'Retten til at blive glemt' i Googles søgeresultater rammer nu Wikipedia

Google har godkendt den første anmodning om at 'glemme' et link til den åbne encyklopædi Wikipedia efter de nye regler fra EU-Domstolen. Wikipedia-medstifter Jimmy Wales kalder beslutningen vanvittig.

Inden for de næste par dage vil et Wikipedia-opslag ikke længere dukke op i søgningen på et bestemt navn. Det skriver The Guardian. Google har under den såkaldte 'Right to be forgotten'-lov godkendt en anmodning om at skjule Wikipedia-linket i søgemaskinens resultater. Det er ukendt, hvem der har ansøgt om at få linket fjernet, samt hvilket opslag der er tale om.

Læs også: Ny EU-dom tvinger Google til at fjerne uønskede søgeresultater

Læs også: Advokat om Google-dom: Du kan ikke få fjernet hvad som helst fra søgemaskine

Medstifter af Wikipedia Jimmy Wales sidder med i et rådgivende råd, som skal vejlede Google i, hvordan den nye lov skal håndteres. Men han er langtfra tilfreds med beslutningen om at glemme linket til den gratis online-encyklopædi.

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

I maj besluttede EU-Domstolen, at alle borgere har ret til at få fjernet links, der kommer frem, når man søger på eget navn, hvis resultatet henviser til irrelevant, forældet eller på anden måde problematisk indhold. Siden har Google fået over 90.000 henvendelser fra EU-borgere, som ønsker at modificere søgeresultaterne.

Selvom ansøgningen er blevet godkendt, kan linket til den bestemte Wikipedia-side stadig optræde i en Google-søgning. Linket bliver nemlig ifølge Google kun skjult, hvis der søges på navnet på personen, der har indsendt ansøgningen. Desuden er det kun Google-søgemaskiner i EU-lande, som skal skjule linket, så man kan stadig få ucensurerede søgeresultater ved at bruge Google.com.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt, tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

Dette udsagn viser at enten har Jimmy Wales ikke læst C-131/12, eller også nægter han at forstå dommen.

Men bevares.. Jimmy Wales sidder jo også kun i Google's rådgivende udvalg om RTBF.

  • 1
  • 1
Mikael Ibsen

under henvisning til den belastning Wikipedias artikler om 2. Verdenskrig udgør for familierne, kan forlange personrelaterede oplysninger om krigsforbrydelser slettet.
Og som follow up, at bibliotekerne bliver sat til at rive uønskede sider ud af historisk krigslitteratur.
Altså kort og godt censurere historie, både globalt og lokalt og lade som om visse ting ikke er sket. Holocaust er vist et oplagt emne til autoriseret fortrængning - eller hva' ?
Somme tider bør man bruge lidt tid på at overveje opportuniske tiltag, inden disse effektueres...

  • 3
  • 2
Christer Møller With

Nej det kan de ikke, eftersom det er i offentlighedens interesse at disse sider er tilgængelige, hvilket er en af præmisserne i dommen. Hvis der til gengæld er en der har fundet ud af at din farfar var nazist og har offentliggjort dette og du i øvrigt intet har med det at gøre, så er det skadeligt for dig, men ikke i offentlighedens interesse at dette kommer frem når man søger på dit navn, så der vil det være ønskeligt for dig, hvis den oplysning ikke kom frem.

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

Vi lever i et angiveligt demokratisk land med en grundlov mod censur, men alligevel bliver vi censureret på rigtigt mange fronter efterhånden.

Hvad sker der med samfundet?

Jeg troede vi havde nogle demokratisk valgte politikere der kunne sætte en stopper for sådan noget, men det er jo dem som indfører det!

  • 3
  • 1
Jan Doran

Det er ikke historiecensur at beskytte navnene på tyske krigsforbrydere's efterkommere. Et ændrede navn ændrer ikke historiens gang, med mindre man er ude på hævn, eller mener som det gamle testamente, at efterkommere skal lide for deres forfædres synder.
Tænk hvis nogen fandt ud af at din tip-tip-tip-oldefar var en seriemorder?.

  • 0
  • 2
Mikael Ibsen

Jeg nævner ikke noget om navne på efterkommere.
Det drejer sig om, hvorvidt belastede personers efterkommere fremtidigt kan kræve navne og belastende fakta om disse personer fjernet fra fx. Wikipedia, og dermed skjule, fjerne eller sløre historiske kendsgerninger.
I øvrigt mener jeg, at forkerte oplysninger i den type medier skal kunne korrigeres, selvom det naturligvis kan give anledning til stridigheder om fortolkninger etc. Men facts og stedfundne begivenheder incl. deltagere, må ikke kunne raderes ud af historien, uanset hvor ubekvemme de måtte være for de implicerede.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere