'Retten til at blive glemt' i Googles søgeresultater rammer nu Wikipedia

16 kommentarer.  Hop til debatten
Google har godkendt den første anmodning om at 'glemme' et link til den åbne encyklopædi Wikipedia efter de nye regler fra EU-Domstolen. Wikipedia-medstifter Jimmy Wales kalder beslutningen vanvittig.
4. august 2014 kl. 13:37
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Inden for de næste par dage vil et Wikipedia-opslag ikke længere dukke op i søgningen på et bestemt navn. Det skriver The Guardian. Google har under den såkaldte 'Right to be forgotten'-lov godkendt en anmodning om at skjule Wikipedia-linket i søgemaskinens resultater. Det er ukendt, hvem der har ansøgt om at få linket fjernet, samt hvilket opslag der er tale om.

Medstifter af Wikipedia Jimmy Wales sidder med i et rådgivende råd, som skal vejlede Google i, hvordan den nye lov skal håndteres. Men han er langtfra tilfreds med beslutningen om at glemme linket til den gratis online-encyklopædi.

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

I maj besluttede EU-Domstolen, at alle borgere har ret til at få fjernet links, der kommer frem, når man søger på eget navn, hvis resultatet henviser til irrelevant, forældet eller på anden måde problematisk indhold. Siden har Google fået over 90.000 henvendelser fra EU-borgere, som ønsker at modificere søgeresultaterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom ansøgningen er blevet godkendt, kan linket til den bestemte Wikipedia-side stadig optræde i en Google-søgning. Linket bliver nemlig ifølge Google kun skjult, hvis der søges på navnet på personen, der har indsendt ansøgningen. Desuden er det kun Google-søgemaskiner i EU-lande, som skal skjule linket, så man kan stadig få ucensurerede søgeresultater ved at bruge Google.com.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
5. august 2014 kl. 07:38

Vi lever i et angiveligt demokratisk land med en grundlov mod censur, men alligevel bliver vi censureret på rigtigt mange fronter efterhånden.

Hvad sker der med samfundet?

Jeg troede vi havde nogle demokratisk valgte politikere der kunne sætte en stopper for sådan noget, men det er jo dem som indfører det!

7
4. august 2014 kl. 20:03

..at misbrug IKKE vil finde sted...

3
4. august 2014 kl. 18:58

under henvisning til den belastning Wikipedias artikler om 2. Verdenskrig udgør for familierne, kan forlange personrelaterede oplysninger om krigsforbrydelser slettet. Og som follow up, at bibliotekerne bliver sat til at rive uønskede sider ud af historisk krigslitteratur. Altså kort og godt censurere historie, både globalt og lokalt og lade som om visse ting ikke er sket. Holocaust er vist et oplagt emne til autoriseret fortrængning - eller hva' ? Somme tider bør man bruge lidt tid på at overveje opportuniske tiltag, inden disse effektueres...

9
5. august 2014 kl. 20:26

Det er ikke historiecensur at beskytte navnene på tyske krigsforbrydere's efterkommere. Et ændrede navn ændrer ikke historiens gang, med mindre man er ude på hævn, eller mener som det gamle testamente, at efterkommere skal lide for deres forfædres synder. Tænk hvis nogen fandt ud af at din tip-tip-tip-oldefar var en seriemorder?.

10
5. august 2014 kl. 22:00

Jeg nævner ikke noget om navne på efterkommere. Det drejer sig om, hvorvidt belastede personers efterkommere fremtidigt kan kræve navne og belastende fakta om disse personer fjernet fra fx. Wikipedia, og dermed skjule, fjerne eller sløre historiske kendsgerninger. I øvrigt mener jeg, at forkerte oplysninger i den type medier skal kunne korrigeres, selvom det naturligvis kan give anledning til stridigheder om fortolkninger etc. Men facts og stedfundne begivenheder incl. deltagere, må ikke kunne raderes ud af historien, uanset hvor ubekvemme de måtte være for de implicerede.

11
5. august 2014 kl. 22:35

Det er ikke kun ubekvemt for de implicerede, men også for efterkommerne, specielt hvis de bærer et atypisk navn. Om en krigsforbryder hedder X eller Y, er irrelevant i forhold til begivenhederne.

12
5. august 2014 kl. 22:51

Her tror jeg historikere har en noget anden opfattelse, især i når sammenhængende begivenheder skal forsøges forbundet tids- og stedsmæssigt.

13
5. august 2014 kl. 23:06

Det er klart, at hvis et navn skal ændres, så skal det ændres alle de steder hvor det forekommer.

2
4. august 2014 kl. 18:22

»I tilfælde af sandfærdige, ikke-ærekrænkende oplysninger indhentet lovligt, tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for at have en forsvarlig ’ret’ til at censurere, hvad andre folk siger,« siger Jimmy Wales ifølge The Guardian.

Dette udsagn viser at enten har Jimmy Wales ikke læst C-131/12, eller også nægter han at forstå dommen.

Men bevares.. Jimmy Wales sidder jo også kun i Google's rådgivende udvalg om RTBF.