Ressourcekrævende at forfølge IP-spor i hælerisager

Det er tidskrævende for politiet at følge IP-spor i sager, hvor stjålne genstande sættes til salg på nettet. Og indsatsen kan ende i det rene ingenting.

Da Kenneth for nylig opdagede, at alle de bryllupsgaver, som en indbrudstyv havde stjålet, var blevet sat til salg på Den Blå Avis, kontaktede han med det samme politiet. Men da salget fortsatte i dagene efter, blev han forståeligt nok frustreret.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke bare tager ham. Der er ting fra vores bryllup, som vi har fået i gave. Jeg super gerne vil have de ting tilbage,« sagde Kenneth til DR Nyheder.

Læs også: IP-adresser forhaler politiets opklaringer af tyveri

Men forfølgelsen af de digitale spor er mere usikker end som så, forklarer ledende politiinspektør ved Københavns Politi Jan Bjørn til Version2.

»Jeg forstår godt, man kan sidde med spørgsmålet om, hvorfor politiet ikke bare kører ud og anholder manden. Men det er ofte mere kompliceret, fordi man ikke har opgivet nogen adresse eller noget telefonnummer.«

I den specifikke sag med Kenneths bryllupsgaver havde gerningsmanden udelukkende opgivet den mailadresse, som er nødvendig for at sælge på Den Blå Avis. Og det er lidt af en proces for politiet at omdanne den information til noget brugbart.

Kræver to dommerkendelser

Før en annonce med hælervare skal lede til en anholdelse må politiet igennem hele to dommerkendelser.

»Vi går i retten og får en kendelse om edition, hvilket det betyder, at nogen skal udlever noget til os. Så går vi til den Blå Avis med kendelsen, som siger, at Den Blå Avis skal udlevere den anvendte mailadresse,« fortæller Jan Bjørn.

Den Blå Avis oplyser, at selskabet besvarer henvendelser fra politiet inden for få timer, og Jan Bjørn er da også positiv overfor samarbejdet. Men mailadressen som udleveres kan ikke i sig selv bruges til noget.

Læs også: Sådan vil politiet blive bedre til at opklare it-kriminalitet

»Derefter skal vi have en ny kendelse til teleudbyderen for at finde ud af, hvilken IP-adresse der er blevet anvendt på mailen, og hvor den IP-adresse befinder sig« forklarer Jan Bjørn.

Dommerkendelserne er ikke enkeltvis svære at få, men de tager tid at skaffe, fortæller politiinspektøren.

IP-spor kan løbe ud i sandet

At forfølge IP-adresserne er generelt en effektiv efterforskningsmetode, mener Jan Bjørn. Men det er også nemt at omgå sporing på den måde.

»Nogen er mere udspekulerede end som så. En IP-adresse kan komme mange steder fra. Hvis den knyttes til en computer, der står hjemme hos en, så kan vi tage derhen, men det er ikke sikkert,« forklarer han.

Dansk politi anholdt i går en mand, der har erkendt at have solgt Kenneths bryllupsgaver på Den Blå Avis. Anholdelsen havde dog ikke noget med undersøgelsen af gerningsmandens IP-adresse at gøre. Det spor ledte ikke politiet videre i sagen.

Læs også: Den Blå Avis tøver med NemID-validering af annoncører som værn mod cykeltyve

»Det er noget vi bruger ressourcer på. Indbrud er et højt prioriteret område, som vi bruger rigtig meget krudt på. Men vi har også gode resultater,« understreger Jan Bjørn

Ifølge Den Blå Avis vil alle annoncer, hvor der er mistanke om salg af hælervare, blive lukket ned med krav om, at profilindehaveren logger ind med NemID.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Adams

Det virker da lidt underligt at de får en dommerkendelse efter en email hos dba.
Hvorfor får de ikke en dommerkendelse der dækker den brugers stamdata og login informationer der sælger stjålne tingene på dba?
Så får de vel både noget adresse, telefon nummer og måske er kontoen endda nemid verificeret samt en log over hvilke iper der er logget ind fra.

  • 5
  • 0
Jens Jönsson

Det virker da lidt underligt at de får en dommerkendelse efter en email hos dba.
Hvorfor får de ikke en dommerkendelse der dækker den brugers stamdata og login informationer der sælger stjålne tingene på dba?
Så får de vel både noget adresse, telefon nummer og måske er kontoen endda nemid verificeret samt en log over hvilke iper der er logget ind fra.

Jeg har heller ikke forstået det. Oplyser man ikke tlf.nr., når man skal sælge noget på DBA ?
Ja, er godt klar over at nogen bruger taletidskort, men det er altså ikke alle, så man kunne vel starte der.
Og hvis politiet aldrig gør noget og det er "sikkert" at sælge sine hælervarer på DBA, så ved man jo at hælerne sløser, de plejer jo ikke altid at være den skarpeste kniv i skuffen.

  • 2
  • 0
Thomas Jensen

Jeg har heller ikke forstået det. Oplyser man ikke tlf.nr., når man skal sælge noget på DBA ?

Uanset hvad, så oplyser man altid en eller anden måde man kan kontaktes på. Ellers er det jo ikke nogen mulighed for at køber kan kontakte sælger. Det er da så oplagt at Politiet starter med at gå den vej. Hvorfor begynde at gå omvejen omkring IP-adresser, når man man kan ringe/skrive til sælger og aftale et møde?

  • 5
  • 0
Baldur Norddahl

Jeg tror det er fordi at Politiet må ikke lokke folk til at begå kriminalitet, så de må ikke kontakte sælger og agere interesseret køber.

Så lad være med at dømme han på selve salget. Det er forsøg på at sælge og besidelse af hælervarer som han er skyldig i.

Bortset fra det, hvorfor får de ikke bare IP adressen direkte af DBA? Hæleren har jo været logget ind på DBA via en webbrowser, så hans IP adresse er i webserverens logfil.

  • 5
  • 0
Rune Larsen

Med andre ord er der ikke tid til at opklare tyverier, da det tager tid fra det politi-arbejde, som prioriteres højest af regeringen: Inddrivelse af fartbøder til financiering af staten.

I fraværet af fungerende politi, åbent der sig et marked for private detektiver/tæskehold til håndhævelse af lov og orden.

  • 2
  • 5
Ulrich Østergaard

»Derefter skal vi have en ny kendelse til teleudbyderen for at finde ud af, hvilken IP-adresse der er blevet anvendt på mailen, og hvor den IP-adresse befinder sig« forklarer Jan Bjørn.

Med den nye lognings lov er det da højst usandsynligt, at en IP adresse skulle fortælle meget mere end hvilken NAT router personen sad bag ved.

  • 0
  • 2
Jesper Lund

Med den nye lognings lov er det da højst usandsynligt, at en IP adresse skulle fortælle meget mere end hvilken NAT router personen sad bag ved.

Og sådan var det også før ophævelse af sessionslogningen. Se for eksempel evalueringsrapporten fra december 2012, hvor Justitsministeriet roder rundt i hvad der er sessionslogning og hvad der er problemer med at identificere kunde bag NAT.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize