Revision af logningslov udskudt igen-igen: Ny dato hedder 2020-21

1. oktober 2019 kl. 13:529
Revision af logningslov udskudt igen-igen: Ny dato hedder 2020-21
Illustration: LuMaxArt, BigStock.
Ulovlig logning får lov til at fortsætte i op til to år.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En revision af reglerne for tele-logning bliver udskudt i op til to år.

Førende juridiske eksperter herhjemme har fastslået, at de danske logningsregler strider mod EU-regler, fordi de overtræder den grundlæggende menneskerettighed, som retten til privatliv er.

Men nu bliver revisionen altså spillet til hjørne.

»Med lovforslaget udskydes tidspunktet for revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Revisionen vil således blive udskudt fra folketingsåret 2018-19 til folketingsåret 2020-21,« står der på side 20 i regeringens nye lovprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Professor i privatret Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet har tidligere udtalt til Version2:

»Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masselogning af alle menneskers kommunikation, som hidtil har fundet sted i Danmark, må vi skrotte. Det er hævet over enhver tvivl, at de danske regler skal ændres drastisk.«

Foreningen mod Ulovlig Logning har lagt sag an mod Justitsministeriet, men tabte i marts i år det første slag i Østre Landsret.

Landsretsdommerne gav nemlig Kammeradvokaten, der arbejder for ministeriet, medhold i, at sagen skulle udskydes. Det skyldes, at Østre Landsret vil afvente udfaldet af en sag ved EU-Domstolen, som den belgiske forfatningsdomstol har bedt om en afgørelse i.

Den belgiske dom er dog også udskudt.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
2. oktober 2019 kl. 11:40
  • Om som er beskyttet af den korteste frist for lovovertrædelser 3 måneder. -
  • Og som er beskyttet fordi Danmark er helt foruden en forfatningsdomstol,
  • -og fordi man vælger Folketingsmedlememr som medlemmer af regeringen. Andre steder vælger man personer uden for kongressen som regeringsmedlemmer, og som derfor ikke er beskyttet af denne særlige position.
    Et groft eksempel på hvad dette kan føre til ses i loven om ophævelse af den årlige ejendomsvurdering og det deraf følgende morads.http://skat-uret.dk/nyheder/2013-2019-ejendomsbeskatning.aspx
8
2. oktober 2019 kl. 11:09

Her må være plads til konspirationsteorier. Når den ene nydelige politiker efter den anden på trods af EU, på trods af massiv folkelig modstand, på trods af den fremherskende gospel om persondatabeskyttelse, alligevel holder fast med næb og kløer i en telelogning, som man for mig at se uden problemer kunne stoppe omgående. Måske er de alle sammen så magtbegærlige, at totalovervågning er en lækkerbisken. Men det virker mere, som om de har fået vredet armen om og samtidig er truet til tavshed? Forklaringen om, at det skulle være nødvendigt for politiets arbejde, tror jeg ikke på.

7
1. oktober 2019 kl. 18:13

tilliden er ifølge Mette Frederiksen under pres.
Citat fra børsen

Ja det tør nok siges.

5
1. oktober 2019 kl. 16:27

Hvis der er nogen her i ekkodalen der vil' noget, så kunne vi jo gribe dybt ned i lommeulden og indsætte nogle penge på ulovliglogning.dk ...

Vi kunne osse bare skrive; ih hvor er det slemt...

Men jeg.. mener at en ordentlig bunke penge til ulovliglognings advokater, virker bedre.

Så, just don't talk the talk - walk the walk .... og giv et bidrag til ulovliglogning, for din og min digitale fremtid.

Hvad venter vi på ... ? gør noget nu !

4
1. oktober 2019 kl. 15:17

Det skyldes, at Østre Landsret vil afvente udfaldet af en sag ved EU

Hvis de nu havde informeret alle parter om dette inden de forstyrrede en masse mennesker i det retsmøde, så kunne de ha sparet os en masse skatte kroner.

  • Men det er vel vigtigere vi overholder den juridske procedure, så alle advokater kan komme i spil?
3
1. oktober 2019 kl. 15:15

Hvor er det ellers så højt besugne hensyn til "retsfølelsen" henne?

2
1. oktober 2019 kl. 14:45

Vel ikke så meget andet end at det tydeligvis nu kun er kriminelle med parlamentarisk immunitet som bestemmer i det forhenværende demokratiske retssamfund Denmark Incorporated.