Retspræsident: Digital tinglysning er mere sikker end papir

Den kommende digitale løsning til tinglysning af pantebreve bliver kritiseret for en lavere sikkerhed end den nuværende papir-proces, men det afviser både Tinglysningsretten og DanID fuldstændigt.

Når al tinglysning i Danmark i september skifter til en fuld digital arbejdsgang, falder sikkerheden og det bliver nemmere for svindlere at lave falske pantebreve og score millioner af kroner.

Sådan lyder kritikken fra professor Hans Helge Bech Thomsen og advokat Olav Villadsen i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag tirsdag. Men kritikken er helt forfejlet, lyder det fra Tinglysningsretten, der har ansvaret for det kommende, digitale system.

»Det udsagn må stå for deres egen regning. Tværtimod er det mere sikkert med digital tinglysning, for her skal du have adgang til en andens digitale signatur og kode, før du kan snyde. I dag kræver det en underskrift på et papir at lave et falsk pantebrev,« siger Sørup Hansen, retspræsident for Tinglysningsretten.

Han understreger, at det vil være dokumentfalsk og altså strafbart, uanset om man forsøger at snyde med et papirdokument eller digitalt. Men det vil være sværere for svindlere ikke at efterlade sig spor, hvis de skal igennem en fuld digital proces, mener han.

Snyd med digital signatur

Kritikken fra professoren og advokaten går blandt andet på, at det er muligt at snyde sig til at bruge andres digitale signatur. Dermed er vejen åben for at fuske med pantebreve, når det hele sker digitalt.

Men den påstand er også meget langt fra virkeligheden, lyder reaktionen fra DanID, som administrerer den digitale signatur.

»Det er slet ikke så enkelt, som de gør det til. Hvis man skal prøve at oprette en digital signatur i en andens navn, skal man kende vedkommendes cpr-nummer og flytte vedkommendes folkeregisteradresse, for de breve, vi sender ud med pin-kode, kan ikke flyttes med midlertidig adresseændring hos postvæsenet,« siger kommunikationschef hos DanID Jette Knudsen.

Hun understreger også, at der i starten af 2010 kommer en ny digital signatur med endnu højere sikkerhed, hvor alle skal bruge engangskoder.

Og skulle det endeligt lykkes nogen at overtage en andens digitale signatur, er pantebreve måske ikke første stop for svindlerne.

»Det vil jo have vide konsekvenser i samfundet, hvis man kunne snyde med digital signatur. Og så er tinglysning nok ikke det mest oplagte,« siger Sørup Hansen.

**Ny analog advarsel **
Skulle det på en eller anden måde lykkes nogen at oprette et pantebrev i en andens ejendom, vil der fra september blive sendt et brev ud til vedkommendes adresse om, hvad der er ændret. Dermed vil offeret kunne opdage, at noget er galt.

»I dag sender vi ikke et brev ud, så også på den måde bliver sikkerheden højere fremover,« siger retspræsidenten.

Den digitale tinglysning går i luften 8. september, efter at projektet til over 500 millioner kroner flere gange er blevet udskudt med i alt halvandet år. Digitaliseringen er den første af sin art i Europa og bliver derfor fulgt nøje fra andre lande.

Når systemet er kørt ind, vil man kunne oprette et pantebrev digitalt på få minutter, modsat i dag, hvor det kan tage op til 10 dage. Ved at det tunge papirarbejde afløses af en fuld digital arbejdsgang, vil en stor portion manuelt arbejde kunne droppes hos banker og myndigheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Nielsen

enig - samme problem som dankort sikkerheden hvor det er et tilbagevendende problem at postbuddet stjæler både kort og kode.

Det vil mht pantebreve være mere effektivt at lade hjemmehjælperen begå bedrageriet. De har adgang både til post, hjem og bankkonto. Faktisk giver elektronisk tinglysning forenklede muligheder for den perfekte forbrydelse som først opdages efter forældelsesfristen er udløbet.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Selvom der bliver tale om en elektronisk tinglysning, vil der stadig være papirdokumenter som dokumenterer det retsforhold der skal tinglyses (f.eks. et pantebrev med underskrift og sikkert vitterlighedsvidner).

Hvem skal opbevare og arkivere disse dokumenter fremover? Er det den "autoriserede meddeler" som laver selve tinglysningen med sin digitale signatur?

I så fald synes jeg godt man kan argumentere for at det bliver lettere for disse "betroede" personer at svindle.

De har selvfølgelig hele tiden kunne udfærdige et falsk pantebrev, men tidligere skulle de indsende dokumentet og dermed beviset på falskneriet til tinglysningskontoret. Hvis de selv skal opbevare dokumentet, kan det jo bortkomme på mystisk vis. Hvis svindlerne udvælger ofre som ligger for døden, er der en god chance for at der ikke er nogen som kan bestride det tinglyste pantebrev.

Det er bl.a. den case som beskrives i JP artiklen
http://epn.dk/privat/bolig/finans/article1759649.ece

========
»En svindler kan på nettet hurtigt skaffe sig et overblik over interessante adresser, hvor der er penge at hente.

Derefter vil han kunne tinglyse pant i husene. Når en ældre boligejer er død, anmelder ejeren af et sådant pantebrev krav i dødsboet, og da det er lovligt tinglyst, kan ingen afvise det, selv om arvingerne aldrig har hørt, at deres mor skulle have optaget lån. Dermed har man begået den fuldendte forbrydelse,« siger Olav Villadsen.

Professor Hans Helge Bech Thomsen mener, at der er en betydeligt større sikkerhedsrisiko ved den digitale tinglysning end ved det nuværende papirsystem.

»Selv om der skal en autorisation til, for at man kan få lov til at tinglyse pant, vil kravet næppe være en hindring for svindlere. Og de vil sandsynligvis gøre det i selskabsform med slørede ejerforhold,« mener han
  • 0
  • 0
John Kruse

Citat:"De sidste fire cifre i cpr-numret er ikke særlig hemmelige - jeg fik et brev vedrørende tilbagebetaling af SU-lån hver anden måned hvor de fremgik."

Ja, men aktiveringen sker via Netbank og den adgang er et noget større problem at tackle.

  • 0
  • 0
Claus Topsøe-jensen

Alle tænker på, om en eller anden muligvis kan fremstille falske (papirløse) pantebreve, og det er også ret kompliceret at undgå. Men en helt anden sikkerhedsrisiko består i, at i det digitale system er mange decentrale papirarkiver erstattet med én central database. Hvis den bliver slettet eller fejlbehæftet på grund af maskinfejl eller programfejl, hvordan kan den så rekonstrueres ?

Den gængse løsning er, at der med korte intervaller tages en sikkerhedskopi, som opbevares et andet sted, helst langt væk fra databasen, og hvis databasen bliver slettet eller fejlbehæftet, bruger man sikkerhedskopien til at gendanne databasen korrekt. Det forudsætter, at en eller anden myndighed ret ofte kontrollerer, om der faktisk er data på sikkerhedskopien, og om det er de rette data, og om rekonstruktionsprogrammet fungerer. Så man ender med et spørgsmål, om kontrolmyndigheden udfører sit arbejde og bliver ved med at udføre det, også selv efter, at det egentlige tinglysningsprogram har kørt fejlfrit i mange år.

Problemet er analogt med flyvesikkerhed: Bliver alle dele af flyvemaskinen faktisk kontrolleret efter planen, eller forfalder en eller anden til bare at sætte kryds i de rette rubrikker.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere