Rettighedsalliancen: Brug af ulovligt indhold skal straffes hårdere
Den danske trafik til sider med ulovligt indhold er faldet med 76 procent, siden man i 2012 begyndte at blokere adgangen til dem.
Det viser tal, som Rettighedsalliancen fremlagde i går, torsdag, på en høring i Folketingets Retsudvalg.
Ikke desto mindre appellerede Rettighedsalliancen til, at domstole og politikere sætter stærkere ind mod sider, hvor man kan tilgå ulovligt indhold.
Indtil videre har blokering været et meget brugt værktøj – og et værktøj, som Maria Fredenslund, direktør for Rettighedsalliancen gerne ser, at man gør mere brug af. Men det kan ikke stå alene.
»Vi kan se, at det har en klar effekt, når man lægger en DNS-blokering ned over et site, kombineret med oplysning om, hvor man kan finde indholdet lovligt,« siger hun.
Samfundet skal med
Men blokeringer er ikke nødvendigvis svære at omgå, og de sider, som man hos Rettighedsalliancen forsøger at bekæmpe, er heller ikke langsomme til at oprette nye mirrorsites, så brugeren fortsat kan skaffe sig adgang.
»Blokeringerne står ikke alene og kun et håndhævelsesværktøj til at stoppe trafikken til en hjemmeside. Vi løser ikke alle udfordringer ved kun at blokere. Vi ville ønske, at samfundet havde en klarere holdning til, at det er ulovligt at bruge tjenesterne,« siger Maria Fredenslund.
»Vi har brug for, at man – blandt anklagemyndigheden og politiet – hurtigere og tydeligere kommunikerer det,« tilføjer hun.
Som det er nu, er retspraksis indrettet efter et princip om ansvarssubjekt. Det vil sige, at der skal være en bagmand, som kan stilles til ansvar for forbrydelsen – i dette tilfælde at tilbyde ulovligt indhold. Dog har denne bagmand meget sjældent bopæl/hovedsæde i Danmark, og så opererer man pludseligt uden for dansk jurisdiktion – og han kan derved ikke bare sådan lige forfølges.
Et andet sted, hvor Rettighedsalliancen gerne vil slå ned på siderne, er gennem den pengestrøm, som de genererer.
»Vi har et helt erhvervsdanmark, som er klar til at reagere, eksempelvis ved at stoppe pengestrømmene til de ulovlige sites. Det forudsætter dog, at vi ved, hvornår noget er ulovligt, og der mangler vi at få et straffesystem på banen,« siger Maria Fredenslund.
Teleindustrien er skeptiske
Indtil nu har man blokeret 109 sider. Langt de fleste blokeringer er sket, siden Teleindustrien i samarbejde med Kulturministeriet og Rettighedsbalancen i efteråret 2014 lavede en Code of Conduct - en nedskrevet praksis omkring blokeringen af siderne.
Men ved Teleindustrien er man ikke nødvendigvis enig i, at en blokering er det, som skal løse problemet.
Jakob Willer, som er direktør for Teleindustrien, var også til høringen i onsdags. Han mener, at man kan komme meget længere med at gøre markedet lettere tilgængeligt for brugeren.
»Jeg tvivler på, at folk, som downloader ulovligt, er motiveret af tanken om at stjæle. De er motiverede af at se en film, som de ikke kan få adgang til. Derfor mener jeg, at den egentlige løsning er at give kunderne et lovligt alternativ,« siger han.
Dette sker eksempelvis ved Share With Care-tiltaget, hvor man forsøger at lede brugerne væk fra de ulovlige sider, og hen til de lovlige alternativer.
I Storbritannien tropper man op
Til samme høring, som Maria Fredenslund holdt et oplæg ved, var Peter Radcliffe, efterforskningsleder ved The Police Intellectual Property Crime Unit (PIPCU) i London, til stede.
Han kunne berette, at man i december igangsatte en kampagne, hvor man begyndte at møde op hos folk, som har downloadet ulovligt indhold gennem sin IP-adresse.
»De får en advarsel og en påmindelse om, at vi ved, hvad de laver, og at vi holder øje med dem,« sagde Peter Radcliffe til høringen.
Indtil videre er dette dog kun sket i 11 tilfælde.
Annonce:
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!
Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes i Danmark den 3. og 4. maj 2017. 60 udstillere, 5 konferencesale og mere end 80 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
