Restore fra backup kan koste dagevis af spildtid uden en afprøvet slagplan

14. december 2010 kl. 11:121
Restore fra backup kan koste dagevis af spildtid uden en afprøvet slagplan
Illustration: Polfoto.
En ting er at genskabe en filserver eller database fra en backup, noget andet er at få et helt system med mange forskellige applikationer genskabt. Alligevel glemmer mange at afprøve deres restore-plan.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når smeltevand pøser ind i serverrummet fra et hul i taget eller en softwareopdatering får applikationsserveren til at nægte at tale sammen med applikationerne, så kan det være tid til at skulle lave en gendannelse af systemerne.

Men har din it-afdeling styr på, hvordan alle systemer kan gendannes ud fra jeres backup?

Hver fjerde virksomhed i Danmark havde i 2009 oplevet problemer med it-systemer, som var utilgængelige på grund af fejl i software eller hardware, viser en opgørelse fra EU's statistikkontor Eurostat.

Og nedetiden risikerer at blive meget værre, hvis man ikke har fuldstændig styr på, hvordan restore-processen skal foregå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi ser ikke mange kunder, som tjekker alle deres systemer for, at de kan genskabe dem. Mange opgraderer for eksempel uden at prøve, om den gamle metode til restore stadig virker,« fortæller chefkonsulent Jens Skjellerup fra Komplex It.

Restore-processen har altid været en akilleshæl, men den er blevet mere kompliceret i takt med, at der dels er sket en eksplosion i mængden af data, som lægger ekstra pres på backupsystemernes kapacitet, og dels hænger flere applikationer i dag sammen.

»En filserver eller en database er nem at restore. Noget andet er, hvis det er en helt anden server, det skal køre på. Det med at genskabe sine systemer er noget, mange flere skulle øve sig i. Det handler ikke om en enkelt server, men om hele systemer,« siger salgsdirektør Per Lolk fra Komplex It.

Hvis man står i den situation, hvor der er tale om egentlig disaster recovery, som eksempelvis efter en brand, så er det ikke blot et spørgsmål om at få sat en ny server op og gendannet fra backuppen. Ofte har en virksomhed eller organisation 100 forskellige applikationer, som alle er forbundet, og det vil tage lang tid at få alle applikationer op at køre igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det vigtigt at lægge en slagplan, hvor man først skal danne sig et overblik over, hvordan applikationerne hænger sammen. Der kan nemlig være applikationer, som man ikke umiddelbart regner for at være kritiske for driften, men som i en disaster recovery eller restore-situation viser sig at være nødvendige for at få en kritisk applikation til at køre.

»Vi havde en case med Randers Kommune, hvor eksempelvis Randers Fjord eller Gudenåen nogen gange kunne stå fem centimeter fra kanten og risikere at oversvømme datacenteret. De ville ikke tage alle systemer med i disaster recovery-planen, men bare de 20 vigtigste. Det viste sig, at tingene var snørklet sammen, så for at få ét til at virke, så var der fem andre, der skulle op. Så nogle af de applikationer, de ikke regnede for vigtige, viste sig at skulle op først,« fortæller Per Lolk.

Hvis man har en komplet backup, så vil det som regel være muligt at gendanne systemerne, men der er også en anden faktor, som skal regnes med, nemlig hvor lang tid det vil tage, før forretningen kan køre videre.

»Heldigvis for folks stresstærskel, så er mange ikke klar over det. Som it-chef kan man sige til ledelsen, at I skal bare vide, at hvis det her sker, så går der 14 dage, før vi er oppe,« siger Per Lolk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er klogt som it-chef som minimum at finde ud af, hvor lang tids nedetid, man risikerer, hvis noget går galt. For hvis man i stedet udelukkende fokuserer på at spare penge ved at undlade at købe ekstra backupkapacitet og så satser på, at man kan overleve med færre dages backup, så løber man også en større risiko.

»Mange it-chefer har påtaget sig, at vi skal ikke bruge penge, men så har man også påtaget sig et stort ansvar,« siger Jens Skjellerup.

Derfor bør man sørge for at holde sine restore- og disaster recovery-planer opdaterede og jævnligt afprøve, om de faktisk virker.

Planerne behøver ikke være så omfattende, at man kan få alle systemer op i løbet af få timer, men man bør som minimum sørge for, at der er tilstrækkelig dokumentation for systemerne til, at en dygtig person kan få de vigtigste op igen, før nedetiden har kostet så meget, at det risikerer at lukke forretningen.

Som sekundær gevinst kan restore-planerne også hjælpe med at give et overblik over, hvilke systemer man har i drift, og hvordan de hænger sammen. Det kan bruges som grundlag for planlægning af fremtidige opgraderinger eller effektiviseringer.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
14. december 2010 kl. 13:21

baseret på bånd, er jo en ret dyr hobby.

Det er jo de fleste der ikke har lavet aftaler omkring serverrum, endsige har adgang til recoveryudstyr til test.

Og som det jo beskrives i vedlagte giver en sådan øvelse først rigtig værdi, hvis man genskaber store dele af miljøet.

Problemet er også at de fleste dimmensionere deres b åndmiljå til at kunne få de nødvendige backupper ud på bånd, men uden at regne på hvor mange drev der skal bruges til at restore alle servere på en gang.