Rettighedsalliancen: Danskere bruger oftere digitale pirattjenester

Illustration: Rettighedsalliancen
Danskernes trafik til hjemmesider, der bryder ophavsrettigheder, er steget med 67 procent fra 2016 til 2017. Det viser nye estimater fra RettighedsAlliancen.

596 millioner besøg. Det er ifølge Rettighedsalliancen det antal af besøg fra danske IP-adresser til omkring ca. 2.000 ulovlige hjemmesider, der tilbyder film, tv-serier, e-bøger, computerspil og musik til danskerne uden samtykke fra rettighedshaverne i 2017.

Året før, 2016, var det tal på 356 mio.

Tallene er estimater, som det amerikanske SimilarWeb har udarbejdet for Rettighedsalliancen.

Estimatet er fremkommet via et brugerpanel i Danmark, og aftaler som SimilarWeb har med andre internetudbydere om udveksling af trafikdata fra blandt andet Google Analytics.

Altsammen datakilder, der bruges i en algoritme, som estimerer danskernes brug af omkring 2.000 hjemmesider, der deler ophavsretsligt beskyttet materiale.

Læs også: Undersøgelse: To ud af tre under 30 år streamer ulovligt

Mere mobil og bedre metoder

En af forklaringerne på den stigende aktivitet er, at flere af tjenesterne er blevet understøttet til mobil brug, og derfor er det blevet nemmere at bruge de forskellige tjenester til streaming eller ripping af digitalt indhold.

Rettighedsalliancen fortæller også, at de er blevet bedre til at monitorere de mange pirattjenester, og at det også kan være en af årsagerne til den markante stigning i estimatet.

Rettighedsalliancen vil dog fortsat gerne have mere politisk fokus på ophavsretsbeskyttet materiale online.

»Mange tror, at ulovlig streaming udelukkende handler om, at vi skal støtte vores kulturudbydere, og det gør det i høj grad også. Men det handler i lige så høj grad om, at vi befinder os i en tid, hvor kriminelle udnytter manges uvidenhed om, hvordan man gebærder sig sikkert på internettet. Udfordringerne med den omfattende digitale kriminalitet er en opgave, som private virksomheder hverken kan eller skal løfte alene, og derfor ser vi med stor imødekommenhed på initiativer fra myndighedernes side, herunder den taskforce, der er blevet nedsat i en forsøgsperiode, med hensyn til at sikre, at internettet bliver en tryg platform for både virksomheder og brugere,« siger Maria Fredenslund, direktør for Rettighedsalliancen, i en pressemeddelelse.

Læs også: Rettighedsalliancen: Brug af ulovligt indhold skal straffes hårdere

Overvåger IP-adresser på P2P-netværk

Mens der er tale om estimater for danskernes besøg på pirattjenester, så er der tale om mere konkrete tal, når der tales om fildeling på lukkede P2P-netværk.

Her har Rettighedsalliancen en aftale med det amerikanske selskab Mark Monitor, der også har en afdeling i Danmark. Selskabet holder øje med en række P2P-fildelingsnetværk og registrerer mængden af danske IP-adresser.

Her er stigningen dog noget lavere. I 2016 vurderer Rettighedsalliancen, at der blev hentet 11,9 millioner ulovlige kopier, mod 15,4 millioner ulovlige kopier i 2017.

Selvom interessen for lukkede anonyme netværk er stigende - der blev registreret 38,5 millioner besøg til lukkede danske fildelingsnetværk i 2017 - så bruger flertallet af danskere fortsat det åbne internet til pirattjenester, oftest ved at indtaste tjenestens navn i en browser.

Det er særligt én ulovlig tjeneste, der har haft indflydelse på stigningen i 2017.

Streamingtjenesten hed først 123Movies, men rebrandede sig til GoMovies, sidenhen GoStream og efterfølgende med forskellige andre navne. Tjenestens popularitet steg voldsomt i 2017 fra 40 millioner besøg i 2016 til 175 millioner besøg i 2017 – en stigning på 337 procent, hvoraf langt det meste af trafikken stammer fra mobile enheder.

Læs også: Popcorn Time skal stoppes med DNS-blokering

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
Kasper Hovgaard

... undlade at causere over årsagerne til ulovlig streaming. Deres "analyse" vil af åbenlyse årsager aldrig for alvor komme til at vende indad (gud forbyde, hvis konklusionen var, at man selv var en del af problemet). Alliancen er sat i verden for at kradse penge ind... Altså det, der bliver tilbage, når advokaterne har fået deres honorarer, forstås. ;-)

Den reelle årsag er, at der stadig er alt for meget indhold, som er helt utilgængeligt på lovlig vis. Der eksisterer ikke en lovlig videostreamingtjeneste, som tilnærmelsesvist kan sammenlignes med Spotify. Selv summen af de 5-6 største udbyderes indhold vil stadig ligge meget langt fra det tilsvarende udbud på musiktjenesterne.

Det er godt nok ofte, jeg må opgi' at finde en film lovligt (Hvordan finder man i øvrigt nemt ud af på forhånd, hvilke film de mange enkelte streamingtjenester har i deres katalog?) Men også sågar ulovligt kan det være svært.
Et typisk eksempel kunne være det britiske science fiction-drama "Native" (https://www.imdb.com/title/tt4443922/). Filmen er over to år gammel, men filmen er udelukkende i festival-distribution. Grotesk for en film, som formentlig har fået masse offentlig filmstøtte både nationalt og via EU's MEDIA program.

Diskussionen af samme emne her på Version2 i august 2017 sammenfatter mange af de reelle årsager til problemet: https://www.version2.dk/artikel/undersoegelse-to-ud-tre-under-30-aar-str...

René Nielsen

hedder det afsnit i Matador hvor kunder strømmer til Tøjhusets udsalg og efterlader konkurrenten Albert Arnesen på perronen på vejen imod konkurs.

Når jeg læser pressemeddelelser fra Rettighedsalliancen, så tænker jeg tit på hr Swann som med hånelig stemme forklarer at ”rigtige damer køber ikke manufaktur …”

Sagen er at Rettighedsalliancens medlemmer lever i det sidste århundrede, hvor de qua geografien kunne kontrollere alle led i fødekæden til økonomisk skade for forbrugere med kunstigt høje priser.

Tag f.eks. udskiftningen fra bånd til skiver (CD og/eller DVD/BD). På den måde lykkedes det at sælge det samme produkt flere gange.

I den logiske verden bliver denne fødekæde udfordret, men en meget stor del af problemet er, at Rettighedsalliancens medlemmer blot forsøger at ”sætte strøm” til forældede processer.

Der er ikke brug for at hver eneste filmproducent udvikler og drifter hver deres streamingtjeneste med tilhørende geografiske begrænsninger.

For en forbruger som f.eks. vil købe den 10 år gamle film Inkheart (https://www.imdb.com/title/tt0494238/) er det så at sige umulig at købe filmen som download. Hvad er hans alternativ?

Filmproducenterne er nødt til at komme ind i kampen og tilbyde det som kunderne efterspørger – en markedsplads hvor man kan købe alle film uanset producent og geografi. Og de sparede distributionsomkostninger – kunne passende bruges til at sænke prisen.

Peter Jørgensen

Jeg er helt enig i både Renés og Kasper Hovgaards pointer og synspunkter.
Heldigvis findes der nogle services, som i det mindste prøver at hjælpe en på vej med at finde en digital løsning ens problem.

Servicen hedder: https://www.justwatch.com (der er sikkert flere andre alternativer derude). Her kan man søge efter film og serier, og se hvilke services der tilbyder produktet som enten streaming eller download ud fra hvilket land man kommer fra.

Kasper efterspurgte fx. Native:
https://www.justwatch.com/uk/movie/native
(Amazon, Apple og Sky har denne film uden danske tekster.)

René efterspurgte Inkheart:
https://www.justwatch.com/uk/movie/inkheart
(Amazon Prime, Amazon, Google og Apple har denne film uden danske tekster.)

Derudover har både Laserdisken og CDON også filmen på Bluray (import - uden danske tekster).

MEN... når vi så snakker om at skulle streame eller købe fra udlandet, så ender vi endnu en gang i hele problemstillingen omkring streaming-rettigheder i forskellige dele af verden, geo-blocking osv. Så skal man lige pludselig betale for en VPN for at kunne omgå dette, er det nu også lovligt osv.

Kommer man endelig over den hurdle, er der hele problemet med undertekster, som så også stikker en kæp i hjulet på de verdensborgere, der for en gang skyld prøver at være lovlydige. Den har måske flere gange været vist i tv med danske undertekster, men ingen har smidt underteksterne på en DVD, BluRay eller streaming-tjeneste. Så selvom nogle sidder med underteksterne, mener de, at der er for meget arbejde eller for lidt indtjening i at gøre dem tilgængelige for andre. For mange er danske undertekster stadig et must for at leje, købe eller streame en film eller serie.

Sidst men ikke mindst er der hele spørgsmålet om distributionstid, hvor en BluRay fx. kommer i Kina 1-2 måneder efter biografpremiere, i USA 3-4 måneder efter og i Danmark 5-6 måneder efter. Men det er en længere diskussion, som jeg ikke vil gå ind i nu. ;)

Hvis de virkelig vil mindske piratkopiering og brugen af ulovlige streamingtjenester, så må de til at se på hele "pakken" og ikke kun dele af den.

Tobias Volfing

Jeg synes ofte vi hører om hvor meget der piratkopieres, men ikke så meget om hvad.

Debatterne ender ofte med at handle om hvordan nogle ting er utilgængelige eller i hvert fald ikke nemt tilgængelige - men er det overhovedet det der bliver delt?

Hvor stor en del af kagen udgør produkter der ikke er tilgængelige i Danmark? Hvor stor en del udgør produkter der ellers ikke er tilgængelige digitalt? Er det hele kagen der udgør et 'problem' for branchen, eller er det blot stykker af den?

Jeg savner et mere nuanceret billede af problemstilling, og et (mere) oplyst grundlag at debatere på.

Er det de samme film som Blockbuster, streamingtjenester m.m. tilbyder danskerne mod betaling, er det titler ingen tilbyder dem, titler der ikke er tilgængelige lige nu (f.eks. kun tilgængelig i fysisk kopi), eller hvad er det danskerne downloader (mere af)?

Man kan sagtens spekulere i at problemet er at indholdet ikke distribueres i Danmark, eller at det ikke er tilgængeligt:

IP-kriminalitet og ulovlige tjenester bliver en mere og mere dominerende faktor på det digitale marked. Det viser RettighedsAlliancens datarapport for 2017 med tydelige tal, hvor danskernes trafik til ulovlige hjemmesider er steget med hele 67 procent fra 2016 til 2017

RettighedsAlliancen virker ikke interesseret (og det er nok heller ikke deres formål) i at bekæmpe årsagen til problemet, men meget interesseret i symptombehandling. Som de selv siger det:

I Danmark har vi et af de mest effektive blokeringssystemer i verden. Blokeringerne er en manuel monitorering og identificering af tjenester, som domstolen bliver anmodet om at dømme ulovlige.
Herefter blokeres de ulovlige sider af teleselskaberne, som indsætter et blokeringsskilt, der informerer brugeren om, at siden er ulovlig. Disse blokeringer af internetbrugernes adgang til ulovlige tjenester er det mest effektive værktøj til at komme ulovlige tjenester til livs, men blokeringerne er også i høj grad nødvendige. Alene i 2017 blev 500 af de mest populære film og tv-serier downloadet mere end 15 millioner gange fra danske IP-adresser og dette alene fra fildelingsnetværkene, de såkaldte peer to peer-netværk.

(fremhævning foretaget af mig)

Hvis vi skal have en ordentlig debat om årsagen til 'problemet' og dermed hvordan vi ivirkeligheden bedst kommer ulovlige tjenester/brug af dem til livs har vi behov for et meget mere nuanceret billede af 'problemet'. Vi har behov for at vide hvad der egentlig foregår.
RettighedsAlliancens datarapport indeholder faktisk en smule oplysninger om 'hvad' der foregår. Udover den ene side som er nævnt i artiklen, som jeg ikke selv ved hvad tilbyder af indhold, nævnes i rapporten også følgende fænomener:

IPTV

Ofte skal brugerne downloade et program til deres computer, som giver adgang til store mængder tv-kanaler til en brøkdel af markedsprisen.

live sport-tjenester

Alene i 2017 besøgte danske IP-adresser ulovlige sider med livestreaming af sportskampe 2,96 millioner gange.

streap ripping

Stream ripping-tjenester gør det muligt –ulovligt- at konvertere og downloade indhold fra lovlige tjenester som Spotify og YouTube. Det mindsker derfor incitamentet til at bruge de lovlige tjenester eller betale for premium-abonnementer, da ripping-tjenesterne tilbyder det gratis og til brug offline på fx mobiltelefonen.

Derudover har de også et konkret eksempel:

filmen ’Alle for tre’ solgte i den første uge efter release 3.600 digitale (lovlige) visninger, mens registrerede ulovlige downloads i samme periode var 15.850. Omsætningstabet i den forbindelse (den første uge efter release) er ifølge producenten ca. 1 mio. kr.

Som jeg ser ovenstående, handler det alt sammen om penge, og hvor meget vi er villige til at betale for indhold. Er det RettighedsAlliancen der kun fokuserer på den slags, eller tegner der sig et billede af at nok findes der pirater der piratkopierer fordi de ikke mener de har noget alternativ, men størstedelen af alle pirater vil ikke betale prisen udbyderne har sat?

Claus Juul

besøg fra danske IP-adresser til omkring ca. 2.000 ulovlige hjemmesider

Hvis der er ulovlige hjemmeside, hvorfor lukkes de ikke bare så?

Er de ulovlige fordi der er faldet dom i en retssag eller fordi der er indhold som ikke er i Rettighedsalliancen interesse?

Har Rettighedsalliancen overhovedet forsøgt at få lukket de "ulovlige" hjemmesider?

Martin Kirk

"Mange tror, at ulovlig streaming udelukkende handler om, at vi skal støtte vores kulturudbydere, og det gør det i høj grad også. Men det handler i lige så høj grad om, at vi befinder os i en tid, hvor kriminelle udnytter manges uvidenhed om, hvordan man gebærder sig sikkert på internettet."

Lur mig om ikke det er en kæmpe løgn som kun bruges til lobbyisme og pr kampagne... Rettighedshajerne er ligeglade med alt andet end cold Cash

Ivo Santos

Rettighedalliancen vil dog fortsat gerne have mere politisk fokus på ophavsretsbeskyttet materiale online.

Jeg så gerne at der kom mere fokus fra både folketingets side og fra partiernes side vedrørende sikring af privates rettigheder i forhold til det overgreb vi oplever fra f.eks. underholdningsbranchen.

Men det handler i lige så høj grad om, at vi befinder os i en tid, hvor kriminelle udnytter manges uvidenhed om, hvordan man gebærder sig sikkert på internettet. Udfordringerne med den omfattende digitale kriminalitet er en opgave, som private virksomheder hverken kan eller skal løfte alene, og derfor ser vi med stor imødekommenhed på initiativer fra myndighedernes side, herunder den taskforce, der er blevet nedsat i en forsøgsperiode, med hensyn til at sikre, at internettet bliver en tryg platform for både virksomheder og brugere,« siger Maria Fredenslund, direktør for Rettighedsalliancen, i en pressemeddelelse.

Jeg må da indrømme at i forhold svindel emails, telefon svindel fra Indien eller Pakistan, eller hvor disse svindel opkald måtte komme fra, og andet lignende så som fjernadgang til folks enheder er et stort samfundsproblem, som vel kan samlignes med at når ældre for stjålet alt fra værdiger til kreditkort fra østeuropæiske bander, eller hvor end de måtte komme. Og nå ja, så er det selvfølgelig også det er med at kvinder i alle aldre i stigende grad risikere at blive voldtaget af visse grupper, og det skal naturligvis også stoppes.

Når det er sagt så burde det være okay for private at gøre hvad de vil sålænge der ikke er penge eller andet relaterede i mellem dem, og det bør også gælde for deling at underholdning, møbler og hvad ved jeg.
Hvis Nordisk film vil have hele kagen for sig selv så må de forlange at alle som går i biografen fysisk skriver under på et juridiske dokument hvor de acceptere at de må dele noget som helst til nogen, så har de da i det mindste en grund til at sagsøge folk som filmer i biografen, men ellers så man underholdningsbranchen gøre ligesom alle andre at når noget bliver offentlig tilgængeligt, så må de acceptere at det er tilgængeligt, med mindre vi taler om erhverv så som fremvisning i den lokale bowlinghal, eller spillested.

Hans Nielsen

Jeg tror af det nærmeste du kommer oplysning er denne gamle video


Ja hvis du ikke have lagt link. Så ville jeg. Den er ud over informationsværdien, også ganske sjov. Så hvis i ikke har set den, og sider og har 10 minutter til overs i ferien. Så se den :-)

Om det er film, musik, telefon, tv eller andre "gamle" brancher som kun har Jura og Spind også "sådan har det altid været" til at forsvare sig med.
Så er det samme forkvaklet tankegang. Og vinderen vil altid være teknologien, viden og fremskridtet. Hvis man ikke som i Iran, Tyrkiet, Kina og Rusland, UK og USA er villigt til at fjerne hæderkronet og bloddryppende menneske og borgerrettigheder, i forsvaret for myndigheden og "administration" og kapitalen, hvor penge og magt men ikke personlig frihed og retten til privatlivet får ret.

https://www.ted.com/talks/rob_reid_the_8_billion_ipod

Kasper Hovgaard

Kasper efterspurgte fx. Native:
https://www.justwatch.com/uk/movie/native
(Amazon, Apple og Sky har denne film uden danske tekster.)


Tak for tippet. Jeg kan se, at filmen først kom ud i almindelig butikshandel her i slutningen af februar. Altså to år efter den havde festival-premiere. Det er godt nok meget længe.
Jeg kan desuden se, at HD-udgaven koster 10£ hos Amazon UK, og den kan ikke købes i almindelig hardcopy på Blu-ray eller DVD. Brugen er desuden låst til Amazons krypterede dekoder, som skal godkende hvert apparat, den afspilles på. Teknisk set betragter jeg bestemt ikke dette som et ejerskab men blot som et langfristet lån. Et lidt dyrt et af slagsen.
Det gør det desuden en kende mere bøvlet at benytte den til de formål, jeg havde tænkt mig: Diverse filmaftner med venner samt indeksering i mit private filmarkiv i en ukrypteret MKV-container.

Trods den betragtelige pris er det tydeligt, at køberen IKKE (lovligt) skal kunne arkivere og afspille filmen frit. Sælgeren vil derimod besværliggøre afspilning og arkivering, således at køberen potentielt kommer til at betale for den samme vare igen på et senere tidspunkt.

Mathias Hagensen

Jeg har besluttet mig principielt at stoppe med alle former for piratkopiering. Det viser sig dog som en prøvelse.
Her er et lille tip til filmbranchen. Hvis i laver en tjeneste hvor man nemt kan købe og tilgå alle film a la Spotify, så behøver i ikke bruge så meget tid på at jagte pirater.

Irritation nr 1
Film bliver i dag først udbudt til køb og først nogle uger senere kan man leje dem. Jeg kender flere som bliver decideret provokeret af dette og piratkopierer dem i stedet for.

Irritation nr 2
Jeg gider ikke at lave et såkaldt digitalt køb, hvori jeg udelukkende køber retten til at se filmen på en bestemt tjeneste, så længe de gider holde denne tjeneste kørende. Et ejerskab for mig betyder at jeg kan flytte filmen til en anden tjeneste eller afspille den lokalt og offline.

Irritation nr 3
Hvad sker der for udvalget af film i dag? Der mangler en del film på digitale tjenester og mange gange opdager man at der ikke er danske undertekster - selv på film der har været vist en milliard gange på dansk tv.

Irritation nr 4
Jeg gider ikke at købe så mange blurays mere, da filmselskaber ynder at fylde dem op med en masse advarsler, selvpromovering og reklamer til andre film

Bjørn Dirchsen

Find en film og tryk på play. Sådan virker pirattjenesterne (ok, jeg bruger dem ikke, men har set det (nu hedengangne?) Popcorn time demonstreret af en ven).

Det var bare super enkelt og alle filmene var tilgængelige, også de helt nye. En slags super-Netflix eller video-Spotify.

Set fra mit perspektiv så handler det bare om at filmselskaberne ikke har det produkt, forbrugerne efterspørger.
Der er nok altid nogen der vil køre gratis men med 100+ mio brugere har Netflix da vist at folk godt vil betale for en (ovenikøbet en hvad film angår ret begrænset) a-la-carte tjeneste.

Jens Jönsson

Enten så er vores kunder ikke en repræsentation af gennemsnittet i Danmark, eller også må jeg kigge et forkert sted, for jeg kan ikke genkende billedet, snarere tværtimod....

Som Internetudbyder kigger vi på, hvor vores trafik går hen, så vi kan optimere nettet og kunderne får den bedst mulige oplevelse.
Vores trafik tegner et helt andet billede. Vi ser mindre og mindre streaming/bittorent til "ulovlige" tjenester og mere og mere streaming fra betalingstjenester, som f.eks. Netflix, Spotify, HBO osv. osv.

Jeg tror simpelthen ikke på deres skræmmebillede. Var det sandt, så så vores kunders trafikmønster helt anderledes ud.

PS: Vi overvåger ikke kunderne. Vi kigger på den samlede generelle trafik. Derfor har vi da også kunder der til går ulovligt materiale, men tallet er stødt faldende over årene....

Jan Gundtofte-Bruun

hele problemet med undertekster, som så også stikker en kæp i hjulet på de verdensborgere, der for en gang skyld prøver at være lovlydige. Den har måske flere gange været vist i tv med danske undertekster, men ingen har smidt underteksterne på en DVD, BluRay eller streaming-tjeneste


Det kan (må!) vel løses med et besøg på subscene (et al), efter at have rippet sit indkøbte medie til disk (det må man jo godt, når det er til eget forbrug) - så kan man selv tilsætte alle de undertekster man måtte ønske.

Martin Kirk

Kommer man endelig over den hurdle, er der hele problemet med undertekster, som så også stikker en kæp i hjulet på de verdensborgere, der for en gang skyld prøver at være lovlydige. Den har måske flere gange været vist i tv med danske undertekster, men ingen har smidt underteksterne på en DVD, BluRay eller streaming-tjeneste. Så selvom nogle sidder med underteksterne, mener de, at der er for meget arbejde eller for lidt indtjening i at gøre dem tilgængelige for andre. For mange er danske undertekster stadig et must for at leje, købe eller streame en film eller serie.

Oftest drejer det sig om at de folk som skriver undertekster skal have betaling - hvilket besværliggør at udbrede undertekster på tværs af lande.

Forestil dig PrimeVideo fra Amazon, hvis de vil lægge danske tekster på en film eller serie, skal de indhente rettigheder til HVER ENESTE AFSNIT / FILM plus betale for underteksterne som sikkert ejes af den person som skrev dem til DR / Egmont eller whatever dansk distributionsselskab..

opgaven kan simpelthen ikke svare sig i forhold til hvad man giver for serier / film i bulk indkøb.

så endnu engang taber kunderne fordi advokater og rettighedshajer har ødelagt verden...

Tobias Volfing

Hvilken interesse har et dansk distributionsselskab i at tilbageholde undertekster i stedet for at sælge dem for en lille sjat?

Vinder en stor international streaming tjeneste ikke noget ved at tilbyde undertekster? Hvis de gør, er de vel også villige til at betale en skilling for undertekster, og de kunne vel fint sælges i 'bulk indkøb' ligesom film og serier.

Peter Jørgensen

Det kan (må!) vel løses med et besøg på subscene (et al), efter at have rippet sit indkøbte medie til disk (det må man jo godt, når det er til eget forbrug) - så kan man selv tilsætte alle de undertekster man måtte ønske.


Jo, men når vi nu snakker om IKKE at ville piratkopiere "værker", så må jeg slå fast, at det også er ulovligt at tage tekster fra fx. subscene og smide dem på en kopi af sit eget indkøbte medie, hvis det originale indkøbte medie er ophavsretsbeskyttet og underteksterne er en direkte gengivelse af talen/lyden etc. Det er desværre stadfæstet ved dom.
https://torrentfreak.com/founder-of-subtitle-site-convicted-for-copyrigh...

Hans Nielsen

"Anklagere vil sende Johan Schlüter i fængsel i seks år
Bagmandspolitiets anklagere kræver advokattrio straffet med årelange fængselsstraffe i sagen om svindel af tv- og filmproducenter for mere end 100 mio. kr."

Nu mangler de sikkert ikke penge, hvis man ikke opdager at der mangler en halv milliard i kassen. Eller hvad der svarer til det piratkopieret indhold af 10 Ipot. Men tror de heller vil have pengene fra de svindlende Advokater, end de manglende imaginære penge.

Man kan også udregne, hvis vi sætter prisen på en DVD til 100 kr. og at den normalt maximalt straf i sådan sager er 1.5 års fængsel. Så kan piratkopiering af en sådan maximalt give 0.1s fængsel, hvis man sidder tiden ud. Selv store samlinger vil stadig give mindre end et par minutter.

Hvis vi stadig bruger copyright logic, så bør mennesker som er fængsel på et forkert grundlag og som skal have erstatning. Som er omkring 1-4 kr per DVD, de skal så have mindst 3600,- kr per time.

Hans Nielsen

Landsret DOM: Teleselskaber kan afvise at udlevere data

https://www.dr.dk/nyheder/indland/landsret-teleselskaber-kan-afvise-udle...

Sagen bliver sikkert taget til højesteret, men kan ikke se at den der, kan få andet udgang.
Måske også teleselskaberne skulle tage en omgang med staten, men hensyn til deres kunder og ulovligt overvågning. Bare stop logning, og vent på en anklage. Dommeren vil formentlig følge love giveningen, som er gælden for EU.

Hans Nielsen

DOM-Ingen data til rettighedshaverens -borgernes retssikkerhed
DR fik skrevet noget selv, og linket virker ikke mere.
Vi ser nok også noget på v2 og ing på et tidspunkt. Her er der ny link
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teleselskaber-kan-ikke-tvinges-til-udlev...

Kundeoplysninger vigtigere end forretningen
Det er første gang, at retssystemet har taget stilling til, om borgernes retssikkerhed eller filmselskabers kommercielle interesser vægter højest.

Og i dette tilfælde har landsretten således ment, at kundernes ret til at få oplysningerne beskyttet er vigtigere.

  • Landsretten har i kendelsen (...) blandt andet foretaget en afvejning af hensynet til abonnenternes krav på hemmeligholdelse af oplysninger om brug af internettet over for hensynet til rettighedshaverens interesse i at få oplysningerne udleveret til brug for retsforfølgning af et eventuelt krav mod abonnenten, lyder det i dommen.
Hans Nielsen

DOM-Ingen data til rettighedshaverens -borgernes retssikkerhed
DR fik skrevet noget selv, og linket virker ikke mere.
Vi ser nok også noget på v2 og ing på et tidspunkt. Her er der ny link
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teleselskaber-kan-ikke-tvinges-til-udlev...

Kundeoplysninger vigtigere end forretningen
Det er første gang, at retssystemet har taget stilling til, om borgernes retssikkerhed eller filmselskabers kommercielle interesser vægter højest.

Og i dette tilfælde har landsretten således ment, at kundernes ret til at få oplysningerne beskyttet er vigtigere.

Landsretten har i kendelsen (...) blandt andet foretaget en afvejning af hensynet til abonnenternes krav på hemmeligholdelse af oplysninger om brug af internettet over for hensynet til rettighedshaverens interesse i at få oplysningerne udleveret til brug for retsforfølgning af et eventuelt krav mod abonnenten, lyder det i dommen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017