Rettighedshavere i aggressiv kamp mod piratkopieret indhold på Google

Google blev bedt om fjerne 345 mio. ‘piratlinks’ i 2014, hvilket er en voldsom stigning i forhold til tidligere år.

Rettighedshavere fra især musik- og filmindustrien har overlæsset Google med de såkaldte DMCA-erklæringer, som går ud på at få Google til at fjerne links til hjemmesider med piratkopieret indhold, der bryder med ophavsretten.

Mens selskabet i 2008 kun blev bedt om at fjerne links til 62 sider, så er tallet de senere år eksploderet og nåede i 2014 op på 345 mio, ifølge Torrentfreak. Det svarer til en stigning på 556 mio. pct.

Google fjerner normalt størstedelen af de links, som DMCA-henvendelserne drejer sig om, men giver afslag i de tilfælde, hvor der ikke er tale om materiale, der er beskyttet af ophavsretten, eller hvis henvisningerne tidligere er blevet fjernet.

Det er især siderne 4shared.com, rapidgator.net og uploaded.net, som har tiltrukket mest vrede fra rettighedshaverne. Google har for hver især modtaget anmodninger om at fjerne fem mio. links til siderne.

Den ubestridt mest aktive rettighedshaver er gruppen BPI fra den engelske musikundustri, der har stået for over 60 mio. anmodninger.

Google ændrede i oktober 2014 en del af søgealgoritmerne, så hjemmesider der indeholder piratkopieret materiale bliver nedprioriteret i søgeresultaterne.

Selskabet har dog også slået tilbage mod rettighedshaverne og sagt, at de selv har et ansvar for at bekæmpe pirateri:

»Pirateri opstår ofte, når forbrugernes efterspørgsel ikke bliver mødt med et legitimt udbud. Tjenester som Netflix, Spotify og iTunes har demonstreret, at den bedste måde at bekæmpe pirateri på er med bedre og mere bekvemme og lovlige tjenester,« har Google tidligere meldt ud.

»Den rette kombination af pris, bekvemmelighed og indhold er langt bedre til at bekæmpe pirateri end håndhævelse.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nikolaj Reibke

Nu er det jo ikke længere mennesker der faktisk "melder" disse piratside ting, men bots der finder links der indeholder specielle ord.

Hvor det ofte også går ud over sider der er helt legimentile. Derfor vil det ofte fører til at "ordren" om at fjerne linksne ikke bliver udført.

  • 4
  • 0
Nicolai Rasmussen

Så kan Googles robot tage sig af henvendelserne fra rettighedshaverens robot. Beskæftigelsesterapi for robotter. Sørgeligt. Få ryddet op i lovgivningen, så rettighederne begrænses og så reglerne faktisk kan håndhæves.

  • 9
  • 0
Brian Hansen

»Pirateri opstår ofte, når forbrugernes efterspørgsel ikke bliver mødt med et legitimt udbud. Tjenester som Netflix, Spotify og iTunes har demonstreret, at den bedste måde at bekæmpe pirateri på er med bedre og mere bekvemme og lovlige tjenester,«
THIS!

  • 3
  • 0
Bent Jensen
  1. For 3-4 år siden inden Netflix og andre var kommet til danmark, ville denne tråd være meget langt.
  2. Men Spotify, og ligende tiltag som Telmore med meget billig og nem adgang til Medie, har gjort at Piratkopiering i Danmark er meget lille.
  3. Så det viser jo at når man kan få de ting man vil, til en rimeligt pris, så vil forbruger gerne betale. BASTA.

Der bliver kun piratkopiret når udbyder prøver at bliver for grådig.
- Når de prøver at lave regionale forskelle.
- Når de venter forlænge med at sende film ud på market, efter tur i biografen.
- Når de vælger IKKE at sende en serie eller film til et land.
- Når de bliver for dyre.
- Når de prøver at lave begrænsninger på brug og tilgang.

Så man kan faktisk sige at pirat kopiering er en anti trust og monopolbrydnings
mekanisme, der virker mod firmaer som prøver at begrænse konkurrence og udbud.

Så piratkopiering er en hjælp til gamle og konservative firmaer som stadig liver i det forrige århundre, og ikke har set at der er kommet nye teknologier, som har fjernet meget af deres eksistens berigtigelse.

At de gamle ikke udviklende firmaer vrider sig og påstår at de ikke tjener det samme som før, færre CD og DVD, så er det lige så korrekt som at smeden der lever af Skoning af heste, har heller ikke har så meget at lave som før bilen.
Men det er fordi at der ses mindre TV, der spilles på nettet/facebook og meget andet. De kunne jo have været med i spilbranchen som SONY, underholdningsbranchen er anden ind film og TV.

Når branchen så samtidig bliver så grådig, at de vil have penge for Internet trafik.
Eller på andre måder prøvet at få snaplen ned i "noget", hvor de gerne vil side på deres flade og tjene penge. Som vel svare til at Heste handleren vil have penge for afgift på benzin.
Så er det vi må sige, udvikler jer eller dø.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere