universitet. Illustration: Københavns Universitet

»I ‘83 var alle styresystemer til moderne computere proprietære. Det var umuligt at købe en computer og bruge den i frihed,« fortalte han om baggrunden for sit arbejde med fri-software.

I 1984 begyndte Stallman på udviklingen af et styresystem kaldet GNU. Det skete i regi af GNU-projektet. Det gik kort og godt ud på at lave et styresystem baseret på fri software. GNU står for ‘GNU’s not Unix’.

GNU skulle være kompatibelt med systemet Unix, så brugere ville have let ved at skifte. Flere programmer blev udviklet som en del af styresystemet. Blandt andet GCC, GNU Emacs, GAS, GLIBC og BASH.

»Jeg udviklede GNU med det specifikke formål at gøre det muligt at bruge computere i frihed,« fortalte Stallman tilhørerne i auditoriet.

En ting manglede i den forbindelse. Styresystemets kerne, som sørger for kommunikationen med den underliggende hardware. I 1991 udviklede Linus Torvalds Linux-kernen. Og i 1992 blev den udgivet som fri software.

»Og det gjorde det muligt for os at få Linux til at passe ind i det sidste tilbageværende hul i GNU-systemet,« sagde Stallman.

Under foredraget viste Stallman en slide, hvor Linux-kernen lignede en meget lille brik i det samlede GNU/Linux-system.

Nu var Linux-kernen altså blevet kombineret med GNU og GNU/Linux var født. Flere refererer imidlertid den dag i dag til denne kombi som Linux. Og det går Stallman på.

»Det var en milepæl. Men på samme tid opstod en forvirring. Folk begyndte at referere til hele dette system som Linux,« lød det fra GNU-initiativtageren.

Det svarer ifølge Stallman i praksis til at benægte eksistensen af GNU og tilskrive arbejdet, der er lagt i projektet, til en anden. (Med hvilket der menes Linus Torvalds.)

»En som begyndte senere, og som ikke har gjort lige så meget. Og jeg synes, det er unfair. Det er ikke pænt. Vær venlig at give os lige meget omtale. Det er det rette at gøre.«

Hvorfor det bør hedde 'GNU/Linux' er særdeles velbeskrevetden officielle side for GNU, gnu.org.

Diskussionen om navnet på styresystemet har også sin egen side på Wikipedia, hvor det også fremgår, at ikke alle synes, det behøver hedde GNU/Linux.

Fri software

Udover at blive en del af et udbredt styresystem, så satte GNU-projektet også gang i det, Richard Stallman kalder the free software movement. Og i 1985 blev organisationen Free Software Foundation (FSF) stiftet, som i dag har Richard Stallman i spidsen.

Som nogen ved, så kan free på engelsk betyde gratis. Og det kan måske give nogen den idé, at free software er det samme som gratis software, sådan er det ikke, hvilket Stallman brugte tid på at skære ud i pap for tilhørerne under foredraget.

»Vi mener fri som i betydningen frihed, ikke i betydningen pris,« lød det fra Stallman.

Fra tid til anden bliver udtrykket ‘libre’ brugt i stedet for ‘free’ for at undgå misforståelser.

»Vi bekymrer os om, hvordan programmet behandler dig, når du først har en kopi, uanset hvordan du har fået kopien. Respekterer det din frihed, eller knuser det din frihed? Respekterer det dit samfund, eller splitter det befolkningen i dit samfund? Det er vigtige moralske problemstillinger i forhold til software.«

Grundtanken bag fri software handler om at give brugerne frihed ved at give dem kontrol over den software, de bruger. Omvendt mener Stallman, at proprietær - altså ikke-fri - software, kontrollerer brugerne i stedet for at give dem frihed.

Han uddyber synspunktet i denne artikel på gnu.org.

Der er forskellige licenser, som tilsiger, at software kan karakteriseres som værende fri jævnfør FSF’s definitioner.

En af de udbredte af slagsen er GNU General Public License (GPL), som Stallman oprindeligt selv har forfattet. GPL er siden udgivet i nyere versioner.

Der er flere eksempler på licenser, der holder sig inden for FSF’s definition af fri software her.

Fire essentielle friheder

Som målestok for, hvorvidt software kan passe ind i kategorien 'fri' har Stallman og Free Software Foundation opstillet 'four essential freedoms', altså fire grundlæggende friheder.

Den første frihed er slet og ret friheden til at køre et program, som man ønsker det. Og uden i den forbindelse at skulle spørge nogen om lov om dette og hint.

Den første frihed er blevet tildelt tallet ‘0’, fordi FSF først kom på den efter at have defineret de tre øvrige friheder. Men da den første frihed blev vurderet som værende mest essential end de øvrige, blev den rykket foran nummer 1 ved at tildele den 0.

Den anden frihed som altså hedder nummer 1 handler om, at det skal være muligt at se kildekoden og foretage ændringer i den.

Frihed 2 tilsiger, at folk skal kunne distribuere et program, som de måtte ønske det.

Den sidste frihed, 3, er friheden til at kunne distribuere program, som man har foretaget ændringer i.

Frihederne og resten af filosofien bag Stallmans og FSF's projekt er beskrevet i detaljer på gnu.org. I det hele taget er adskillige af Stallmans budskaber fra foredraget på KU af finde på gnu.org og i adskillige artikler før denne.

Fri software og open source

Der sidder muligvis en eller flere læsere og spørger sig selv, om fri software egentlig ikke bare er et andet ord for open source-software.

Det er det ikke, understregede Stallman under foredraget.

»Folk skriver til mig og takker mig for, hvad jeg har gjort for open source. Jeg kan ikke lade denne misforståelse fortsætte, jeg bliver nødt til at forklare: 'Jeg er bange for, du er blevet fejlinformeret. Jeg er ikke enig med open source. Det er et slogan, der afviser, hvad jeg står for.' Og så henviser jeg dem til en side, der forklarer.«

Den er også at finde på gnu.org under et indlæg med titlen 'Why Open Source misses the point of Free Software'.

Her forklarer Stallman - kort fortalt - at mens fri software og open source omfatter næsten samme type software, så er der forskel på det bagvedliggende værdisæt. Stallman beskriver, at 'fri software' handler om frihed og retfærdighed, mens 'open source' ifølge ham hovedsageligt handler om praktiske fordele og ikke principper.

Som eksempel nævner Stallman i indlægget på gnu.org, hvordan nogle open source licenser ikke tillader brugere at ændre i programkoden og køre den.

»Jeg har sågar set artikler, der har kaldt mig faderen til open source,« sagde Stallman under foredraget.

Begrebet ‘open source’ blev ifølge interesseorganisationen Open Source Initiative (OSI) slået fast ved en konference i Californien i 1998 i forbindelse med frigivelsen af kildekoden til den daværende Netscape-browser.

Der står mere om baggrunden for open source-definitionen her hos OSI.

»Hvis jeg er faderen til open source, så er det sket via kunstig befrugtning,« lød det fra Stallman, der citerede fra et brev, han havde sendt til en redaktør.

Folk grinte.

På sammen måde navnet 'GNU/Linux', så kan der næppe være tvivl om, at sondringen mellem 'open source' og 'fri software' ligger Stallman på sinde. Før Stallman ville tale med Version2, skulle han således have et løfte om, at hans person og arbejde ville blive koblet til 'fri software' og ikke 'open source' i en efterfølgende artikel.

Det er faktisk ikke 'fri software'

Flere læsere har nok gennemskuet, at et styresystem som Microsofts Windows ikke klarer cuttet i forhold til at kunne få FSF's stempel som fri software.

Men mindre åbenlyst er det måske, at FSF heller ikke mener, at det relativt udbredte GNU/Linux-styresystem Ubuntu kan få stemplet som 'fri software'. Som nogen ved, er det et frit tilgængeligt styresystem, hvor kildekoden også kan inspiceres.

Men det er ifølge Stallman ikke godt nok.

»Altså at køre en ikke-fri distro såsom Ubuntu er bedre end at køre Windows eller MacOS. Bedre end at køre Android. Men det får dig ikke hele vejen til frihed. Og disse distroer afskrækker generelt i forhold til at sætte pris på frihed,« sagde Stallman.

Herefter anførte han, at udviklerne bag Ubuntu opfordrer folk til at sætte pris på bekvemmelighed (eng. convenience) frem for frihed. Som nogen vil vide, så har Ubuntu et ry for at være blandt de mere let-tilgængelige og vel-supporterede GNU/Linux-distributioner.

Ifølge Stallman, så lærer Ubuntu brugerne at sætte pris på bekvemmelighed frem for frihed. Og hvis folks frihed skal bevares, så skal de også lære at sætte pris på det, forklarede han tilhørerne.

»Ubuntus aktiviteter modarbejder direkte dette vitale mål.«

Under gnu.org/distros er der henvisninger til flere lister med styresystemer, der kan kategoriseres som fri software. Og der er også en henvisning til systemer, som ikke kan.

Og Ubuntu falder i sidstnævnte kategori. Om Ubuntu står der blandt andet, at systemet tilbyder repositories til ikke-fri software, og at Canonical (firmaet bag Ubuntu) promoverer og anbefaler ikke-fri software under Ubuntu-navnet.

Det bliver desuden bemærket, at den version af Linux-kernen, som er i Ubuntu, indeholder binær software uden kildekode.

Også Android, FreeBSD og OpenBSD bliver nævnt på listen over ikke-fri software.

Streamingtjenester

Udover at kære sig om fri software, så er Richard Stallman også ganske fokuseret på privacy.

Richard Stallman havde en badge på, der opfordrede folk til at betale med kontanter. I dagens anledning tog han dog selv inddirekte mod Mobilepay. Illustration: Københavns Universitet

Og i den forbindelse er ikke-fri software et problem, fordi meget af det ifølge Stallman spionerer mod brugeren.

»Det værste er sådan noget som streaming-apps og transport-apps. For eksempelvis tvinger Spotify brugere til at identificere sig selv.«

Transport-apps er i denne sammenhæng eksempelvis Uber, som Stallman specifikt omtalte. I forhold til Spotify anførte han, at en server fører regnskab med, hvad brugeren har lyttet til.

»Den form for overvågning er en trussel mod menneskerettigheder og demokrati. Vi har behov for lovgivning, som kan sætte en stopper for det. Vi må sikre os, at firmaer som Spotify ikke kan finde ud af, hvad en person har lyttet til.«

Og for at sikre den slags er det ifølge Stallman nødvendigt med fri software.

‘Firmaer som Spotify’ er ifølge Stallman også Netflix, som også blev konkret omtalt under foredraget.

På sin egen hjemmeside stallman.org går fri software-fortaleren i yderligere detaljer med, hvorfor han mener, Netflix, Spotify, Uber og flere andre tjenester er problematiske.

I forhold til Netflix og Spotify anfører Stallman blandt andet, at klienten ikke er fri software, at brugerne bliver overvågede, og at indholdet er DRM-beskyttet.

Som nogen ved, så er DRM et forsøg på at sikre digitalt indhold, så eksempelvis et musiknummer eller en film ikke uden videre kan deles og afspilles på en vilkårlig enhed.

Hvorom alting er, så ser Stallman efter eget udsagn aldrig Netflix eller hører Spotify, og altså heller ikke selvom det er via en andens computer. Og han har i øvrigt heller aldrig set en film på Bluray, der også anvender DRM-beskyttelse.

»Jeg sætter mere pris på min frihed end at se alle og enhver film, der nogensinde er lavet.«

‘Stalins drøm’

Det er også af friheds og privacy grunde, at Stallman ikke har en mobiltelefon.

Den slags enheder kører ofte på ikke-fri software, men derudover så kan man ifølge Stallman ikke være sikker på, telefonen er helt slukket, selvom det ser sådan ud. Og så kan apparaterne jo bruges til at spore, hvor folk befinder sig via GPS, maste-data etc.

»Og hvad man får er ‘Stalins drøm’. Det er mit begreb for sådan en enhed,« sagde han

I den forbindelse henviste Stallman til, at den daværende leder af Sovjetunionen nok gerne ville have udstyret befolkningen med en enhed, der på den måde kunne bruges til aflytning og overvågning.

»Så jeg har aldrig haft en mobiltelefon. Og jeg nægter at have en. Jeg vil gå langt i forhold til praktisk besvær for at gøre ting uden en mobiltelefon.«

MobilePay og GNU

Det kan godt være, Stallman aldrig har haft en mobiltelefon, og at han er villig til at leve med forskellige former for besværligheder desangående.

Under besøget i Danmark kunne han dog tilsyneladende godt bruge mobiltelefoner til noget.

I hvert fald stod der under foredraget på tavlen bag Stallman Mobilepay og så et telefonnummer med teksten ‘write GNU’.

Stallman nævnte selv Mobilepay som betalingsmulighed i forbindelse med en bortauktion af et tøjdyr - en Gnu - under foredraget. Formålet var økonomisk støtte til arbejdet med fri software.

Betalingskort var også en mulighed i den forbindelse.

Udover at Mobilepay kører på de mobiltelefoner, Stallman kalder ‘Stalins drøm’, så er koden til Mobilepay næppe at karakterisere som ‘fri software’.

Version2 spurgte Stallman efter foredraget, om han kunne se et paradoks i, at folk kunne støtte projektet via betalingskort og Mobilepay.

»Ikke rigtigt. Free Software Foundation fordømmer ikke betaling via kreditkort. Jeg gør det ikke, fordi jeg gerne vil beskytte min privacy. Jeg opfordrer andre folk til at adoptere en lignende politik, men jeg føler ikke, at jeg af den grund ikke kan lade dem vide, at de kan betale Free Software Foundation med et kreditkort.«

Mobilepay er Stallman ikke meget for.

»Well, kreditkortene er tracking, men Mobilepay involverer også ikke-fri software. Og det går mig lidt på, men det er en formidlingstjeneste, som nogle andre leverer. Og det er kun i fem dage,« sagde Stallman til Version2’s udsendte med henvisning til længden for foredrags-turneen i Danmark.

For en god ordens skyld skal det siges, at Stallman ikke selv havde en telefon med Mobilepay. En ansat ved KU havde medbragt den mere anonyme betalingsform ‘kontanter’ som kompensation til Stallman for Mobilepay-indbetalinger.

Tøj-gnuen gik i øvrigt for 1.500 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl Hansen

Det meste spændende ved den her artikel er da hans Utopiske ide, banker hoved ind i virkeligheden

""»Ikke rigtigt. Free Software Foundation fordømmer ikke betaling via kreditkort. Jeg gør det ikke, fordi jeg gerne vil beskytte min privacy. Jeg opfordrer andre folk til at adoptere en lignende politik, men jeg føler ikke, at jeg af den grund ikke kan lade dem vide, at de kan betale Free Software Foundation med et kreditkort.«"

  • 1
  • 7
Klavs Klavsen

Ved at tillade mobilepay/kreditkort.. Men han skal passe på, så han ikke ender som os andre pragmatikere - der hele tiden skal passe på ikke at acceptere for meget, hvis vi vil bibeholde en retning imod det samfund vi ønsker at leve i.

Jeg har altid været imponeret over hans evne til at holde sig til hans ideologi så stærkt - og jeg mener bestemt at vi som samfund har brug for dem, der holder fast i ideologierne og tydeligt gør opmærksom på, når nogen forsøger at "lade som om de leverer det samme" - men faktisk slet ikke overholder de vigtigste principper i ideologien..

Og jeg er personligt slet ikke i tvivl om at jeg sætter pris, på det pres imod ikke-fri software som han er med til at opbygge, og de mulighed GPL giver, for at forsøge at sikre at folks intentioner med frigivelse af kode under GPL bliver overholdt..

  • 8
  • 0
Gustav Brock

Godt man ikke har spildt 2½ time plus det løse på denne omgang selvforherligene snik-snak.
Han er jo i hægtet helt af virkeligheden - i en sådan grad, at man næsten får ondt af ham.

  • 4
  • 18
Klavs Klavsen

Jævnfør afsnittet om Spotify, tvivler jeg på at han vil ønske et abonnement til en mobiltelefon, uanset friheden af softwaren på selve telefonen.


Så har du vist helt misforstået hvad hans argumenter imod spotify, netflix mv. er..
Han benytter jo også internettet - selvom trafikken går igennem forskellige firmaer verden over.. Hans pointe (som jo er korrekt) - er at de ikke-frie apps man tvinges til at benytte til spotify, netflix mv. - ikke er til at stole på (de indsamler informationer uden samtykke, profilerer en på baggrund af denne information mv.). Hvis spotify tillod at man benyttede en fri software app, til at lytte på musikken kan jeg ikke se at han ville være imod det.. Og det kan jeg ikke se at spotify ikke BURDE kunne tillade - det er et rent forretningsspørgsmål for dem, om de synes de afgiver for meget kontrol. Ligesom man kan streame diverse podcasts osv. fra sin egen software - og det er det ikke min opfattelse at han er imod.. og Spotify kan jo stadigvæk sagtens inject'e reklamer i strømmen de sender ud (ligesom radioen gør) - så jeg kan ikke se at det burde stille dem dårligere (andet end manglende profilering - når de kun har en brugers ip, og denne ip kan være delt blandt mange).

  • 4
  • 0
Gustav Brock

Den har det fint, men i lyset af netop virkeligheden, da MobilePay stoppede understøttelsen af den, har jeg og fruen været nødt til at anskaffe et sæt iPhones.
De fungerer fint, men brugerfladen er godt nok fra i går; man ser, hvor langt foran Microsoft var og er.

  • 4
  • 6
Thomas Toft

Vil Stallman mon få en Purism Librem (FOSS telefon) ?

Svaret er ganske enkelt: Nej, for det er ikke en FOSS telefon uanset hvor mange gange man gentager det. Det er en telefon der køre lukket firmware og et FOSS OS. Purism Librem falder ind under den samme kritik fra Richard Stallman som Debian og Ubuntu: Binary blobs fra lukket kildekode.

I artiklen står der f.eks. at "man aldrig ved om den er slukket". Det er præcis samme problem der er med Purism. Den kan i teorien lytte med konstant uden det kan ses fra operativ systemet.

  • 1
  • 1
Klavs Klavsen

Purism arbejder heldigvis efter det af få FSF Free Hardware godkendelse som et aktivt mål https://puri.sm/posts/librem5-solving-the-first-fsf-ryf-hurdle/
og de er tilsyneladende meget tæt på at opnå det mål for deres laptops: https://puri.sm/learn/freedom-roadmap/ - så man endeilg kan få en friheds-respekterende laptop, der også har de moderne bekvemmeligheder :)

  • 2
  • 0
Jacob Bahn

Da et mobil-modem ikke kan køre med fri software får Purisms mobiler nok ikke RYF status. Det samme gælder deres computere, bl.a. pga. cpu-blobs.

Stallman blev på et tidspunkt spurgt direkte, til et stort ønske ift. nye landvindinger for fri software. Han svarede, at han virkelig godt kunne tænke sig en mobiltelefon, men at han ikke vil have en, før softwaren er fir, og han ikke kan blive sporet hele tiden.

  • 0
  • 0
Henning Wangerin

men at han ikke vil have en, før softwaren er fir, og han ikke kan blive sporet hele tiden.

En form for sporing vil han jo aldrig kunne komme udenom.

Det er den sporing som er mulig fra tele-selskabets side. Den del kan være ulovlig, lovlig eller lovkrav, men rent teknisk er der absolute intet du/han kan gøre for at forhindre det.

Men al det skrammel-software som kører på vores smartphones (incl blobs) kan man måske komme til at kontrolere.

/Henning

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen

Det er den sporing som er mulig fra tele-selskabets side. Den del kan være ulovlig, lovlig eller lovkrav, men rent teknisk er der absolute intet du/han kan gøre for at forhindre det.

OK, en kende off-topic, så mener jeg, at vi skal starte med at gøre det ulovligt. Fordi at de fleste faktisk vil gøre sig umage for at overholde loven. Og fordi at der er grænser for, hvor længe og i hvor store skala, at man kan begå ulovligheder, inden at man bliver opdaget.

Det er mindst lige så meget et politisk problem, som det er et teknisk.

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

Han svarede, at han virkelig godt kunne tænke sig en mobiltelefon, men at han ikke vil have en, før softwaren er fir, og han ikke kan blive sporet hele tiden.


Man kunne vel bruge SIP via WIFI, med de begræsninger det giver. Men hvis tilstrækkeligt mange åbnet for en public WIFI, så kunne man sikert bliver rimeligt dækket i byer. - kvaliteten nok lidt svingende.

"Og fordi at der er grænser for, hvor længe og i hvor store skala, at man kan begå ulovligheder, inden at man bliver opdaget."
Hvad hvis vi taler om mord ?

  • 0
  • 0
Thomas Petersen

Det er da super at GNU projektet kunne anvende Linus' kerne (som btw. stammer fra Tanenbaum's Minix - hvilket er en historie i sig selv, men absolut også bør nævnes i denne sammenhæng), og hvis han er så sur over brugen af navnet "linux", så kunne han kigge indad og se at få bygget en kerne selv, projektet har jo snart haft 40 år til at kode deres egen kerne siden linux blev udgivet !?

  • 0
  • 0
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

Linux er ikke bygget på Minix. Tværtom startede Linus med at skrive en linux kerne til 386 og det kunne Tanenbaum åbenbart ikke lide.

Minix er mikrokerne baseret mens linux er det modsatte.

(kørte selv minix 1.0 og 1.5)
Den gamle operating system bog er lidt sjov fordi 1/3 af bogen er den fulde kildetekst til minix. Meget ren kode, men langtfra performance optimeret.

Stallman startede tidligere med GNU og lavede en massw SW og tools udenomkring det GNU er manglede. Det er desværre aldrig kommet.

Resten er historie :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize